Folkets syndebuk: Jeg advarede, men ingen ville høre

Privatfoto

Folkets syndebuk: Jeg advarede, men ingen ville høre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden, som islændingene mener, er den skyldige, går ikke frivilligt

I alle store nationale kriser er der brug for en syndebuk. I Island er de fleste ikke i tvivl om, at han hedder David Oddsson, tidligere statsminister, formand i sytten år for Islands største parti, teaterdirektør, borgmester i Reykavik, gammel journalist og meget mere.

Men nu først og fremmest folkets syndebuk .

Måske er forklaringen på, at så mange elsker at hade David, som alle her kalder ham, at de har set på ham i så mange år, at mange unge ikke husker, de har set nogen anden!

Islændingene nåede at blive godt trætte af at se David her og der og alle vegne. Han var -og er - dygtig, et politisk dyr, ville vi sige, med stor udstråling, glæde ved magt og parat til at bruge den.

Sine venners ven og sine fjenders fjende. En stor personlighed med megen charme, måske for stor til Island. Eller er Island for lille til ham? Og så er han naturligvis digter med flere bøger, lyrik som prosa, bag sig.

Islands mest udskældte

Jeg træffer David i hans kontor, møbleret med Børge Mogensen møbler og Wegners de bedste. Bankens bygning er ny, ligger ved havnen og med udsigt til hav og bjerge. Naboen er det nye musikhus, tegnet af Henning Larsen. Det er endnu ikke færdigt, og mange krydser fingre for, at Reykjaviks nye vartegn ikke kommer til at henligge som en ruin. Kranerne kører endnu. Men hvor længe?

- Hvordan er at være Islands mest udskældte mand?.

David Oddssen har nok aldrig i sit 60-årige liv haft så travlt og været så presset som nu, men svarer roligt:

- Det er naturligvis ikke rart at blive skældt ud. Men jeg har prøvet det før, og jeg har ren samvittighed. Jeg forstår godt, at der i den nuværende situation opstår vrede mod politikerne og hele "systemet", og at jeg, som så mange år har været med til at regere og nu sidder i Nationalbanken, gøres til skydeskive, et symbol på alle dem, man synes har svigtet.

Med en fri presse var det ikke sket

- Jamen har I ikke svigtet? Hvordan kunne man tillade, at den private finansielle sektor blev tre gange så stor som statens budget, og I nu skal låne - og tilbagebetale - fem milliarder dollar - ca. 35 milliarder danske kroner - et kæmpebeløb for en nation på kun 320.000 sjæle?

- Ja, det er tre gange større end vort nationalprodukt og 10 gange statens budget.

Banken og jeg har også advaret, hvad jeg netop har gjort opmærksom på i en stor tale, som jeg tror vil ændre opfattelsen af mig.

Faktisk advarede vi hele tiden Men ingen ville høre, slet ikke bankledelserne. Og dem stolede politikerne på.

Heller ikke offentligheden ville høre. Ingen vil kunne nægte, at jeg har været meget kritisk over for de nye finansfolk. Jeg så en stor fare i, at de fik stadig større magt og bl.a. ønskede også at sætte sig på medierne.

Derfor lavede jeg en lov, der vendte sig mod den mediekoncentration, der var under opsejling.

Men Præsidenten nedlagde veto og jeg blev syg, og loven blev ikke til noget. Derfor har vi ikke en uafhægig, fri presse. Den er ejet af de samme kredse, der har styrtet os i ulykke. Hvis vil havde haft en fri presse, der havde kunnet og ville kontrollere de sande magthavere, var vi ikke kommet ud i det stormvejr, der nu hersker.

Tilliden ude i verden

- Men det var din regering, der privatiserede bankerne?

- Ja, ellers var der intet sket. Vi behøvede dynamik. Men udviklingen gik for vidt.

- Hvem vil kollapset gå ud over?

- Alle, fordi købekraften vil gå ned og arbejdsløsheden øges. Levestandarden vil falde, dog næppe mere end til niveauet i 2003 - 04. Det gode er, at næsten ingen med penge i banken vil miste dem på på grund af en bankgaranti, regeringen har udstedt.. Men mange aktionærer og også udenlandske banker har tabt penge på os.

Udfordringen til os nu er genskabe den tillid ude i verden, vi har mistet. Vi skal vise, at vi er et folk, man kan stole på. I øjeblikket er det kun nationalbanker, der låner penge til vore banker, der jo nu er statsejede. Man kan sige, det er stat der låner til stat.

Det kan ikke blive ved.

- Har Islands stolthed fået et knæk?

- Ja, for stolthed betyder meget for os - for hver eneste islænding. Den er en del af vores nationalkarakter. I denne sammenhæng er det godt, at alle partier er blevet enige om at nedsætte en undersøgelseskommision, der kan fortælle befolkningen, hvorfor det er gået så galt.

Offentligheden har krav på at vide alt

Vil kæmpe

- Bør Island ikke søge ind i EU

Det mener mange, måske de fleste, i dag. EU og vore nuværende problemer har ikke noget med hinanden at gøre. Jeg har altid været imod islandsk medlemsskab, og det er jeg stadig.. Men hvis mit parti beslutter sig for at søge om medlemsskab, vil jeg ikke gå imod. Mit parti må selv tage stilling.

- Mange kræver, at du som et sonoffer skal forlade din post?

- Jeg er kun 6o år og atter helt rask, så jeg har tænkt mig at sidde endnu nogle år og derefter træde tillbage lige så frivilligt, som jeg gjorde som statsminister. Hvis jeg tvinges væk, stiller sagen sig anderledes. Så vil jeg vende tilbage til politik, lyder det med et hvast blik i øjnene.

Ingen skal være i tvivl om, at David er beredt til kamp.

Folkets syndebuk: Jeg advarede, men ingen ville høre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce