Hun gemte sine 50 tønder land

Annelise Olsen på pynten af Urehoved - den lille halvø nordvest for Ærøskøbing, som hun købte lidt efter lidt og nu har overladt til sine arvinger.

Hun gemte sine 50 tønder land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som 86-årig har Annelise Olsen nu overladt Ærøs hoved til sine arvinger

UREHOVED: Blikket er en smule vemodigt. Men klart og blåt, mens hun skuer ud over Ærøs hoved.

Urehoved er navnet, og det er hendes sted på jorden!

Hun har brugt sit liv på at samle de 50 tønder land.

Som nu 86-årig synes Annelise Olsen, at hun har haft sit liv. Et smukt liv - med næsten flere succeser, end nogen kan forlange.

Men - som hun siger - man skal ikke overleve næste generation. Det er ikke naturligt!

Derfor har hun nu også været i gang med at sprede disse tønder land igen. Til sine arvinger samt til den mand, som i mange år har holdt styr på Urehoved for Annelise Olsen, mens hun har haft travlt med alle sine andre gøremål.

De fem gårde på Urehoved ligger på række og godt i skjul og læ. Det første hus i området blev bygget i 1880, og i løbet af de næste 10 år blev de øvrige gårde bygget.
De fem gårde på Urehoved ligger på række og godt i skjul og læ. Det første hus i området blev bygget i 1880, og i løbet af de næste 10 år blev de øvrige gårde bygget.

Opkøb af Urehoved

I mange årtier har hun kunnet synge med på Osvald Helmuths gamle revyvise om »at gemme sine 20 tønder land«. I hendes tilfælde var det bare blevet til 50 tønder land - eller mere nøjagtigt omkring 20 hektar under plov og de sidste fem hektar strand.

Så meget »fylder« Urehoved nemlig. Og Annelise Olsen satte sig for efterhånden næsten 50 år siden for, at hun ville opkøbe hele Urehoved.

- Af alle steder på Ærø har jeg altid holdt mest af Urehoved. Allerede som barn var det mit yndlingssted, og det var altid herud, min bror Hans og jeg cyklede, når vi rigtig skulle have det dejligt, husker hun - igen med et vemodigt udtryk ved tanken om broderen, der døde alt for ung.

Alle husene på Urehoved har i dag navn efter konen i den familie, som Annelise Olsen købte gården af.
Alle husene på Urehoved har i dag navn efter konen i den familie, som Annelise Olsen købte gården af.

Pas godt på det

Annelise Olsen købte den første gård på Urehoved i 1962. Prisen for gården med otte tønder land var 38.000 kr.

I 1970 købte hun den femte og sidste af gårdene med resten af jorden, og nu var prisen steget til 125.000 kr.

Tanken om, hvad jorden og de fem smukt renoverede gårde på Urehoved i dag vil koste, kan godt give lidt svimmelhedsanfald. Men det er altså heller ikke aktuelt. Annelise Olsen har jo delt og fordelt Urehoved til sine to brødres fire børn samt til sin tidligere opsynsmand, Henrik Holmberg.

- Nu skal de bare passe godt på det hele, som efter min mening er den mest pragtfulde plet på jorden, minder Annelise om, mens hun med skarpe øjne lige tjekker, om alt nu ser pænt og ordentligt ud.

De fleste af træerne på Urehoved har Annelise Olsen og hendes elskede bror Hans plantet, inden han døde alt for tidligt i 1972.
De fleste af træerne på Urehoved har Annelise Olsen og hendes elskede bror Hans plantet, inden han døde alt for tidligt i 1972.

Fem gårde

Der er sket meget med de fem gårde på Urehoved, siden Annelise Olsen i sin tid købte dem. Meget af det, der blev gjort i starten, stod hun selv for. Ikke bare økonomisk, men også med knofedt og malerpensel.

- Da jeg købte gårdene, havde ejerne jo alle boet i omkring 50 år i husene, og de var alle mere end villige til at sælge. Derfor kunne det lade sig gøre at få dem allesammen over så forholdsvis kort en periode, påpeger Annelise og smiler ved tanken om, hvordan hun i hver eneste handel måtte være behjælpelig med at opfylde ét og samme ønske fra alle sine fem sælgere.

- De havde boet herude så længe, og det eneste alle fem familier ønskede sig, var et grundmuret hus med fast tag, og det fik de sørme også, smiler hun og fortæller videre om alle lidkøbene, der foregik på Vindeballe Kro med kaffe og blødt brød.

Fem kvinder mindes

Som en hilsen og tak til de fem familier, som Annelise Olsen købte gårdene på Urehoved af, gav hun hvert hus navn efter kvinden i familien. Dermed gjorde hun den gamle og temmelig fjollede nummerering af gårdene på Urehoved ligegyldig. I kraft af at alle husnumre på højre side af en vej officielt er lige numre, fik de fem gårde jo nummer 2, 4, 6, 8 og 10, og når man ledte efter hus nummer tre, kunne denne nummerering godt volde kvaler.

I dag er dette dog ligegyldigt. Nu leder man nemlig slet ikke mere efter numre på husene. Nu skal man finde f.eks. Marie, som har navn efter Moritz Peter Moritzens kone Marie, som Annelise Olsen købte gården af i 1965, og som hun nu har ladet Henrik Holmberg overtage.

Drømmen i opfyldelse

Et andet hus hedder Jørgine og blev købt i 1970 af Therkel og Jørgine Moritzen, og Eline var ét af de første, som Annelise Olsen købte af Eline og Jens Hansen Jensen, som i øvrigt var mælkekusk og sørgede for mælk fra Urehoved og gårdene på Sygehusvejen i Ærøskøbing og ind til mejeriet hver dag. Samme Therkel sørgede i øvrigt også for, at Urehoveds skolebørn kom til skole hver dag.

I 1969 flyttede Karen og Christian Rasmussen fra deres gård, og Annelise Olsen fik også et Karen hus. Det sidste - eller det første - hus helt ved pynten, det, som Annelise Olsen selv primært har boet i, er Anna, som blev købt af Anna og Jørgen H. Petersen, der drev ejendommen i mere end 50 år.

- De synes jo allesammen, at det var sjovt, at husene blev opkaldt efter konen på gården, men de glædede sig nu allesammen allermest til at komme ind i deres grundmurede hus med fast tag, og jeg var glad, fordi jeg fik samlet Urehoved, som jeg havde forestillet mig i så mange år forinden, forklarer Annelise Olsen.

Arbejdslivet afsluttet

I mellemtiden var hun også blevet færdig som apoteker. Egentlig ville Annelise Olsen være tandlæge, men det kunne kun lade sig gøre for drenge, hvis de havde fået mg i gennemsnit, mens piger skulle have eksamen med udmærkelse for at starte på tandlægehøjskolen, og da hun »kun« fik mg x, måtte hun »nøjes« med at blive farmaceut, og det blev hun så til gengæld med første karakter.

Som 47-årig lykkedes det hende at få sit eget apotek i Aabenraa, som hun havde, indtil hun i 1990 lod sig pensionere som 67-årig og kom hjem til Ærøskøbing. Her havde hun allerede forinden købt hele hjørnet ved Torvet og Søndergade, hvor hendes far og onkel havde haft henholdsvis trikotagebutik og bageri.

Bryllup som 70-årig

Tre år efter at Annelise Olsen var kommet vel hjem til øen og Urehoved igen, blev hun gift!

Som 70-årig stod hun brud med sin ungdomselskede som brudgom.

Hun og han havde elsket hinanden i de helt unge år, da han var 15 år og hun to år ældre. Det gik slet ikke!

Den små Annelise blev sendt til København for at gå på gymnasiet og bo hos faderens kusine, der indvilgede i at holde godt øje med den unge pige.

- Han kunne selvfølgelig ikke gå og vente på mig, så han giftede sig hjemme i Marstal, mens jeg gik videre med livet. 53 år senere mødtes vi igen på Ærø. I mellemtiden var han blevet enkemand og jeg pensionist, og så blev vi gift. Desværre fik vi kun syv år sammen, inden han døde af kræft. Det var ikke nok, men det var dejlige år, fortæller hun og vil tydeligvis ikke fortælle mere om den historie.

En ø af historier

Men Annelise Olsen har så mange andre. Om tiden som apoteker i Sønderjylland og afstikkerne til Ærø, som gjorde det nødvendigt for hende at tage flyvecertifikat. Noget hun havde stor gavn af i mange år. Også selv om hun ikke kunne få lov at lande på Urehoved.

Hun kunne også fortælle om Dagmar. Nordpolfarer Ejnar Mikkelsen gamle studebaker, som apoteker Friderichsen forærede Annelise Olsen, fordi han syntes, det var synd for hende, at hun skulle cykle hele vejen ud til Urehoved. Men det er en helt anden historie fra én, som har mange af dem!

Hun gemte sine 50 tønder land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce