Log ind

En tegnet roman, tak

  • En tegnet roman, tak
    1 / 3
    Neil Gaimans uhyggelige ungdomsroman om pigen Coraline er blevet til en flot gysergraphic tegnet af P. Craig Russel.
  • En tegnet roman, tak
    2 / 3
    Danske Thea får nok at se til, da hun flytter i fransk aktivistkollektiv med sin lille søn. Tegning fra den nye graphic novel, "Kom hjem", af Thomas Thorhauge.
  • En tegnet roman, tak
    3 / 3
    DB-BS: GRAPHIC NOVELS (Jeg vil gerne koebe en tegnet roman, tak!) Billedtekst: Madame Bovary som ...

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Graphic novels har længe været et hit i især USA, og nu vinder de også frem i Danmark. Både forfattere og forlag håber, at læserne vil tage bøgerne seriøst - for det er sådan, de er ment
Bøger: En roman fortalt med både illustrationer og ord. Sådan nogenlunde kan man beskrive fænomenet graphic novels eller "forfattertegneserier", som de også kaldes.

De, der dyrker striber, har læst tegnede romaner siden 80’erne og 90’erne, hvor amerikanere som Will Eisner og Art Spiegelman slog de første streger. Andre steg på, da eksil-iraneren Marjane Satrapi i 2000 skrev og tegnede sine erindringer om fundamentalisme, mullaher, krig og kvindeundertrykkelse i "Persepolis".

Netop "Persepolis" blev det værk, der åbnede redaktør Julie Paludan-Müllers øjne for, hvad graphic novels kan:

- Det er en dør til noget helt nyt. Det er store historier, der kommunikeres på en umiddelbar måde. Det tager måske to timer at læse sådan en graphic novel. Til gengæld er det nogle af de få bøger, jeg læser igen og igen, mens Dostojevskij nok må vente med et gensyn, til jeg er gået på pension.

Julie Paludan-Müller arbejder på Rosinante, som er et af de skønlitterære forlag, der nu forsigtigt vover sig ind på tegneseriemarkedet. De første to udgivelser, der skydes af, er danske Thomas Thorhauges "Kom hjem" og engelske Posy Simmonds "Gemma Bovery".

"Kom hjem" handler om en enlig mor i København, der får nok af det hele og drager til Frankrig med sin lille søn og flytter ind i et kollektiv af politiske aktivister. Først er hun tryllebundet, men det viser sig, at den idealistiske overflade ikke holder for et nærmere eftersyn, og historien udvikler sig anderledes, end hun havde tænkt sig. I "Gemma Bovery" er hovedpersonen også en kvinde, Gemma, der flytter til Frankrig med sin mand for at udleve drømmen om et romantisk liv på landet. Men huset er koldt og fugtigt, og hun kan ikke holde op med at fantasere om sin ekskæreste, og så dukker en ung godsejersøn op ...

- Jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at tegneserier kunne tale til mig på den måde, som de her bøger gør, siger Julie Paludan-Müller.

- Det er ikke "læse-let-romaner" eller "smølferne for voksne", men fortællinger med et avanceret billedsprog. De er både meget litterære og topunderholdende, og derfor vil vi gerne være med til at blåstemple genren og arbejde for, at den bliver taget seriøst.

Streger til alle

36-årige Thomas Thorhauge, forfatteren til "Kom hjem", håber, at de nye graphic novels kan være med til at bløde op på danskernes holdning til tegneserier.

- Der er sådan en lidt rigid opfattelse i befolkningen af, at den slags mest er for børn og svage læsere. Men det er meget mere end det, siger han.

Thomas Thorhauge kalder sig selv for tegneserieaktivist, og han synes, det er vigtigt at vise, at striber ikke altid behøver at være sjove. Han har for eksempel lavet såkaldt "tegneseriejounalistik" på Ekstra Bladet, hvor han genfortalte og perspektiverede ugens vigtigste historier.

- Jeg beskrev blandt andet mordet på en ung mand ude på Christiania. Det var helt uden humor, fortæller han.

Thomas Thorhauge forklarer, at alle som regel forstår en tegning. Derfor bruges billeder til at kommunikere budskaber til svage læsere eller på tværs af sprogbarrierer.

