Tron- følgen


Tron- følgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om afstemningsudfaldet væddede no’ne.

Man ved da om én, der tabte en krone...

Avisdigterne havde travle dage dengang efter grundlovsafstemningen i 1953, og manden, der tabte sin krone, var Kongens bror, der på selve grundlovsdagen ankom til sit sidste statsråd som tronfølger og gik derfra som arveprins - langt nede i hierarkiet. Danskerne så hellere kong Frederiks døtre på tronen end prins Knud og hans børn - og netop denne ændring i tronfølgeloven var det trick, som daværende statsminister Erik Eriksen brugte til at få sine øvrige grundlovsændringer igennem. Deriblandt afskaffelsen af Landstinget.

Men selv med denne celebre lokkemad var det lige ved at kikse for Eriksen. Dengang skulle 45 procent af alle stemmeberettigede sige ja - i dag er det 40 - og ja-andelen blev nøjagtig 45,76 procent. Den tredje junigrundlov blev således vedtaget med den mindst mulige margin.

Lettere ser det ikke ud denne gang, snarere tværtimod. Den aktuelle afstemning, der skal give fuld ligeret til tronen - så langt turde Erik Eriksen ikke gå - er lagt på samme dag som EU-valget, og ved den slags lejligheder er der ikke tradition for, at indfaldsvejene ligefrem er blokerede af vælgere i kø på vej til stemme­urnerne.

Risikoen for, at de krævede 40 procent ikke kan nås, er således absolut til stede - og den forrige statsminister havde nok gjort klogere i at henlægge afstemningen til et folketingsvalg, hvor stemmeprocenten vil være langt større. Men nu blev det altså den 7. juni - formentlig for at friste flere til også at stemme til Europa-Parlamentet, og det er da også respektabelt. Om ikke særlig smart.

Men hvad sker der så, hvis tronfølge­loven falder? Ikke ret meget.

Man kan selvfølgelig mene, at det kan blive et problem for kongehuset ikke at følge med tiden - men da det jo ikke er kongehusets skyld, men alene vælgernes, vil det nok blive tilgivet. Og i praksis vil problemet ikke opstå før om mange, mange år. Vi har en mandlig tronfølger, og hans førstefødte er en søn. Så i princippet kan sagen godt vente - og alt efter, hvordan man ser på den gældende grundlov, kan det endda blive en ­fordel med et nej.

Tilhængere af en grundlovsrevision, hvor for eksempel menneskerettighederne, ligestilling mellem religionerne og regentens ændrede rolle er indskrevet - og sproget moderniseret - frygter med god grund, at en sådan ændring kan have lange udsigter, hvis tronfølgeloven bliver vedtaget næste søndag.

I så fald er der jo ingen gulerod næste gang, og så bliver det endnu sværere at samle et kvalificeret flertal for en mere moderne grundlov. Derfor vil vi nok se en hel del taktikere stemme blankt, hvorimod Dansk Folkeparti, som ikke skal nyde noget af menneskerettigheder og andre ulykker i en ny grundlov, vil mobilisere alt og alle for at få et ja.

Et direkte nej bliver det ikke til. Det er vist kun Konservativ Ungdom, der i alvor mener, at kongehuset stadig skal være så være gammeldags, at mand går forud for kvinde. Men det er jo helt ude i hampen.

Tron- følgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce