Anmeldelse
Bob Dylans band hev koncerten i Arena Fyn op på et middelmådigt niveau.

Publikum efter Dylan-koncerten #5

Var det ikke for et velspillende backingband, kunne anmeldelsen af Bob Dylan koncert meget nemt have stoppet her, og et par stjerner ville have sagt det hele.

Men det lykkedes for Tony Garnier, Stu Kimball, Denny Freemann, Donnie Herron og især trommeslager George Recile at hive den 67-årige troubadurs knap to timers visit op til noget der mindede om en egentlig koncert. Derfor er det vel også kun rimeligt, at de fem bliver nævnt så forholdsvis tidligt.

Ivar Juel tager temperaturen på Dylan-koncerten


Bob Dylan åbnede som på albummet "Love and Theft" med sangen "Tweedle Dee and Tweedle Dum", før han begav sig ud i "It Ain't Me, Babe", der til de flestes store glæde bød på den første harmonikasolo .

Dylan klarede sig egentlig meget godt igennem de to åbnere, men på Muddy Waters' "Rollin and Tumblin" måtte bandet for første gang træde i karakter for at få gang i blodomløbet.

Det er en synd og skam, at en så stor lyriker kan skamstønne både sine egne og andres tekster til ukendelighed.

Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at Bob Dylan mener ordene. Problemet er bare, at man ikke forstår det, han synger.

Med en mumlen, der ville få talepædagoger til at gå bagover, stønnede Bob Dylan sig gennem størstedelen af numrene, så min sidemand på et tidspunkt måtte spørge: Ved du, hvad det er for en?"

Det gjorde jeg ikke, men lidt mere mumlen afslørede til sidst "Tears of Rage".

Ingen fællessang

Det hører naturligvis også med til historien, at Bob Dylan plukkede lystigt fra sit enorme bagkatalog, som han i øvrigt har gjort det på hele den nuværende tour.

De hardcore Dylan-fans elsker med garanti at høre et gemt og til dels også glemt materiale, men savnet af det mere kendte var for stort.

Men det rører nok ikke Bob Dylan, ligesom det formentlig ikke gør ham noget at stå to timer foran et publikum uden rigtigt at ænse dem.

Selv om de fremmødte håbefulde flere gange bød en lillefinger, så formåede hovedpersonen end ikke at sutte på neglen.

Det er ufatteligt, at man i en tætpakket atmosfære kan distancere sig så meget fra et publikum, der for størstedelens vedkommende forguder én.

Klistret til sit klaver og med siden til publikum stod Dylan i en verden, hvor kun meget få kommer ind. Og hvis det i virkeligheden er sådan han har det, så skal man måske ikke invitere.

Men jeg gruer for, at Bob Dylan mener sin "Never endning tour" seriøst. Der må komme et tidspunkt hvor selv fan-udråbte konger abdicerer. Det tidspunkt er ved at være tæt på, hvis ikke allerede passeret.

Publikum efter Dylan-koncerten #4

Publikum efter Dylan-koncerten #3

Publikum efter Dylan-koncerten #2

Publikum efter Dylan-koncerten #1

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle

4700 betalte til Bob Dylans fly

Prisfald dæmper kulturforbrug

Prisfald dæmper kulturforbrug

Police gav million-smæk