Når værket skal passe til nationen

Inden for film og tv er nationale versioneringer en helt normal praksis. For eksempel er Lars von Triers tv-serie "Riget" genindspillet i USA med manus af Stephen King under navnet "Kingdom Hospital".
Foto: Michael Courtney/Kingdom

Når værket skal passe til nationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovedpersonerne i en tysk bestseller er blevet forvandlet til danskere, og handlingen flyttet fra Köln til København. Alt sammen for at højne forståelsen og genkendelsens glæde
De etablerede forlag ryster på hovedet over metoden, men forfatterne afviser ikke at pille ved bøgers nationale kendetegn

Simon Peters er piv-single, nærmer sig de 30 år og hader sit job hos TDC i København. Firmaet eksisterer formentlig kun, for at han skal lide, funderer han. Han har bundet sig til et flerårigt abonnement hos det lokale fitnesscenter. Håbet var at møde lækre babes, men stedet viste sig at være byens mest populære bøsse-træningscenter.

Når Simon Peters møder et eksemplar af det modsatte køn, blinker ordet "dunke" i hans pande med 1000 punkt Times New Roman-skrifttype, og pigerne spurter væk. Hans yndlingsaversion er lykkelige par, der shopper kissemissende i Ikea. Han har mest lyst til at slæbe dem ned i børneafdelingen og tvinge dem til at æde samtlige kulørte plastickugler i legerummet.

I Köln lever Simon Peters. Han er jævnaldrende. Ligeledes en håbløs single, som tjener til dagen ved at hjælpe vrisne telekunder. Hans aerobic-hold er spækket med homoer, og han balancer på kanten af et globalt Ikea-adgangsforbud for chikane mod forelskede par.

Forvirret?

De to ungersvende er begge hovedpersoner i én og samme succesroman, "Kraftidiot", som er skrevet af tyske Tommy Jaud og langet over de tyske boghandleres diske over en million gange.

Den danske udgivelse er særligt tilpasset det danske marked. Alle meget tyske navne, personer, steder, jokes og referencer er ændret til danske. Bag versioneringen står Per Heide, direktør for forlaget Arlings.com og cand.ling.merc. i tysk.

- Mange pointer og jokes ville gå tabt eller være decideret uforståelige. Hvilken gennemsnitsdansker kender for eksempel Rudi Assauer, Hella von Sinnen eller Die Fantastischen Vier? Det var klart for mig at skulle romanen fungere på dansk, måtte den skræddersyes til at foregå i en dansk kontekst. Alternativet havde været en ren oversættelse med en bunke fodnoter. Så kan man lige så godt gøre tingene 100 procent, mener Per Heide.

Tilpasning griber om sig

Forfatteren til "Kraftidiot", Tommy Jaud, var i første omgang afvisende over for den nationale versionering, men han købte Per Heides pointe til sidst.

- Det har dog været vigtigt i hver enkelt tilfælde at finde et dækkende dansk modstykke til ændringen. Rudi Assauer var for eksempel en cigarrygende selvpromoverende og medieliderlig fodboldchef i Schalke 04. Don Ø fra FCK var oplagt som modstykke. Hella von Sinnen er en temmelig maskulin og kontroversiel tysk tv-vært. Her lå Louise Frevert lige til højrebenet, vurderer Per Heide.

National versionering er nyt inden for bogbranchen, men bliver i stigende grad og med succes anvendt i tv-industrien. Vi kigger på danske kendisser i tv-shows, der egentlig stammer fra Japan og USA. Vores storfilm ændres, når de ryger ud over grænsen.

Søren Kragh Jacobsens film "Øen i Fuglegade" udkom i USA med en anderledes slutning. Ole Bornedals "Nattevagten" blev filmet på ny med engelsktalende skuespillere i et amerikansk miljø. Lars Von Triers "Riget" er udkommet i en Stephen King-version. Og filminstruktøren Regner Grasten har for nylig indspillet en tilpasset version af Dennis Jürgensens ungdomsbog "Kærlighed ved første hik" i USA.

Større danske forlag såsom Gyldendal, C&K Forlag og Lindhardt og Ringhof kvier sig alligevel ved tanken om at ændre mere end miles til kilometer i deres bøger.

- Bøger er kunstværker, så man rykker ikke bare rundt på ting. Det er jo nærmest en syg tanke. Vi kunne aldrig finde på at fjerne for eksempel nogle canadiske bakker og kendetegn for at gøre indholdet mere spiseligt for en molbo. En forfatter som John Irving ville aldrig acceptere sådanne ændringer, erklærer redaktionschef på Lindhardt og Ringhof, Susanne Bent Andersen.

- Bøgerne mister uundgåeligt meget af deres charme og særpræg. Det er en forfladigelse af det oprindelige værk og en forkert måde at lefle for publikum på, mener hun.

Børnebøger gode at ændre

I forfatterkredse er man ligeledes nænsom med at pille ved de oprindelige ord, men langt fra afvisende over for metoden.

- Hvis der er en meget god grund til at versionere en bog - at der for eksempel er indbygget en gåde eller nogle opgaver, som kræver, at man kender de lokaliteter, hvori bogens handling udspiller sig - har jeg ikke principielt noget imod det. Jeg kan sagtens forestille mig bøger, især børnebøger, som ville få nemmere ved at fungere for en udenlandsk læser efter en eller anden form for kulturel eller geografisk tilpasning, siger krimi-forfatteren Anna Grue.

Hun har dog svært ved at se versionering af sine egne bøger. De indeholder skildringer af arketypiske danske provinsbyer. Alligevel har Anna Grue just haft en nærliggende diskussion med den franske oversætter af "Judaskysset".

I krimien optræder en søndagsskolelærer ved navn Ostenfeldt. Et fransk navn blev overvejet, for læreren bliver drillet af sine elever, der tegner oste på tavlen og kalder ham Osten.

- En detalje, der er umulig at forstå for en læser, der mener, at dette glimrende næringsmiddel hedder en fromage. Vi blev enige om at lade både navn og drillerier stå - trods alt. Oversætteren forsyner i stedet netop den scene med en fodnote, der forklarer de tegnede oste. Hendes argument var, at det jo netop er en dansk bog, og det ved læseren udmærket. Det ville virke underligt med et fransk ordspil, fastslår Anna Grue.

Eksotisk skidtsnak

Lotte Garbers, forfatter og forkvinde for den skønlitterære gruppe under Dansk Forfatterforening, har det ambivalent med fænomenet.

- Det er skægt og kan i teorien lade sig gøre med nogle krimier og spændingsromaner, hvor plottet udgør rygraden. Men vi vil samtidig skyde os selv gevaldigt i foden, fordi netop det særegent danske gør, at vi især i USA sælger vores litteratur, vurderer Lotte Garbers og kommer i tanke om Christian Jungersen kritikerroste "Undtagelsen".

Romanen handler om effekten af fordomme og følger fire kvindelige kolleger, som skidtsnakker om hinanden på et mindre offentligt finansieret informationscenter.

- Sådan et sted er helt fremmed for amerikanere, og den lokation kunne man nemt ændre. Omvendt er netop sådan et sted helt vildt eksotisk for udlændinge, siger Lotte Garbers.

Hos interesseorganisationen Danske Skønlitterære Forfattere vurderer formanden Jan Thielke, at langt de fleste af medlemmerne vil rynke kraftigt på næsen af en tilpasning.

- Forfattere foretrækker, at deres formuleringer og tanker når læserne så uberørte som overhovedet muligt. Men en tilpasning kan muligvis være en idé i enkelte tilfælde. Mest oplagt er nok historier båret af humor, og hvor det er essentielt, at man øjeblikkeligt opfatter koderne og situationerne, foreslår Jan Thielke.

Når værket skal passe til nationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce