Det er fejlene der fænger


Det er fejlene der fænger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EKSPERIMENT: Et projekt på internettet med improviserede sange har sat skub i odenseanske Magnus Fuhr

Jeg vil nu improvisere en artikel. Ikke et ord, ikke en sætning eller en struktur er forberedt. Så jeg har det som om, jeg lige har pillet støttehjulene af min første tohjulede cykel og hvert ord kan blive det tråd i pedalerne, hvor jeg falder af.

Idéen om denne dogmejournalistik er tyvstjålet. Ikke fra prisbelæssede filminstruktører, men fra den odenseanske musiker Magnus Fuhr.

Gennem hele 2004 indspillede han nemlig hver måned helt igennem improviserede sange og lagde dem ud på sin hjemmeside. Reglerne for sangene var, at såvel tekst som melodi skulle opstå i nuet, og der måtte ikke redigeres i optagelserne, inden de blev lagt på internettet.

Magnus Fuhr kom selv på idéen i efteråret 2003 efter, at nogle aftener med venner og rødvin var endt i jam og tilfældig indspilning på computeren.

- Så gik jeg med lidt med tankerne om, at man kunne prøve at øh sætte ... sætte tingene lidt i struktur, og så gik jeg med de tanker dér i et stykke tid, og så fandt jeg ud af, at det kunne være spændende at prøve at lave et projekt og lave nogle dogmeregler. For ligesom at få noget kunstnerisk udfordring ... lære mig selv at kende, få en stil, fortæller Magnus Fuhr.

Husker mislyde

Han sidder og klør sig i skægget og ryger hjemmerullede cigaretter i sin, ja, improviserede lejlighed - en nedlagt gummistøvlefabrik agerer både beboelse og atelier for ham og kæresten.

Jeg har naturligvis ikke forberedt mig til interviewet. Researchen har været minimal, ikke et spørgsmål er skrevet ned, ingen taktikker lagt, og blokken ligger i tasken og er erstattet af en båndoptager, der opfanger hver detalje i vores vrøvlerier.

Hvorfor er ... mm ... improvisationen så vigtig?

- Jamen, der kommer et nøgent udtryk, der kommer et ærligt udtryk ud af det, og man bliver tvunget til at reagere spontant lige i nuet, siger han.

Spontaniteten giver skår i perfektionen, men det er lige nøjagtig meningen.

- Jeg synes, der er nogle langt federe værdier i musik, som bygger på, på ... ehhhh ... Jamen, på at dyrke de små mislyde, dyrke fejlene prøve at fremelske fejlene eller prøve at underbygge fejlene med en ekstra fejl. Og så når man gør det, så synes jeg tit, at det er det, jeg kommer til at elske allermest i musikken. Den lille mislyd, den lille fejl, den lille et eller andet, som gør det spændende, det er det, jeg kommer til at holde af i nummeret, når jeg hører det igen og igen, siger han.

Stor ros

Og småfejlene har også har vakt andres opmærksomhed. I september blev han med begejstrede anmeldelser i ryggen ugens band på hjemmesiden mymusic.dk, og så har manageren Jesper Graugaard ikke mindst fået øjnene op for de skrabede sange. Han arbejder til daglig med veleksponerede navne som Blue Foundation og Efterklang. Nu kaster han sig over Magnus Fuhr - eller rettere: Over Emanuel.

For under processen sidste år begyndte Magnus Fuhr at arbejdere tættere og tættere sammen med guitaristen Rasmus Laurvig, der kan lidt flere end de fire akkorder, Magnus kender. Det førte blandt andet til at sangene på ændrede karakter og fik et lidt mere færdigt præg.

- I starten var det ren galskab og ren vildskab, og det hele blev bare smidt ud. Og så undervejs har jeg fundet stilen stille og roligt og fundet mig selv i det. Dermed er det blevet sjovere at lave noget, der var en lille smule mere gennemarbejdet. Selve fundamentet i sangene er stadig væk improviseret. Et minut før Rasmus starter med at spille, begynder jeg at lede efter et eller andet at begynde på. Skal jeg starte med at synge om en fugl, skal jeg starte med at synge om en spækbræt, hæhæ. Det er så irriterende altid at starte med: Jeg gik mig en tur og ..., synger Magnus Fuhr.

En hån mod naturen

Fordi Magnus Fuhrs projekt har ændret sig fra et soloprojekt til en duet med Rasmus Laurvig kalder de sig altså nu Emanuel. De arbejder på en turné rundt i Nordeuropa og senere på foråret skal de bedste sange fra det improviserede bagkatalog indspilles på en EP. Men selv i et studie vil Magnus Fuhr ikke gå på kompromis med den polerede poplyd, han føler sig som modpol til. Han har taget nogle tanker fra én af tidens mange meget roste troubadourer, vagabonden Devendra Banhart, til sig.

- Han sagde, at øhhh, det var en hån mod naturen, hæhæ, og en meget egoistisk handling, hvis det var, at man lukkede sig inde i et studie og udelukkede alt andet. Ja, isolerede den lyd, og det man havde kørende. Jeg synes, det var en meget hyggelig betragtning, at man ... Ja, skider lidt på naturen og alle de ting, der er ved at at udelukke det. En telefon, der ringer eller en dør, der knirker eller en fugl, der synger eller et eller andet.

Tror du det er sådan én ... Gad vide om, det er sådan en hel mod ... modaktion, der er i gang i øjeblikket.

- Det er lidt en tendens er det ikke det? Som om det bobler lidt med folk, der sidder derhjemme foran deres computere og har noget kørende. Lo-fi, indie og alt det dér. Jeg kan mærke det bobler, siger Magnus Fuhr.

Mens det stadig bobler, og inden jeg koger tør, må denne hér improviserede artikel hellere fade ud. Måske med Magnus Fuhrs opfordring:

- Hvis man går og roder og ikke helt kan finde sig selv i det, man laver, jamen så sæt nogle regler op. Det behøver ikke nødvendigvis at være, at det skal improviseres, men det kan være alt muligt ... altså sætte sig på et toilet med en fjollet hat på, eller gør et eller andet.

Det er fejlene der fænger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce