Æblekrigen og den bevidste forbruger


Æblekrigen og den bevidste forbruger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den danske forbruger spiser helst dansk frugt, fordi den forventes at være af høj kvalitet. Men betale mere for den end for importeret frugt vil hun ikke.

Inden for den klassiske marketingteori findes der to måder, hvorpå en virksomhed kan øge sin afsætning: en push- eller en pull-strategi. Ved push-strategien påvirker virksomheden salgskanalen, som derefter markedsfører varen overfor forbrugeren. Ved pull-strategien påvirkes i stedet forbrugeren, som følgelig efterspørger varen hos salgskanalen.

I Æblekrigen, som Fyens Stiftstidende har døbt sidste uges artikelserie om de fynske æbleavlere, har der været mange spændende vinkler, men et direkte fokus på forbrugeren mangler. Og i virkeligheden er forbrugeren en altafgørende spiller - en spiller, som i sidste ende kan afgøre slaget.

For at kunne indtage denne rolle kræver det dog, at forbrugeren - i højere grad end tilfældet tilsyneladende er i dag - er udstyret med en tilstrækkelig viden om æblerne. En viden der er baseret på fakta mere end på følelser. Og at forbrugeren på baggrund af disse fakta tør - og vil - træffe et bevidst valg.

Pesticidrester er et af de forhold, som er nævnt flere gange i Æblekrigen.

Fødevarestyrelsens tal fra 2006 viste, at 67 % af de danske æbler ikke indeholdt pesticidrester, mens dette kun var tilfældet for 11 % af de udenlandske.

Hvis importen af kinesiske æbler til Danmark stiger, kan man kun frygte, at det sidste tal vil falde yderligere. Når man dertil lægger, at det gennemsnitlige indtag af æbler bidrager med ca. en tredjedel af vores samlede indtag af pesticidrester, så er der måske grund til at overveje, hvilke æbler man spiser.

Et forhold som slet ikke er nævnt i æblekrigen er CO2-bidraget fra transporten af de udenlandske æbler. I dag er det samlede indtag af æbler i Danmark på ca. 100.000 tons, hvilket svarer til knap 20 kg pr. indbygger. Mindst 70 % kommer fra udlandet, og hvis det lykkes på kortere eller længere sigt at tage livet af de danske æbleavlere, vil det være nødvendigt også at importere de sidste 30 %.

Bliver hele denne mængde f.eks. importeret fra Frankrig vil det svare til, at CO2-bidraget pr. år øges med ca. ét kilo per indbygger. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men med knap 5,5 mio. indbyggere betyder det et ekstra CO2-bidrag på 5500 tons pr. år. Og da en del af æblerne kommer fra lande, der ligger meget længere væk end Frankrig, vil det faktiske tal blive langt højere.

Omvendt kunne man forestille sig, at importen af æbler kunne reduceres, hvis det igen blev attraktivt at producere æbler i Danmark.

I starten af 1950'erne blev der produceret ca. 110.000 tons æbler herhjemme, så vi kunne ende med at blive selvforsynende!

Smag nævnes i Æblekrigen som en vigtig kvalitetsparameter, og det er der vist ikke nogen, der kan være uenige i. En stor del af de æbler, der produceres, er lageræbler, dvs de høstes, inden de når fuld modenhed, og udvikler efterfølgende deres smag gennem modning over flere måneder i kølerum ved 1-2 grader.

I 2005 godkendte EU brugen af midlet SmartFresh. Det er usikkert, hvor mange lande, der er begyndt at anvende det, dog er det endnu ikke tilladt i Danmark.

SmartFresh er en gasart, som virker ved at blokere æblets naturlige modningsproces. Anvendelsen kræver derfor, at det bruges præcist på det ønskede modningsstadie. Hvis det bruges for tidligt, vil frugten ikke kunne udvikle den ønskede smag og duft - faktisk er midlet så effektivt, at et æble behandlet for tidligt med SmartFresh ikke senere kan modne på køkkenbordet hos forbrugeren.

Det, at modningen stoppes på særdeles effektiv vis, gør det også muligt at opbevare æbler meget længe.

De meget billige udenlandske æbler, som kan ses i butikkerne i det tidlige efterår, er ofte fra sidste års høst. Og selv om æblerne principielt ikke fejler noget, så kan man vel næppe kalde det frisk frugt.

I Æblekrigen efterlyses der også flere gange innovation fra producenterne/salgsorganisationen, og der nævnes et konkret koncept med at pakke fire eller seks æbler i bakke. Men er det virkelig det, som forbrugeren vil have? Hvad med den ekstra omkostning - både for forbrugeren og for miljøet - som et sådant tiltag medfører?

I Danmark bruger vi kun ca. 10 % af vores indkomst på fødevarer. Ser man på de produkter, som æblet konkurrerer med i dets egenskab af mellemmåltid/snack, er det faktisk et meget billigt - og sundt - valg.

Ét æble koster typisk 2,50-3,00 kr. - hvor mange chokoladebarer, chipsposer, ispinde o.l. kan man få til den pris?

Så selv om de danske æbler skulle koste en lille smule mere, vil det næppe slå bunden ud af ret mange familiers økonomi. Og vil man købe æblerne billigere, kan man altid køre en tur ud til den nærmeste gårdbutik - dem er der rigtig mange af på Fyn.

Umiddelbart synes man jo, at alle disse argumenter burde veje tungt i forhold til at vælge de danske æbler. Men er det også tilfældet?

I 2005 fik GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) lavet en undersøgelse for at afdække danskernes holdning til dansk frugt og grønt. Undersøgelsen viste, at der er en underliggende præference for dansk frugt og grønt, og at det associeres til høj kvalitet, god smag, god konsistens og friskhed. Til gengæld er kun meget få villige til at betale mere for at købe dansk. Ti procent vil betale en 20 % højere pris, mens andelen stiger lidt, hvis prisforskellen er på 10 % eller derunder.

Et af de mest bemærkelsesværdige resultater fra undersøgelsen er, at halvdelen af deltagerne efterlyser et større kendskab til det frugt og grønt, de køber. Ved at bibringe dem en saglig og faktuel information om produkternes fremstilling - fra jord til bord, som det jo så rigtigt hedder - vil det være muligt at skabe en større bevidsthed hos forbrugeren og dermed i højere grad påvirke købsadfærden.

Men hvem skal iværksætte en sådan oplysningskampagne overfor forbrugeren? Frugtavleren? Salgsorganisationerne? Eller en helt tredje part?

Salgsorganisationerne - Dansk Kernefrugt, Gasa Odense og Ørskov Frugt - er frugtavlernes salgs- og marketingfunktion. Den push-strategi, som de hidtil har brugt, er tilsyneladende ved at miste sin effekt overfor de stærke supermarkedsorganisationer. Så måske er det på tide at forsøge en pull-strategi i stedet?

Det kræver selvfølgelig, at salgsorganisationerne er indstillet på at gå sammen om at gøre en fælles indsats, og her må de vurdere, hvor store de økonomiske konsekvenser vil blive, hvis det danske æble forsvinder helt.

Men en oplysningskampagne om fordelene ved det danske æble kan jo sagtens være en fælles indsats mellem flere parter. Blandt æbleavlerne findes der et antal, som er både idérige, og som brænder for deres erhverv. Et samarbejde mellem avlerne og salgsorganisationerne er vel ikke helt utænkeligt? Og helst med GAU som en aktiv medspiller, da denne organisation har til formål at styrke udviklingen og konkurrenceevnen for bl.a. de danske æbleavlere.

En oplysningskampagne om det danske æble er således nødvendig, hvis forbrugeren skal blive den afgørende spiller i Æblekrigen. En oplysningskampagne, der kan øge bevidstheden hos forbrugeren om den reelle forskel på danske og udenlandske æbler. En oplysningskampagne, der er så stærk, at den kan få de danske forbrugere til at kræve danske æbler, også selv om de koster lidt mere. En oplysningskampagne der sættes i gang snarest - og helst inden det er for sent.

susanne holst

Svishave Frugtplantage, Svishavevej 61, Munkebo er marketingchef

Æblekrigen og den bevidste forbruger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce