Det palæstinensiske selvmål

Fyens Stiftstidende ville gerne have talt med den mandlige demonstrant på billedet. Men via en kilde i det palæstinensiske miljø har han ladet avisen forstå, at han ikke ønsker at tale med pressen. Billedet blev taget under den palæstinensiske fredsdemonstration på Flakhaven i Odense den 2. januar i år.
Foto: Kim Rune

Det palæstinensiske selvmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Palæstinenserne i Danmark er godt på vej til at tabe mediekrigen og danskernes sympati på gulvet. Enkeltstående begivenheder som skyderiet i Rosengårdscentret og demonstranter udklædt som selvmordsbombere overskygger det sikre vinderbillede af et lille statsløst folks frihedskamp mod den velsmurte israelske kampmaskine

Er alle herboende palæstinensere potentielle pistolmænd parate til at dræbe uskyldige israelere?

Er alle herboende palæstinensere klar til at sprænge sig selv i luften og nyde martyrdøden i en højere sags tjeneste?

Ser alle skoleelever med palæstinensisk baggrund i Odense rødt, hver gang de får øje på en jødisk klassekammerat?

Svaret er indlysende nej.

Men enkeltstående episoder mudrer billedet. Et par lokale eksempler: Attentatforsøget i Rosengårdscentret, hvor en dansk-palæstinenser angiveligt skød to israelske sælgere. Og et par dage senere de palæstinensiske fredsdemonstrationer rundt om i Europa, hvor avisens fotograf fangede et opsigtsvækkende øjeblik i Odense: På skuldrene af en demonstrant sidder en dreng klædt ud som selvmordsbomber med påklistrede dynamitstænger og granat i hånden.

Og endelig skoleleder Olav Nielsens bekymring for eventuelle jødiske børns forgodtbefindende på en indvandrertung folkeskole.

Ærgrer sig

Monzer Dodar, en af Odenses 3000-4000 borgere med palæstinensisk baggrund og ét af frontperiskoperne i miljøet, ærgrer sig højlydt over alle tre eksempler. Det er den slags, der ødelægger palæstinensernes ry og fjerner fokus fra sagen: I palæstinensisk optik, at staten Israel i Gaza-krigen mod Hamas bedriver statsterror med uskyldige mennesker som ofre.

- Det er bestemt ikke noget, der gavner os. Tværtimod. Vi har drøftet de uheldige episoder i det palæstinensiske miljø i Odense og kan kun sige, at både skyderiet i Rosengårdcentret og billedet af drengen med håndgranat under demonstrationen udtrykker individuelle handlinger, der ikke tegner det reelle billede af, hvordan palæstinenserne her i byen opfatter virkeligheden, siger Monzer Dodar.

Og det er op ad bakke for den palæstinensiske sag. I Europa har Israels landinvasion i Gaza nok vakt isoleret forargelse fra gadeplan til udenrigsministerium. Herfra proklamerede Per Stig Møller for få dage siden, at Israel har gjort for lidt for freden i Mellemøsten. Men på regeringsgangene rundt om i EU er den reelle fordømmelse med handling bag ord svær at få øje på. Og i USA, der på Washing-ton-niveau historisk altid har holdt med Israel, udtalte præsident Bush for nylig, at han sagtens kunne forstå Olmert og co.'s militære dispositioner, så længe Hamas fortsatte med at fyre raketter af.

Taber forspring

Så vidt konflikten i Mellemøsten set fra et politisk fugleperspektiv med alle de uigennemsigtige alliance- og økonomihensyn, der gemmer sig bag skyerne.

På mellemfolkeligt niveau blandt menigmand i Danmark, Tyskland, Spanien eller andre vesteuropæiske lande skal man traditionelt se til venstre for at finde entydige sympatisører for palæstinensernes sag. Og de venstreorienterede er som bekendt ikke i flertal.

I den aktuelle konflikt har den berømte tunge på vægtskålen dog alle forudsætninger for at tippe over til det statsløse folks fordel. Når norske læger i Mellemøsten beretter om, at hele palæstinensiske skoleklasser er udslettet af israelske bomber og omtaler den israelske offensiv som en decideret massakre. Når tv-aviserne dagligt viser billedreportager med død, blod og itusprængte palæstinensiske lemmer, og når vi i indslag ser palæstinensiske børn kaste sten mod overmagten i form af pansrede mandskabsvogne. Frygtelige begivenheder, der på kynisk manér ellers burde være fremmende for enhver interesseorganisation eller sagsforkæmpere på jagt efter sympatien fra den offentlige opinion.

- Palæstinenserne har i den grad medvind i den nationale dækning af ubalancen mellem den israelske militærmaskine på den ene side og de palæstinensiske frihedskæmpere på den anden. Men når vi i danske medier samtidig præsenteres for palæstinensere, der skyder uskyldige israelere og ser billeder af små selvmordsbombere, så taber de forspringet, vurderer Espen Meyer Højlund, direktør og partner i kommunikationsvirksomheden Advice A/S.

Især er billedet af den lille selvmordsbomber under fredsdemonstrationen i Odense decideret ødelæggende for den palæstinensiske sag, mener kommunikationsrådgiveren.

- Danskerne kan faktisk godt acceptere og forstå palæstinensernes behov for at forsvare sig. Men når et barn klædes ud som selvmordsbomber, symboliserer det terror og angreb på civile. Og dermed understøtter det det billede, som israelerne forsøger at tegne af palæstinenserne som en flok rabiate terrorister. Og ender det med at blive den gængse opfattelse, har israelerne legitimeret deres krig i danskernes og Vestens øjne, siger Espen Meyer Højlund.

Dårlig samvittighed

Men når nu repræsentanter for det palæstinensiske samfund er klar over, at et attentatforsøg i et storcenter eller en mindreårig udklædt som sprængfarlig martyr er ødelæggende i kampen om den offentlige sympati, hvordan kan det så være, at det officielle Palæstina i Danmark ikke evner at holde geledderne på linje?

- Vi ved, det ødelægger sagen, når nogle dummer sig. Men sådan er det jo. Palæstinenserne i Danmark er ikke én homogen gruppe, og vi kan ikke kontrollere alle, ligesom man ikke kan kontrollere, at én eller flere ikke kaster med sten mod politiet under en dansk demonstration, siger Monzer Dodar.

Mehmet Necef, kultursociolog og lektor på Syddansk Universitet, vurderer, at hverken pistolmanden i Rosengårdscentret eller de ansvarlige voksne for udklædningen af den mindreårige demonstrant tænker på danskerne eller den palæstinensiske sag i gerningsøjeblikket. De handler primært for deres egen skyld, siger han.

- Når man ser på demonstrantbilledet udtrykker det to ting: En legitimering af selvmordsbombere som kampmiddel, og at "jeg eller vi har råderet over vores børn". Deres liv og deres død. Alt det væmmes danskerne ved, og jeg tror heller ikke, at det er dem, demonstranten eller andre handler til ære for. De gør det for deres egen skyld, fordi de har dårlig samvittighed, mener kultursociologen.

Som politisk flygtning fra Tyrkiet kom Mehmet Necef til Danmark i 1980, og han har selv måttet slås med sin skam over at være flygtet for at redde sit eget skind.

- Derfor overdriver man sin kampiver for at overbevise sig selv om, at man i hvert fald ikke er forræder. På den måde kan man bedre se sig selv i øjnene, siger han.

- Derfor gør hovedpersonerne sig slet ingen overvejelser om, at det, de gør, i den grad er skadeligt og kun smører den israelske propagandamaskine. For de gør det jo af egoistiske grunde, siger Mehmet Necef.

Integrationskonsulent og forfatter, Mohammad Rafiq, der selv har pakistansk baggrund, er enig:

- De her mennesker, der er parate til at bruge voldelige midler, lader sig styre af deres følelser. De glemmer alt om sagen.

"Statsterror"

Mohammad Rafiq mener samtidig, at de palæstinensiske talsmænd i Danmark glemmer deres rolle som forbilleder ved ikke at nedtone krigerretorikken tilstrækkeligt, når de taler til deres landsmænd eller ytrer sig i det offentlige rum.

- For eksempel er det dybt problematisk, når formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening bruger ord som statsterror i forbindelse med Israel. Det åbner en ladeport for andre palæstinensere, der mener, at den slags udtryk lovliggør uhyrlige handlinger, siger Mohammad Rafiq.

Den omtalte formand, Fathi El-Abed, blev i 2007 i Jyllands-Posten citeret for netop dette udtryk. Fathi El-Abed, der dengang var talsmand for Naser Khader-opfindelsen Demokratiske Muslimer, kom siden ud i stormvejr og blev tvunget ud af foreningen.

Kommunikationsekspert Espen Meyer Højlund mener, at Mohammad Rafiq har en pointe:

- Ordet terror er magtfuldt, og ud fra en kommunikationsvinkel kommer man langt, hvis det kan tages i brug om modparten. Men har man ikke styr på tropperne indadtil, kan det misforstås og dermed ende med at få den modsatte effekt. De palæstinensiske ledere skal derfor passe på, hvordan de formulerer sig. Så længe der er fare for, at deres ord kan misforstås og føre til uhensigtsmæssige handlinger fra enkeltpersoner, skal de holde igen eller i hvert fald finde den rigtige balancegang, siger han.

Drømmescenarium

I dag findes der ud over Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening et hav af palæstinensiske netværk og organisationer i Danmark. Alene i Odense kan man via hjemmesiden www.palnet.dk finde en håndfuld. Udfra et kommunikationssynspunkt er det et alvorligt problem for den palæstinensiske sag, mener Jess Myrthu, kommunikationsrådgiver og medejer af Jøp, Ove og Myrthu A/S.

- For det gør, at alt for mange forskellige får lov til at markere sig som talsmænd i medierne og i offentligheden. Og ofte får nogle af disse selvbestaltede talsmænd sagt nogle uhyrlige ting, som primært er dækkende for dem selv, men ikke for det palæstinensiske miljø, siger Jess Myrthu.

Han opfordrer de mange palæstinensiske foreninger til hurtigt at få koordineret indsatsen og i bedste fald etablere én stor organisation, der kommunikerer klart og entydigt.

Jess Myrthus branchekollega, Espen Meyer Højlund, når frem til næsten samme analyse:

- Drømmescenariet kunne være, hvis samtlige palæstinensiske foreninger i landet satte sig sammen og koordinerede deres budskab samtidig med, at de formulederede et sæt enkle regler for, hvad der måtte siges og gøres, og hvad der ikke måtte. Dybest set handler det jo for palæstinenserne om at holde gemytterne i ro, siger han.

Monzer Dodar fra Odense afviser ikke eksperternes råd.

- Men hvem siger, at vi alle skal være ens? Det er man jo heller ikke i det danske foreningsliv, siger han.

Det palæstinensiske selvmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce