Tal så ordentligt

Der er sprogmæssige problemer hos begge de store tv-kanaler, mener retorikeren Christian Eversbusch, som dog giver TV 2 lidt bedre karakterer end DR. Illustration: Gert Ejton

Tal så ordentligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er på høje tid, at Danmarks Radio går til kamp mod dårligt sprog, mener retoriker, der kalder danskerne en nation af mumlere

- Kom i gedehår udjævnes til Kina-minister, lyder det fra nyhedsoplæseren.

Eller rettere - sådan lyder det i mine ører. For det er ikke altid lige nemt at forstå, hvad danske nyhedsoplæsere og værter rent faktisk siger. Nu skal det være slut.

Danmarks Radio har nemlig udformet en sprogpolitik, der skal skabe en øget fokus på medarbejdernes sprogbrug. Sprogpolitikken består af ni indsatsområder, som 32 sprogambassadører, fordelt på de forskellige redaktioner og flader, skal sørge for, bliver holdt i hævd.

I DR’s bestyrelse har der været et ønske om, at der blev gjort noget ved sproget. Den øgede hastighed i og på tværs af medierne betyder, at der er behov for nye former for sproglig efterkritik, hvis man skal bevare den sproglige standard. Desuden har der været flere seerhenvendelser omkring sproget end tidligere, heriblandt klager.

DRs sprogredaktør Martin Kristiansen vil med sprogpolitikken arbejde for et rigt og varieret sprog:

- Vi vil gerne brede diskussionen om sproglig kvalitet ud til at handle om mere end fejl og mangler. Et rigt sprog er ikke nødvendigvis lig med et korrekt sprog, og derfor vil vi også gerne diskutere brugen af klichéer og faste vendinger. Vi vil øge bevidstheden blandt vores medarbejdere om de sproglige valg, vi træffer.

Folk af mumlere

Diverse sprogforskere har med skarpe stemmebånd været ude efter sproget i dansk fjernsyn. Således også Christian Eversbusch, der er cand. mag i retorik og medredaktør af sprogtidsskriftet Budstikken. Han hilser DR’s nye sprogpolitik velkommen. For der er brug for den:

- Vi er et folk af mumlere i Danmark, og det gælder desværre også rigtig mange oplæsere. Det er et kæmpe problem, fordi nyhedsoplæsere og tv-personligheder har en kæmpe indflydelse på det danske sprog. De skulle gerne være sproglige fyrtårne, men det er de kun sjældent.

Udover problemet med at mumle kritiserer Christian Eversbusch oplæserne for at have "trykkesyge", hvilket betyder, at de lægger så mange tryk på ordene, at seeren ikke kan skelne det væsentlige fra det uvæsentlige. Et tredje kritikpunkt, er at nyhedsoplæserne til tider mangler situationsfornemmelse:

- Særligt på DR savner jeg nogle gange, at man tilpasser sproget til det, der tales om. Det bliver tit lidt for poppet til, at det tjener en nyhedskanal. Der er for meget slang i noget, der gerne skulle være sagligt. Man bør tilpasse stillejet til det emne, man taler om. Det er lidt en dansk tendens, at man gerne vil være nede på jorden og sådan lidt frisk i det, siger Christian Eversbusch.

Anderledes i udlandet

Han giver "lidt højere" sproglige karakterer til TV 2 end til Danmarks Radio, men der er sprogmæssige problemer hos dem begge. Sådan er det ikke i lande som Frankrig, Tyskland og England, hvor nyhedskanalerne er meget bevidste om nyhedsoplæsernes sprog. I Danmark prioriteres sproget lavt. Her er det ifølge Eversbusch vigtigere at nyhedsoplæseren ser godt ud. Sproget er tabu:

- I Frankrig signalerer det prestige, hvis man har en høj sprogbeherskelse. Hvis en dansker skal arbejde med sproget bliver det hurtigt en overskridelse af vedkommendes grænser. Vi har en berøringsangst med det sproglige.

Men berøringsangsten og de sproglige mislyde vil DR altså gøre noget ved. Målet er sproglig gennemsigtighed, fortæller sprogredaktør Martin Kristiansen:

- Forfatteren Johannes V. Jensen sagde: "at beskæftige sig direkte med sit sprog, er det samme som at se en rude i stedet for at se igennem den". I DR vil vi også gerne bevare fokus på de historier, vi fortæller. Men netop derfor skader det ikke, at vaske ruderne en gang imellem.

Så fremover forstår vi forhåbentlig hvert eneste ord, når Connie Hedegaard udnævnes til klimaminister.

Tal så ordentligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce