En rektors livsværk

Povl Marstal var Faaborg Gymnasiums første rektor. Han skal med til jubilæumsfesten 25. september. Datoen markerer første indvielsesfest i 1979 og indvielsen af de nuværende bygninger to år senere. foto: kim rune

En rektors livsværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GYMNASIEHISTORIE: Povl Marstal startede som rektor for en bar mark ved Sundet

FAABORG: Hverken en rektor eller en pedel kan bygge et gymnasium op alene.

De kan ødelægge én, men ingen af dem kan skabe en skole på egen hånd. Skolebyggeri kræver nemlig en holdindsats.

Sådan siger Povl Marstal, Faaborg Gymnasiums første rektor. Alligevel er han ikke i tvivl, når han kigger tilbage på skolens 25-årige historie.

- Jeg er stolt over, at jeg var med til at skabe en god og kreativ skole. Jeg har været med til at ansætte de dygtige ildsjæle, der har gjort Faaborg Gymnasium til noget specielt. Gymnasiet er mit livs hovedværk.

Vi spoler lige 35 år tilbage, til slutningen af tresserne, hvor Faaborgs borgere, erhvervsliv og politikere kæmpede for at få et gymnasium til byen. For amtsrådet stod valget mellem Faaborg og Ringe, og et snævert flertal foretrak altså at placere gymnasiet på Midtfyn i 1971.

- Det var især erhvervslivet, der ville have et gymnasium i byen. De havde svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når medarbejdernes børn måtte tage til Glamsbjerg eller Svendborg efter folkeskolen, forklarer Povl Marstal.

Der skulle gå endnu 10 år, før byens drøm gik i opfyldelse. Flere og flere unge ville i gymnasiet, så Fyns Amt besluttede at bygge tre nye skoler - Tornbjerg Gymnasium i Odense,Nordfyns Gymnasium i Søndersø og altsåFaaborg Gymnasium.

Startede fra bunden

I 1979 var 50-årige Povl Marstal rektor for den gamle og hæderkronede Randers Statsskole. Der var dog ingen tvivl i hans sind, da han så jobopslaget fra Faaborg i sit fagblad.

- Min fars familie er fra byen. Jeg mødte min kone i Faaborg som feriedreng fra København, og vi havde altid drømt om at vende tilbage, forklarer han.

Povl Marstal fik jobbet og gik fra 700 elever og 70 lærere til ingen elever og lige så få lærere. Faktisk bestod personalet af kun ham selv og en sekretær. Skolen var en bar mark, så der skulle helt bogstaveligt startes fra bunden. Povl Marstal fik til opgave at købe alt lige fra bøger til porcelæn. Der skulle også ansættes lærere. Den nye rektor fik 500 ansøgninger til seks stillinger, men selve skolen lod vente på sig.

- Planen var, at vi skulle starte i nogle pavilloner ved Faaborg Hallen, men de var ikke klar efter sommerferien. I byen gik man helt i panik, for folk anede jo ikke, om deres børn overhovedet havde et sted at være. Vi var nødt til at holde et orienteringsmøde og fortælle, at vi havde lånt lokaler af Sundskolen. Der boede vi i 14 dage, inden pavillonerne blev stillet op.

Faaborg Gymnasium havde hjemme i pavillonerne i to år, inden byggeriet af skolen på Sundagervej stod færdigt.

Pionerånd på skolen

Den første tid var krævende, men meget spændende, fortæller Povl Marstal.

- Der var en særlig pionerånd på skolen. Vi stod sammen og var enige om, at skolen skulle være en succes. Det er den også blevet, vurderer han.

- Der er et særligt sammenhold på Faaborg Gymnasium. Selv om det er en ung skole, er der hurtigt blevet skabt en række gode traditioner, for eksempel at eleverne danser lanciers ved Ymerbrønden, forklarer han.

- Jeg lagde også meget vægt på musik og drama i starten, og det gør man heldigvis stadig.

Tror på fremtiden

Povl Marstal gik på pension som 70-årig i 1998, meget mod sin vilje.

- Jeg blev båret sprællende væk, siger han med et smil.

Han følger stadig skolen på afstand og glæder sig til at deltage i jubilæumsfesten. Og han er sikker på, at Faaborg Gymnasium har en eksistensberettigelse og en fremtid - trods truende kommunal- og gymnasiereformer.

- Jeg er ikke tilhænger af planerne om at gøre gymnasierne til selvejende institutioner. Det vil være en katastrofe, for så kommer det til at handle mere om at tjene penge end om undervisning. Men Faaborg Gymnasium skal nok klare sig. Jeg er sikker på, at byen vil kæmpe for skolen, hvis det nogen sinde kommer på tale med en lukning, understreger Povl Marstal.

Læs i morgen: Jubilæum i uvishedens skygge

En rektors livsværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce