Portræt af Jakob Ejersbo - Det engagerede menneske

Jakob Ejersbo, ung debuterende forfatter, har skrevet roman om narkomiljøet. Bogen: Nordkraft udkommer på Gyldendal.
Foto: Morten Langkilde, Polfoto

Portræt af Jakob Ejersbo - Det engagerede menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatteren Jakob Ejersbos efterlod ved sin død tre værker, der alle er udkommet til kritikersuperlativer og høje salgstal. Anmelderne var næsten uden forbehold. Læserne er fortsat imponerede. Vennen Morten Alsinger og kritikeren Jens Andersen maler hver deres miniportræt af et stort menneske og en stor forfatter

I et røgfyldt køkken på Nørrebro tegnes en del af Ejersbo-portrættet. Mellem kaffebrygning, børn og bøger prøver Morten Alsinger at få sat ord på det venskab, han havde med forfatteren. Han har stadig svært ved at fatte, at Jakob, med hvem han delte en brændende passion for litteratur, er væk.

De to mødtes som studiekammerater i Aalborg, og trætte af det universitære miljø valgte begge at hoppe af. Men nu er Jakob væk. For altid. Det har han været siden 2008, hvor en hurtigtædende kræftsygdom tog livet af ham.

- Jakob er faktisk det mest originale menneske, jeg nogensinde har mødt. Jeg savner ham virkelig, fortæller Alsinger.

- Han var slet ikke så alvorlig, som man måske kunne forestille sig, når man læser hans bøger. Han er det eneste menneske, jeg nogensinde har set brække sig af grin - altså helt bogstaveligt.

Morten Alsinger fortæller, hvordan de to venner kunne tage sig en heftig bytur og virkelig give den hele armen.

Hvis Jakob Ejersbo forlod sine bøgers alvor for en munter stund, forlod han dog aldrig venskabets seriøsitet. Han dyrkede og plejede sine venner, fortæller Morten Alsinger. Jakob var ven 100 procent.

Ejersbos totale engagement

Det totale engagement, Jakob Ejersbo lagde for dagen, når det gjaldt venskaberne, gjorde sig også gældende på den litterære front. Han arbejdede supermetodisk og meget disciplineret. Han havde masser af mapper og drejebøger for sin Afrika-trilogi ("Eksil", "Revolution", "Liberty"), og han havde virkelig tjek på alle detaljer. Og så han sprang aldrig en arbejdsdag over, fortæller Morten Alsinger om vennens ildhu.

Denne grundighed har givet sikker æstetisk pay-off, hvis man spørger anmelder og litteraturredaktør på Berlingske Tidende, Jens Andersen, der vil huske Ejersbo som en meget stærk og særpræget stemme, der ville have været ekstremt interessant at følge gennem et langt forfatterskab.

Jens Andersen tøver ikke med at tildele Ejersbos Afrika-trilogi prædikatet langtidsholdbar, og han forklarer hvorfor:

- Som talerør for ungdommen til alle tider har især "Liberty" en chance for at blive klassiker, tror jeg, og måske endog gå hele vejen videre op i verdenslitteraturen i vores globaliserede tidsalder. Ærlig talt, hvem skriver lignende bøger ude i verden? Og hvornår har vi sidst set en dansk forfatter træde ind på den store verdens scene og lege så dristigt med kontinenternes kulturer?

Morten Alsinger nikker anerkendende, da han præsenteres for Jens Andersens analyse, men tilføjer:

- Det kan godt være, at Jakob blev talerør for ungdommen, men det var aldrig hans intention. Han søgte at skildre en mængde sandheder for mange forskellige mennesker. Hans tidligere roman, "Nordkraft", der også handler om ungdom, blev i høj grad læst af ældre mennesker, der pludselig fik en ny forståelse for den yngre generation.

Han pustede liv i papiret

Selv peger Morten Alsinger på novellesamlingen "Revolution" som Jakob Ejersbos stærkeste "klassikerkort".

- Den blæste mig helt væk, da jeg læste den. I den bog kan jeg nærmest høre Jakob tale, Den var faktisk tung at læse for mig, netop fordi den var så levende og emmede af Jakob og hans engagement, fortæller han.

Trænger man dybere ned i årsagen til Ejersbos succes, finder man noget, der intet har at gøre med forfatterens benhårde arbejdsdisciplin. Jakob Ejersbo besad tilsyneladende en særlig humansensibilitet, der fik hans karakterer til at leve. Jens Andersen forklarer, hvordan Jakob Ejersbo kunne vække det døde papir til live for sin læser:

- Han forstod at kline en person op og lægge en fortællestemme ind i sine personer, så man som læser både ser og mærker dem, fortæller han.

Denne evne havde Jakob Ejersbo altid besiddet ifølge Morten Alsinger. Hans store interesse var mennesker og menneskelige relationer, beretter vennen og fortsætter:

- Jakob var også en forfatter, der ikke var syltet ind i så mange relationer som vi andre. Jeg tænker på familie og børn. Hans frihed gjorde, at han kunne stå på sidelinjen og observere grundigere.

Ferie og familie

Alle observationerne af mennesket i samspil med sit miljø blev kanaliseret ind i fiktionens verden, men desværre nåede Ejersbo ikke selv at fulddyrke sine egne sociale relationer. Han var stort set i mål med bogprojektet, da han fik konstateret sygdommen, fortæller Morten Alsinger og supplerer:

- Han havde taget en beslutning om, at han skulle leve lidt mere efter udgivelserne. Efter bøgerne ville han selv ud og dyrke de sociale forbindelser, som han havde været så god til at beskrive. Han ville have en lang ferie. Han ville i gang med at lave musik - og måske ville han også gerne i gang med at få sin egen familie.

Jakob Ejersbo nåede hverken ferie eller familie. Heller ikke de bøger, som både Jens Andersen og Morten Alsinger så i forfatterens fremtid, kommer nogensinde ud, for der er ikke flere efterladte manuskripter fra Jakob Ejersbo. Til gengæld bevæger forfatteren sig ud i nærmeste fremtid. På sin vis. Hjemme i Morten Alsingers lejlighed står nemlig en lille æske med dele af Jakob Ejersbos aske. Den skal spredes på Kilimanjaro, når Morten Alsinger får sparet sammen til billetten.

Portræt af Jakob Ejersbo - Det engagerede menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce