- Vi er på tærsklen til at forstå, hvad livet er for noget, siger fynsk professor
nDet er ved at være en del år siden, at forskere erkendte, at livet er andet og mere end blot det biologiske liv, som omgiver os. Ifølge de gængse definitioner på liv, er der også liv i for eksempel computervirus. Til gengæld støder definitionerne sammen med naturen. Problemet er ifølge forskeren Steen Rasmussen, der på Syddansk Universitet i Odense er ved at skabe kunstigt liv, at der ikke er nogen skarp definition på liv, som holder 100 procent.

- Et mulddyr kan for eksempel ikke reproducere sig selv, men de fleste, som har klappet et mulddyr, vil nok kalde det levende, selv om netop reproduktion er centralt i opfattelsen af liv. Virus kan reproducere sig selv, men det har til gengæld intet stof-skifte, siger Steen Rasmussen, som holdt op med at stille disse filosofiske spørgsmaal for 15 til 20 år siden.

- Jeg går mere praktisk til værks. Hvis vi skal forstå livet, så er vi nødt til at bygge det nedefra. Det helt centrale er overgangen fra ikke-levende til levende materialer.

- Vi er på tærsklen til at for-stå, hvad livet er for noget, ved selv at lave det, siger han.

I Vorherres fodspor

Steen Rasmussen er netop vendt tilbage til Danmark efter at have boet i USA i 19 år, for at skabe et helt nyt forskningscenter på SDU. I USA blev han beskyldt for at gå ind på Vorherres domæne, men det mener han, er helt forkert.

- Hvis man mener, at Vorherre har skabt alt, så prøver vi at eftergøre det. Vi prøver at forstå de skabende kræfter. Det er ikke mere uhelligt end al mulig anden teknologi.

Han er dog klar over, at han og resten af forskerholdet bevæger sig ind på et meget følsomt område.

- Forskningen i kunstigt liv kan have meget store konsekvenser. Det rummer et stort potentiale, og det kan bruges til både det gode og det onde. Derfor er det vigtigt, at vi diskuterer det.

Fysikprofessoren er dog ikke meget for at begive sig ud i spekulationer om specifikke andvendelser af kunstigt liv i fremtiden.

Levende teknologi

Dog er han overbevist om at kunstigt liv skaber grundlaget for en ny levende teknologi, der har samme egenskaber som moderne liv, det vil sige en teknologi som er robust, som kan reparare sig selv, som kan lære, og som kan udvikle nye

egenskaber.

Det er egenskaber som hverken min cykel eller min computer har i dag, siger Steen Rasmussen.

- Vi laver grundforskning, og det ligger i det begreb, at man aldrig ved, hvad der kommer ud af tingene. Grundvidenskab er en rejse ud i det ukendte, hvor man ikke ved, hvor man ender, siger Steen Rasmussen. Han regner med at de praktiske andvendelser af kunstigt liv først rigtigt vil florere om 20-30 år, men han ser hverken en Terminator eller Frankenstein lurende i den umiddelbare fremtid.

- Det kommer til at tage lang tid, før vi kan lave noget, som kan klare sig selv i det fri. Det liv, vi forsøger at skabe nu, kan ikke tåle ilt, og det vil blive ædt af naturligt forekommende mikroorganismer, hvis ikke vi holdt det strengt isoleret. Og før man forestiller sig Terminator eller Frankenstein, skal man tænke over, at der er langt fra håndsæbe, olivenolie og optisk hvidt til sådan nogle figurer, forklarer han.

- Vi skal være klar til at tale om verdens ende, men jeg er meget mere nervøs for klimaændringer og politiske og religiøse konflikter.

- Det kan ende der, men forskningen kan også være med til at løse nogle af klodens største problemer, som for eksempel klimaproblemet, siger Steen Rasmussen.
  • fyens.dk