Juraprofessor om læk: - Medierne har ret og forpligtelse til at viderebringe oplysninger

- Vi har alle sammen ret til at vide, hvad der foregår, og hvad vores penge bliver brugt til, forklarer Sten Schaumburg-Müller om mediernes særlige rettigheder til at videregive oplysninger. Arkivfoto.

Juraprofessor om læk: - Medierne har ret og forpligtelse til at viderebringe oplysninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura ved Syddansk Universitet, så er der meget muligt en strafbar handling bag de lækkede dokumenter om elfærgeforlig på Ærø. Medierne har til gengæld ret til at videreformidle oplysningerne. Det er i vores allesammens interesse, forklarer professoren.

Ærø: Nogle oplysninger kan være ulovlige at videregive. Ved forhandlinger, som dem avisen afdækkede mellem Ærø Kommune og Søby Værft, kan der være tavshedspligt, og derfor har kommunen anmeldt lækagen af oplysningerne til politiet. Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura ved Syddansk Universitet forklarer, at det meget muligt har været en strafbar handling at videregive oplysningerne.

- Hvis man ligger i forhandlinger om et forlig, så kan det jo godt være i offentlighedens interesse, at man ikke kommer med nærmere detail-oplysninger om de her ting, forklarer han og uddyber, at forvaltningslovens paragraf 27 giver kommunen ret til at tavshedsbelægge oplysninger, hvis det er nødvendigt i forhold til det offenliges økonomiske interesser.

Sten Schaumburg-Müller fortæller, at strafferammen ligger på bøder og op til et halvt års fængsel, men tilføjer, at retspraksis, hvad der tidligere er dømt på området, er dagsbøder.

Paragrafferne bag
Når man sidder i byrådet eller er ansat i forvaltningen er det strafbart at videregive fortrolige oplysninger.I følge straffelovens paragraf 152: kan den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En oplysning er kun fortrolig, når en lov eller bestemmelse betegner den som sådan, eller hvis det er nødvendigt at hemmeligholde noget af hensyn til offentlige eller private interesser.

Medlemmer af byrådet og ansatte i forvaltningen er omfattet af forvaltningsloven, som definerer hvilke oplysninger, der er fortrolige.

Ifølge forvaltningslovens paragraf 27 stk 4 er der blandt andet: tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Medier er til gengæld ikke omfattet af en tavshedspligt.

Ifølge straffelovens paragraf 152 e stk, gælder loven nemlig ikke, når personen: handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Denne bestemmelse giver altså medierne lov til at videregive fortrolige oplysninger, selvom de er fremkommet på ulovlig vis. Medier må dog stadig ikke berette om enkeltpersoner rent private forhold, statens sikkerhed eller rigets forsvar, hvis det ikke er berettiget.

Medieansvarsloven giver samtidig medierne særlige ansvar og rettigheder, hvilket blandt andet betyder, at man ikke er forpligtet til at afsløre sine kilder.

Ifølge retsplejelovens paragraf 172 stk 1 har avisens redaktionelle medarbejdere: ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel.

(Kilde: Straffeloven, forvaltningsloven, retsplejeloven.)

Mediernes privilegium

Selvom oplysninger er ulovlige at videregive, er det ikke ulovligt for medierne at formidle dem til offentligheden. Sten Schaumburg-Müller fortæller, at man i lovgivningen netop har været opmærksom på, at medierne er til for at oplyse borgerne.

- Hvis medierne har noget fra forvaltningen eller et stort firma, som bryder nogle tavshedsregler, er idéen, at medierne ikke skal se på, om det er fra ulovlige kilder eller ej. De skal se på, om det her har en offentlig interesse, forklarer professoren.

Det giver medierne nogle særrettigheder, som blandt andet også betyder, at journalister ikke har pligt til at afsløre deres kilder. Det er et privilegium, der er til for at gavne os alle, afslutter Sten Schaumburg-Müller:

- Offentligheden har en interesse i at vide, hvad der foregår, og medierne har så en ret og forpligtelse til at viderebringe de her ting. I sidste ende er det af hensyn til, at vi alle sammen har ret til at vide, hvad der foregår, og hvad vores penge bliver brugt til.

Juraprofessor om læk: - Medierne har ret og forpligtelse til at viderebringe oplysninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce