BS - SPROGET - NORDMAND - NORDKVINDE /STEENLAURSEN:


BS - SPROGET - NORDMAND - NORDKVINDE /STEENLAURSEN:

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt oppe i Norge ...

En læser har svære problemer med at skulle omtale sin kusine fra Oslo som nordmand. - Findes der ikke en betegnelse for kvinder, der kommer fra den del af verden, vil han gerne vide.

Nej, det danske sprog kan ikke byde på noget bedre end nordmand, som anvendes uanset den omtaltes biologiske køn. Der er altså intet ukorrekt i at sige, at "hun er nordmand", selv om det måske kan skurre i sprog- og kønsrollebevidste ører.

Men man kan selvfølgelig løse problemet via en omskrivning som "hun er fra Norge" eller "hun er norsk".

Problemet er ikke nyt. I 1926 forsøgte man i det folkeoplysende tidsskrift Frem at lancere ordet nordmandinde, men som næsten alle andre konstruerede gloser forsvandt det sære ord ud i glemslen.

Lidt mere succes havde formen norsker, der faktisk tidligere har haft en vis udbredelse. Det hænger formentlig sammen med, at ordet er dannet på samme måde som en række andre betegnelser for nationaliteter: dansker, tysker, svensker.

Af en eller anden grund er der - mig bekendt - ingen der har forsøgt sig med formen nordkvinde, der jo ellers ville lægge sig smukt til en række andre kønsspecifikke gloser, der er blevet justeret på i de seneste år. I dag har vi ikke bare formænd, men også forkvinder, vi har tillidsmænd og tillidskvinder, som på mange arbejdspladser er blevet helt afluset rent kønsligt via betegnelsen tillidsrepræsentanter, og vi har forligsmænd og forligskvinder.

Men det er noget forholdsvis nyt, at vi opfatter disse stillingsbetegnende ord med endelsen "mand" som noget, der relaterer til biologisk køn. I mange år havde Dansk Kvindesamfund en formand, uden at nogen tog anstød af det, men man har dog nu ændret holdning, så der i spidsen for organisationen står en landsforkvinde og en næstforkvinde.

Indtil Kvindeligt Arbejderforbund for få år siden fusionerede sig ind i forbundet 3F, brugte man uden tøven betegnelsen formand, selv om forbundet - som navnet siger - udelukkende organiserede kvinder. Jeg tillader mig at gætte på, at man her mente, at der er væsentligere problemer at tage sig af.

Men man kan ikke komme uden om, at vores sprog på mange områder afspejler en virkelighed, der er mandsdomineret, sådan som samfundet var indtil for en generation eller to siden. Og det præger sproget på langt flere områder, end vi umiddelbart forestiller os. Det har nordkvinden Gerd Brantenberg vist i sin roman "Egalias døtre", hvori hun skildrer et samfund, hvor kønsrollerne er vendt totalt på hovedet i forhold til, hvad vi kender. Det er gjort før - men Brantenbergs sprog er gennemført feminiseret. Et skib har ikke et mandskab, men et kvindskab, så man (nej: kvind) skal hist og her kvinde sig gevaldigt op for at kvind kan følge med. Men sjovt er det.

BS - SPROGET - NORDMAND - NORDKVINDE /STEENLAURSEN:

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.