- Der er jo en grund til, at folderne i flyene om, hvad man skal gøre under en nødlanding, bliver lavet som små tegneserier. Billeder er et utroligt formidlende sprog, som alle kan aflæse meget, meget hurtigt.

Men tegninger kan også bruges til at fortælle mere komplicerede historier, sådan som det er tilfældet i graphic novels. Brugen af perspektiv og muligheden for at lade flere personer optræde samtidig i billedet betyder, at man nærmest kan læse romanerne som en slags film. Men til forskel fra lærredet kan man med en bog selv bestemme, hvor hurtigt man vil lade dramaet udfolde sig.

Frit valg af tempo

- Film virker så stærkt, fordi de opererer i tid. Men med tegneserier er du herre over dit eget læsetempo og kan vælge, hvor længe du vil lade dit øje hvile ved en scene, siger Thomas Thorhauge.

På den anden side står den klassiske roman, hvor bogstaverne selvfølgelig også er en slags tegninger, men hvor dannelsen af billeder sker 100 procent oppe i læserens eget hoved. I en graphic novel bliver du hjulpet lidt på vej - men ikke helt.

- Du får jo kun et udsnit, og mellemrummene mellem tegningerne er faktisk også vigtige, for det er der, du selv digter. Og derfor svarer det at læse en graphic novel langt hen ad vejen til at læse en roman, og de er mindst lige så forskellige. Nogle er mere komplicerede og udfordrende end andre.

Ud af skabet

Den nye bølge af tegneserier rettet mod voksne har også ramt de danske biblioteker, fortæller bibliotekar Claes Isbrandtsen, Albertslund Bi­blioteker.

Sammen med en kollega har han forsøgt at slå et slag for, at både almindelige tegneserier og udenlandske og danske graphic novels kommer mere frem i lyset.

- Genren har ligget lidt i mørke. Men nu synes jeg, der er lidt mere gang i den, selv om mange graphic novels fortsat ikke kommer på dansk, siger Claes Isbrandtsen.

Han mener især, at graphic novels adskiller sig fra voksentegneserier på grund af længden, og han nævner to, "En dyne af sne" af Craig Thompson og "From Hell" af Alan Moore, der hver er på 500-600 sider.

- Graphic novels udfordrer formen, samtidig med at de er mere psykologiske og nuancerede. De fortæller en anden historie og tager sig tid til det, og dermed udvisker de et skel mellem romanen og tegneserien, siger Claes Isbrandtsen.

Han mener, forfattertegneserierne tiltaler en anden type læsere end dem, der normalt dyrker striber. Og han har på det seneste lagt mærke til, at den avis han selv læser, Politiken, har ofret spalteplads til flotte anmeldelser af graphic novels i bladets ellers ret finkulturelle bogtillæg.

Ind i varmen

- Det er et tegn på, at graphic novels nok er noget, som er ved at komme ind i varmen nu her i Danmark. Og der er da virkelig noget at tage af for forlagene, siger Claes Isbrandtsen.

Det bekræfter Julie Paludan-Müller fra Rosinante, hvor man bestemt er opmærksom på salgspotentialet i de nye tegneserier.

- I udlandet har de haft en kæmpestor fremgang, og det en af de nicher på bogmarkedet, som går virkeligt, virkeligt godt, fortæller hun.

Julie Paludan-Müller mener ikke, de tegnede romaner udgør nogen trussel mod "rigtig" litteratur.

- Det, man ser i forbindelse med udviklingen i udlandet, er snarere, at det tiltrækker nye læsere, fordi der er så meget grøde i genren, og mange af bøgerne er så sjove og anderledes, siger hun.

Handling på flere planer

- Det er svært at beskrive præcist, hvad der sker, når man læser en graphic novel. Det er noget fint, der virker i én i kraft af billederne. En lille dreng går ordløs rundt i et hus, mens vi læser hans tanker, samtidig med at vi følger de voksne snakke. Nogle lægger planer i forgrunden, mens et par bliver skilt i baggrunden. Det er en visuel oplevelse, og jeg tror, det vil appellere til rigtigt mange af nutidens mennesker, som er vant til billeder, men som samtidig har lyst til fordybelse.
  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere