For en uge siden publicerede DR et kort over de steder, hvor vandet er forurenet med rester af sprøjtemidlet Desphenyl-Chloridazon, men Ærø optrådte ikke trods fund i efteråret. Det skyldes, at prøverne fra efteråret var driftsprøver, som ikke blev indberettet til den centrale database. Vandformand vil overveje en mere aktiv indberetning fremover.

Ærø: I sidste uge fortalte DR, at der er fundet rester af sprøjtemidlet Desphenyl-Chloridazon i hver fjerde vandboring i Danmark, og at hver 10. boring indeholdt en så stor mængde, at det var over grænseværdien.

DR publicerede et kort, hvor man kunne se de steder, hvor forureningen er registreret. Men Ærø glimrede ved sit fravær, selv om det allerede i september kom frem, at 15 ud af 30 vandboringer på Ærø indeholdt for høje mængder af sprøjtemidlet.

Sagen kort

I august 2017 bestemte Miljøstyrelsen, at alle landets vandværker skulle teste for pesticidet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsmiddel efter stoffet chloridazon, der tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg. Midlet har været forbudt at bruge siden 1996.

Ærøs vandværker testede for pesticidet i september og fandt mængder af stoffet over grænseværdien i halvdelen af boringerne på de fire vandværker i Ærøskøbing, Rise, Søby og Marstal. Tre boringer, to i Rise og en i Søby, blev taget ud af drift.

I Marstal renses vandet med et såkaldt aktivt kulfilter, som gør, at der ikke er pesticidrester i drikkevandet.

I november måned kunne alle vandværker på Ærø ved at blande vandet fra boringer igen levere drikkevand under grænseværdien.

I marts 2018 blev der i en forsøgsordning åbnet for alle boringer. Der skal tages prøver igen i april for at måle indholdet af Desphenyl-Chloridazon.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der ikke "nogen kendte sundhedsmæssige risici" ved at drikke vand fra forurenede vandforsyninger.

Ikke et krav at indberette

DR's kort bygger på data fra GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland), som overvåger Danmarks grundvand, og vi har spurgt seniorforsker Anders R. Johnsen, hvorfor Ærøs vandværker ikke er med på kortet.

- Der er krav til, at man skal prøvetage med visse intervaller, afhængigt af hvor meget vand man pumper op på sin boring, og de data skal indberettes. Men der kan gå fire-fem år, før man er tvunget til at tage en prøve, der skal indberettes. Her har de (Ærøs vandværker, red.) taget driftsprøver for at se, hvad indholdet var af Desphenyl-Chloridazon. De er ikke indberettet, for de er ikke forpligtet til, siger han og tilføjer, at der er flere andre steder i landet, hvor man heller ikke har indberettet den slags boringer.

Overvejer at indberette mere aktivt

Frode Madsen er formand for Ærø Vandråd. Han så også kortet fra DR og kunne godt se, at "der ikke var nogen pletter på Ærø" på trods af fundet af pesticidresterne i efteråret. Han bekræfter, at forklaringen på Ærøs fravær er, at vandværkerne ikke har indberettet prøverne fra efteråret til GEUS. Men det er ikke, fordi vandværkerne har haft noget at skjule, slår han fast og minder om, at man både informerede kommunen, som man skal, lagde resultaterne på hjemmesiden og offentliggjorde en pressemeddelelse om fundet.

- De prøver, som er lovpligtige, har altid været tilsendt. De her prøver (fra efteråret, red.) tog vi af egen fri vilje, og derfor var vi i den tro, at det var egenkontrol, som ikke skulle offentliggøres. Men jeg har også set det kort, og det har givet anledning til en overvejelse om, at det nok er noget, vi skal ændre holdning til. Jeg vil tage en snak med vandværkerne, om det var en idé, at vi sender det til GEUS, siger han og nævner, at allerede de prøver, som vandværkerne vil tage i april måned, måske kan blive registreret i GEUS.

Også i GEUS har man undret sig over fraværet af vandværker rundt om i landet i datamaterialet, fortæller Anders R. Johnsen.

- Jeg har drøftet det med Miljøstyrelsen, at man måske skal have opfordret vandværkerne til at berette lidt mere aktivt, siger han.

  • Katrine Becher Damkj¾r

    Af:

    Lokalredaktør, Ærø. Jeg er født og opvokset i Allested-Vejle på Midtfyn. Siden har jeg boet i Odense, Frankrig, København, Syrien og Odense igen. Og siden efteråret 2014 har jeg boet med min familie på Ærø. Inden jeg kom til Ærø, arbejdede jeg i godt fire år som freelancejournalist med base i Odense.