Lene Halmø Terkelsen, Odense, skriver på vegne af familien mindeord over Thomas Elholm, Marstal.

Torsdag den 8. marts døde Thomas Elholm. Kun godt tre uger før sin 91 års fødselsdag. Fjorten dage forinden havde han ryddet genboens fortov for sne. Dagen inden havde han deltaget i EDB-undervisning, som han plejede, og aftenen før havde han omhyggeligt gjort påskeæg klar til sine tre døtre. Derfor virkede det også pludseligt, at han ikke var her mere. En mand så åndsfrisk og med sig selv i så god behold kunne ikke med ét være væk.

Historien om Thomas Albert Elholm er historien om en mand, der hele livet skabte noget. Selskabssange, malerier, små vers og selvfølgelig ikke mindst den ugeavis, som han sammen med Karen grundlagde i 1965. Alle de annoncører, avisbude og trofaste læsere, som han mødte gennem årene, kendte ham som en arbejdsom mand. Men han var også en mand, der prioriterede tid til familien. Til døtrene, til turene til vandet for at bade og nyde solen, og selvfølgelig til Karen, der var ved hans side fra de mødtes i 1950.

Som pensionist holdt Thomas af rejser, familiebesøg og venners gode selskab, men først og fremmest holdt han af hverdagen i hjemmet i Grønnegade, hvor man altid kunne blive budt indenfor til en snak og et kig i et af de mange fotoalbum. Her opbevarede han møjsommeligt indscannede billeder af forfædre og -mødre eller pletskud af børn, børne- og oldebørn, og han huskede hver en historie og hvert et øjeblik.

Vores alle sammens far, morfar, svigerfar og oldefar elskede at give. Gennem hele året købte han ind til den mandelgave, der juleaften overgik gaverne under træet i både form og indhold. Alle spiste vi risalamande i skamløst store portioner for at være med i opløbet om hans mange påfund, der glædede både familiens yngste og ældste.

Om sommeren oplevede vi en bedste- og oldefar, der kunne spille fodbold og kaste sig i de højeste bølger ved Drejet. En rørig mand, der cyklede landsognet rundt sammen med sin elskede hustru eller sad en hel aften sammen med hende og nød musikken ved den lokale harmonikafestival.

Han vil blive savnet af alle os, der stadig ikke rigtig kan forstå, at han ikke er her mere.