Bevidst mani­pulation eller forretningsmæssig opførsel - René Müller kendte koden til Fionia Banks pengetank
Der blev bandet og svovlet i Fionia Bank - og i mange andre pengeinstitutter - da de i slutningen af 2007 fik øjnene op for, hvad odenseanske René Müller og en lang række andre luftige ejendomshandlere, som han samarbejdede med, havde gang i.

De byttede og handlede ejendomme med hinanden, og godt hjulpet af hjælpsomme ejendomsmæglere fik de priserne jobbet op i et leje, hvor huslejeindtægterne ikke længere kunne betale renter og afdrag samt vedligeholdelse af ejendommene.

Den øgede pris blev udmøntet i pantebreve, som især René Müller selv udstedte og selv ejede.

Fidusen var, at disse pantebreve kunne bæres ned i banken og blive belånt med måske 70-80 procent af den pålydende værdi. På denne måde kunne en simpel byttehandel af ejendomme pludselig rejse kapital, som kunne bruges til en ekstravagant livsstil med hurtige biler og løsslupne shoppeture eller til at investere i nye ejendomme, som også kunne belånes.

Fænomenet er blevet kaldt en pantebrevskarrusel, og aktørerne havde relativt frit spil i årene 2005-2007.

I de år var en række danske banker - inklusive Fionia Bank - ekstremt fokuserede på at få deres udlån til at vokse. Roskilde Bank, Løkken Sparekasse, Forstædernes Bank, EBH Bank og Fionia Bank var alle med på vognen.

De var ekstremt risikovillige og klar til en hurtig forretning, fordi der var rigelig kapital til rådighed. Og de kollapsede alle, da det viste sig, at pantebrevene, der lå som sikkerhed, intet var værd.

Belånte 150 millioner kr.

Da boligboblen bristede, og Müllers selskab Prio Fyn fik alvorlige problemer i slutningen af 2007, havde han i alt belånt pantebreve for 150 millioner kroner i Fionia Bank. Banken havde dem liggende som sikkerhed for en kredit på cirka 100 millioner kroner, som var fuldt udnyttet.

Det interessante ved de pantebreve, som Müller fik belånt i Fionia Bank for sig selv og andre ejendomsaktører, var, at der var mange af dem, og at de var relativt små - med pålydende på f.eks. 500.000 kroner.

Ifølge en kilde, der kendte til forholdene i Fionia Bank på dette tidspunkt, var det slet ingen tilfældighed.

René Müller udnyttede nemlig sin viden om, at pantebreve i den størrelsesorden blev betragtet som bagatelsager i Fionia Bank. Banken foretog ikke en nærmere kreditvurdering af pantebreve, hvis de var på 500.000 kroner eller derunder.

- Set fra bankens side tenderede det mandatsvig, men det blev aldrig anmeldt, fordi det ville skade banken med en politisag. Det ville også være svært at bevise, at det var blevet gjort bevidst, og det ville eksponere bankens uformåenhed, hvis det kom frem, at det kunne være så let, siger kilden.

Men var René Müller i ond tro?

Belånte han pantebreve, som han vidste ikke kunne berettige den pris, de blev belånt til?

Brugte sin ekspertise

Ja, siger folk i pantebrevsbrevsbranchen, som Fyens Stiftstidende har talt med.

René Müller brugte sin kompetence til at sende pantebrevene derhen, hvor de mest uvidende bankfolk sad parkeret, mener f.eks. Hans Hansen, der tidligere var ansat i Fionia Banks pantebrevsafdeling og i dag er pantebrevschef i Rantzausminde Invest.

- I mange af de kuldsejlede banker forsøger man at pege på Lehmann Brothers kollaps, men det er ren nonsens. Langt de fleste af disse sager (René Müllers og andres, red.) har aldrig nogensinde haft en pantmæssig værdi, siger Hans Hansen.

Han mener til gengæld, at Fionia Bank overhørte alle faresignaler.

- Banken fik mange advarsler, og der har været masser af muligheder for at stoppe vanviddet. Men man var alt, alt for teoretiske i måden at håndtere pantebreve på, siger han.

René Müller afviser denne udlægning. Han erkender, at han udmærket kendte til bevillingsproceduren i Fionia Bank, som han kendte den i mange andre pengeinstitutter.

- Men det var jo en del af min ekspertise, at jeg kunne kanalisere pantebreve derhen, hvor de ville blive modtaget og godkendt, siger han.

Müllers forretning Prio Fyn var nemlig i stor stil at handle med pantebreve og lave ejendomshandler som færdige pakkeløsninger.

- Små pantebreve skulle til Fionia Bank, mens de større skulle over til de sjællandske banker. Det var sådan det var, og det ser jeg ikke noget odiøst i, siger René Müller i dag.

Føler intet ansvar

Han føler i dag ikke noget ansvar for, at Fionia Bank - eller andre banker for den sags skyld - kuldsejlede blandt andet på grund af manglen på sikkerhed i de belånte pantebreve.

- Det kan jo altid diskuteres, hvem der har ansvaret. Torben Ryan Olsen fra Vejlsø-Gruppen kostede banken over 200 millioner kroner, så det kommer jo an på hvilken dråbe, der får bægeret til at flyde over, siger René Müller, der selv vurderer Fionia Banks samlede tab på ham personligt til at blive på 50 millioner kroner.

- Men det afhængig selvfølgelig af, hvor billigt de sælger de pantebreve, der ligger som sikkerhed, siger han.

Den vurdering er dog alt for optimistisk, vurderer Hans Hansen.

- Vi har set utallige af Prio Fyns (Müllers selskab, red.) pantebreve igennem i årenes løb, også inden pantebrevene er blevet til reelle belåningssager. Vi har imidlertid stadig til gode at se et eneste, som har en pantmæssig værdi. Langt de fleste havde ingen værdi, og ville aldrig have fået det, siger han.

Holder den vurdering, så vil bankens tab på Müller alene bliver på 100 millioner kroner, og medtages engagementerne fra de mange "dårlige kammerater", som René Müller fik banken involveret i, er beløbet langt større.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Fionia Bank lod sig forføre af René Müller

Fionia Bank lod sig forføre af René Müller

Sådan blev banken tørret

Sådan blev banken tørret

Müllers fald fra tinderne