Overlæge om pesticider i drikkevand: Det er ufarligt, men skal ikke være der

Erik Jørs er overlæge og ekspert i sprøjtemidler. Det holder han foredrag om den 24. april. Foto: Anders C. Østerby

Overlæge om pesticider i drikkevand: Det er ufarligt, men skal ikke være der

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge Erik Jørs, overlæge ved arbejds- og miljømedicinsk klinik på OUH, er der ikke nogen risiko ved at drikke drikkevandet på Ærø, trods fund af pesticidrester. Men politisk er det besluttet, at der ikke må være sprøjtemidler i drikkevandet, og så skal det ikke være der. Han holder foredrag om vand og sprøjtemidlers sundhedsskadelige effekt i Mamrelunden den 24. april.

Ærø: Man skal ikke være bekymret for at drikke vandet på Ærø, men landmænd, kommunen samt private haveejere må arbejde for at sprøjte mindre, så vi mindsker nedsivning af pesticider i grundvandet og bevarer det gode, rene pesticidfrie grundvand, vi i stor udstrækning har.

Det er kort fortalt budskabet til ærøboerne fra Erik Jørs, som er overlæge ved arbejds- og miljømedicinsk klinik på OUH og klinisk lektor ved SDU i arbejdsmiljø og global sundhed. Han har i mange år beskæftiget sig med projekter i udviklingslande med det formål at forebygge akutte forgiftninger med sprøjtemidler, som er skyld i flere hundrede tusind dødsfald hvert år. I Danmark har han blandt andet lavet undersøgelser på gartnerier og forsket i, hvor giftige sprøjtemidler egentlig er. Det vil også være overskriften på et foredrag, han holder i Mamrelunden i Ærøskøbing den 24. april.

- Jeg vil dels fortælle, hvor meget de mængder af pesticider, der er fundet i boringer herhjemme, kan betyde for vores sundhed, og dels om mine erfaringer med, hvad man ellers ser af risici for kræft, nedsat forplantningsevne hos mænd og skader på fostret, som medfører udviklingsskader hos børn, siger han og forklarer, at det kan være en følge af at blive udsat for sprøjtemidler i sit erhverv.

Foredraget
Foredraget med Erik Jørs, som er født og bosiddende på Ærø, arrangeres af Metha Feddersen, Kirsten Bang Olsen og Agnete la Cour i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Det holdes tirsdag 24. april fra kl. 19 i Mamrelunden i Ærøskøbing. Det koster 50 kr., og der serveres kaffe og kager.

Politisk bestemt

Erik Jørs fortæller, at man for at kunne vurdere sprøjtemidlers giftighed har lavet forsøg med rotter for at se, hvor store mængder af et sprøjtemiddel de kan tåle at indtage uden at blive syge. Ud fra det har man så kunnet fastsætte grænseværdier for, hvor meget mennesker dagligt kan indtage uden en formodet sundhedsrisiko (Acceptable Daily Intake=ADI).

- Grænseværdier i fødevarer baseres på god landmandspraksis og skal ligge betydeligt lavere end ADI, men i drikkevand har man politisk bestemt, at vi vil ikke have sprøjtemidler i vores vand, og så har man sat en grænseværdi på 0.1 my-gram pr. liter, da 0.1 my-gram var det mindste, man kunne måle på daværende tidspunkt, siger han og forklarer, at denne værdi således ikke afspejler en vurdering i forhold til ADI, men at man ikke vil acceptere sprøjtemidler i drikkevandet.

Det har ifølge overlægen forvirret folk i diskussionen om vores vandkvalitet, at man på den ene side har nogle grænseværdier, som er fastsat ud fra forsøg for at kunne påvise skadevirkninger, og på den anden nogle grænseværdier, som er politisk fastsat.

Monokulturer er ikke godt

Ifølge Erik Jørs er der "med den nuværende viden" ikke noget, der tyder på, at der er risici forbundet med at drikke det vand, hvor der er fundet eksempelvis Desphenyl-Chloridazon over grænseværdierne. Det er tilfældet på blandt andet Ærø. Dermed er han på linje med Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Men det er ikke acceptabelt, at grænseværdierne er overskredet, når man har en politisk dagsorden, der hedder, at vi ikke vil have sprøjtemidler i vores drikkevand, slår han fast.

Det, der ifølge Erik Jørs skal til, for at komme problemet til livs, er at sprøjte mindre over en bred kam - på marker, i private haver og på kommunal jord. Han fortæller, at studier har vist, at der kan skæres ganske kraftigt ned på sprøjtemidler i nogle afgrøder, og at stordrift generelt er skidt for mængden af sprøjtemidler.

- Store monokulturer er ikke særligt godt, hvis man skal spare på sprøjtemidler, altså at man pløjer markskel ned og sammenlægger markerne til store enheder, for så spredes skadedyrene hurtigere. At sprøjte efter behov fremfor efter et fastlagt skema er også med til at mindske forbruget. Her skal landmanden inspicere sin mark for at se, hvor stort skadedyrsangrebet er, men det er arbejdskrævende, og nogle vælger det måske fra, selvom sprøjtning kun efter behov ville mindske nedsivningen, siger han.

Sprøjtefri zoner omkring drikkevandsboringer, vandløb og søer, mere rådgivning om økologiske alternativer og højere priser på sprøjtemidler ville kunne få landmændene og andre til at sprøjte mindre på deres marker og i haverne, mener Erik Jørs. Det og meget andet håber han at få en "livlig diskussion" med tilhørerne om til foredraget i Mamrelunden.

Overlæge om pesticider i drikkevand: Det er ufarligt, men skal ikke være der

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce