Klumme: Vær mere generøs med din tid!


Klumme: Vær mere generøs med din tid!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen i år går min sommerferie til Marstal, og her fra Motorfabrikkens altan har jeg god udsigt over livet på Havnegade og de folk, der i ferietempo bevæger sig frem og tilbage mellem dukkerten på Eriks Hale og byen. Byen er en hyggelig feriekulisse for de mange sejlende og os andre, der lige nu nyder en pause fra hverdagen. Men jeg lægger også mærke til nogle personer, som skiller sig ud fra de andre, og det er flokken af indfødte marstallere med både mange sømil og levede år på kontoen. Deres bevægelse gennem byen er som at følge tidevandet, og som altid, når jeg er i nærheden af det, gør det mig eftertænksom og varm om hjertet, og jeg får lyst til at hylde dem, som jeg her - med al respekt - vil kalde den gamle garde. Dem, som sørger at holde byens kredsløb i gang. Hvor hver enkelt spiller en vital rolle for det samlede hele, som vi kalder "Livet i Marstal".

Lige nu ser jeg fx Laurits Fjernvarme køre langs havnen, som han gør hver morgen og aften for at tjekke op på, at området omkring Kalkovnen tager sig godt ud for turister og andre besøgende. Erik Kromann råber stadig muntert halløj og vinker, når han cykler ned for at åbne Søfartsmuseet for dagen, Søren Vestergaard og Samka-crewet sejler stadig på togter i det ganske land, Mogens Madsen fører stadig an med harmonikaen akkompagneret af Tommy Christensen på guitar til havnefesterne med Marstal Småborgerlige Sangforening, og Helge Stærke og andre motormænd smører motordele og holder hovedmotoren kørende. Det er med andre ord dem, der får Marstal som tradition og skipperby til at være mere end blot smarte ord og branding. De lever rent faktisk marstalsk. Det her er jo kun en yderst ufuldkommen liste over alle de gode kræfter, mænd og kvinder, som hver dag gør deres bedste for byen og øen.

Nu tænker du måske, "hvordan er det her så relevant for mig, når jeg bor i Vester Bregningemark eller Store Rise?" Men det er relevant for alle små samfund og byer, fordi det siger noget om, hvilke bestanddele, der holder et lille samfund i gang. Der skal være nogen, der holder stedets særlige tradition og ånd i live - de ting, som vi hver især holder så meget af. Det kræver, at nogen vil og tager ansvar.

For hvem er det, der træder frem i rækkerne, når den gamle garde takker af? Hvem tager over og sørger for, at havnen, Marstal og bybilledet hænger sammen? Glimtvis har jeg bange anelser, hvor jeg tænker, at vi er ved at kaste noget meget værdifuldt overbords, fordi der ikke bliver rekrutteret nye og yngre kræfter, som kan tage over, når de gamle for alvor forlader skuden Marstal. Og så er vi for alvor uden pejlemærker. Men der er også lyspunkter i horisonten, som jeg trøster mig ved, når fx gode, unge kræfter som skipper Philip og hustru Cecilie tager en uges ferie fra arbejde for at sejle Samka til folkemøde. Men det gør det ikke alene - andre er nødt til at træde til.

Grundlæggende handler det om, at vi skal lade være med at være så nærige med vores tid. Et klogt menneske (Lone Søndergård - min motorfabrikskumpan) har på et tidspunkt introduceret mig til begrebet "at være klogt generøs", der handler om, at hvis du giver noget til fællespuljen, så kan du med stor sandsynlighed også hive noget ud af den på et senere tidspunkt, hvor du selv står og har behov for det. Og denne her såkaldte gamle garde har alle det til fælles, at de er engagerede i et hav af foreninger og udvalg, ja'et ligger dem altid snublende nært, og de er generøse med deres tid som få andre. De her mennesker ER Marstal og Marstal Havn. Og det kan vi andre lære noget af. Sommeren skal nydes i fulde drag, og jeg vil opfordre alle til at nyde den med venner og familie på søen, campingpladsen eller terrassen derhjemme. Men herfra skal der også lyde en opfordring til, at vi efter ferien alle sammen tager opgaven på os og er mere generøse med vores tid. For hinanden og for vores skønne ø. Og ikke mindst som en hyldest til den gamle garde.

Julie Skaar
Julie Skaar er født i 1985 på Ærø.Hun er uddannet Cand.mag. i dansk med profil i kommunikation fra Københavns Universitet.

Julie Skaar købte i 2017 Motorfabrikken Marstal, hvor hun i dag er fondsdirektør for Fonden Motorfabrikken Marstal og projektleder for det maritime iværksætterhus Dynamo.

Derudover sidder hun i bestyrelsen i hjemstavnsforeningen Ærøforeningen.

Hun bruger mestedelen af sin tid på Ærø, og hun har hus i Ommel med kæresten Lasse Bøgeskov Andersson.

Når hun ikke er på Ærø, opholder hun sig i København, hvor hun gennem seks år har drevet talentprogrammet Generation Turbo for entreprenante unge i hovedstadsområdet.

Klumme: Vær mere generøs med din tid!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce