Den første halvdel af Cohens koncert var en søvndyssende katastrofe. Andet sæt samt ekstranumrene havde magiens og mørkets skær over sig.
At den 75-årige canadier løber ind på scenen, tegner godt for koncerten, der, hvis rygtet taler sandt og setlisten fra de foregående koncerter nogenlunde holder stik, bliver på mere end tre timer.

Det står dog hurtigt klart, at tre timer i denne dvaletilstand vil være for meget af det gode, selv om Cohen er en af de største sangskrivere nogensinde og har en stemme, der trods en markant falmen, stadig byder på nogle dybder og nuancer, de færreste sangere tør drømme om.
Den kommer uheldigvis ikke helt til sin ret i første sæt, fordi lydniveauet er alt, alt for lavt. Selv 10 meter bag lydtårnet, eller hvad der må være små 100 meter bag scenen, kan man høre folk hviske på 10 meters afstand.

Og det er ellers ikke, fordi folk småsnakker som normalt. Der udvises ekstrem høflighed og respekt for den karismatiske bedstefar på scenen, der i de fleste tilstedeværendes øjne må være noget nær en afgud.

Når han er allerbedst, er der få, der matcher ham i intensitet og underspillet varme. Men det virker kalkuleret og lidt for stift den første time, selv om han konstant smiler og bukker høfligt til de 13.000 tilskuere.
Leonard Cohen er ikke rock and roll. Det er poesi på et meget højt niveau tilsat musik på knapt så højt et niveau. Musikerne på scenen er hver og en knaldhamrende, teknisk dygtige. Men de har desværre ikke få meget plads at boltre sig på, så selv om især strengespecialisterne imponerer, ender langt de fleste soli med at lyde omtrent lige så spændende, som en bakke bestik, der falder på jorden.

Publikums jubler højest under første afdeling, da to af korsangerne slår flikflak. Det beskriver vist meget godt, at der blot er et "r" til forskel mellem begavelse og begravelse. Cohen har skrevet bunkevis af fantastiske sange, men for dælen hvor bliver de spillet kedeligt de første fem kvarter, hvor begivenheden minder om en jordpåkastelse.

Mørket hjælper

Efter pausen sker der noget. Mørket sænker sig, og såvel udvalget af sange som Cohens engagement ændrer karakter. Det bliver langt mere intenst, indlevende og netop til noget, der minder mere om en religiøs seance.

Min sidemand kalder da også en Cohen-koncert for en religion, og når man fornærmer de rettroende, risikerer man som bekendt at blive brændt på bålet. Det er en anmelders lod.

Om det er, fordi det netop er betydeligt mere intenst, at en korsangerinde besvimer, ved jeg ikke. Men det får tilsyneladende bandet til at præsentere lidt mere nerve og overskud, uden at de dog tilnærmelsesvist kan klandres for at være sprælske.

Cohens stemme lyder også af langt mere. Når den folder sig fuldt ud, er den i særklasse. Og det, der tidligere kunne tolkes som monotoni bliver nu en medrivende, hypnotisk messen.

Heldigvis holder han det langt højere niveau under den over to timer lange sidste halvdel af koncerten, hvor de mere kendte numre som "Suzanne", "First We Take Manhattan", "Hallelujah" og "So Long, Marianne" afleveres.

Samlet set en fornem koncert, der blev unødigt skændet af automatpilotens alt for sikre kurs gennem første sæt.

Lørdag, Engen i Odense, Leonard Cohen med band

Sætliste

Første sæt

  • Dance Me To End Of Love
  • The Future
  • Ain't No Cure For Love
  • Bird On The Wire
  • Everybody Knows
  • In My Secret Life
  • Who By Fire
  • Heart With No Companion
  • Chelsea Hotel No. 2
  • Born In Chains
  • Anthem


Andet sæt

  • Tower Of Song
  • Suzanne
  • Sisters Of Mercy
  • The Gypsy's Wife
  • Feels So Good
  • The Partisan
  • Boogie Street
  • Hallelujah
  • I'm Your Man
  • Take This Waltz


Ekstra

  • So Long, Marianne
  • First We Take Manhattan
  • Famous Blue Raincoat
  • If It Be Your Will
  • Closing Time
  • I Tried To Leave You
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Sangeren og digteren Leonard Cohen er død 82 år gammel

Sangeren og digteren Leonard Cohen er død 82 år gammel

Cohen indtog også Odense

Cohen indtog også Odense

Leonard, han går lige i trussen

Leonard, han går lige i trussen