Kommunen efterlyser ideer og forslag til forbedringer af Ærøs vandmiljø og natur. For én gangs skyld er prisen underordnet
ÆRØ: Ingen ved endnu, hvorfra de mange, mange millioner skal komme, men det skal tilsyneladende ikke forhindre nogen i at tænke storstilede planer for en ordentlig opstrammer af vandmiljøet og naturen. Planen er, at der på hele vandområdet og i naturen i det hele taget skal ske en lang række om omfattende forbedringer over det ganske land og omkring Det Sydfynske Øhav i særdeleshed, fordi det er udpeget som Natura 2000 område.

Ærø Kommune vil gerne have alle ideer og forslag til forbedring af både vand- og naturområdet snarest muligt. Ingen behøver tænke økonomi i denne idéfase. Lige nu handler det nemlig bare om at få så mange ideer og forslag på bordet som overhovedet muligt.

Øens kommunalbestyrelse har besluttet, at der på årets sidste møde i december skal foreligge et samlet overblik over ideer og forslag for Ærøs vedkommende, så disse kan blive indberettet til Miljøministeriet via Miljøcenter Odense inden den 22. december, sådan som samtlige kommuner i landet skal. Det er nemlig Folketinget, der med vedtagelsen af den såkaldte miljømålslov har vedtaget, at der på vand- og naturområdet skal ske en lang række og meget omfattende forbedringer af de biologiske og økologiske forhold i vandmiljøet og naturen.

Kæmpemæssige regninger

Inden 2015 er målet således for vandområderne, at de mindst skal have opnået en tilstand, som svarer til »svagt ændret af menneskelig aktivitet, men som kun afviger lidt fra uberørte forhold«.

På naturområdet skal der for Natura 2000 områder som Det Sydfynske Øhav være opnået »en god økologisk tilstand«. I forbindelse med vedtagelsen af denne nye miljølov har Folketingets medlemmer ikke snakket økonomi overhovedet, og det er derfor stadig temmelig uklart, hvordan alle de gode planer og tanker mere præcist skal finansieres.

På landsplan er gennemførelsen af målene i den nye miljølov takseret til at ville koste mellem otte og 15 milliarder kroner, idet det forventes, at der gennemsnitligt i hver kommune i landet skal bruges mellem 100 og 150 millioner kroner. Det ligger helt fast, at det ikke bliver den enkelte kommune selv, der skal betale de forskellige projekter, selv om kommunerne dog nok skal regne med at være nødt til at fungere som partshavere også økonomisk i nogle af projekterne. Ellers forestiller man sig, at projekterne finansieres fra forskellige statslige kilder samt evt. af vandforbrugerne eller forurenerne - eller måske i sidste instans af en kombination af alle disse instanser.

Kom med ideerne

Når Ærø lige som alle andre kommuner har indberettet deres forslag og ideer til Miljøministeriet, vil der for alle blive udarbejdet en egentlig plan med stramme rammer for, hvilken indsats der skal gøres på øen inden 2013, sådan at lovens mål for miljøet kan nås inden udgangen af 2015.

Der kan være tale om projekter til forbedring af overfladevand, til flere områder med efterårsafgrøder, højere udnyttelse af husdyrgødning, udtagning af landbrugsarealer eller etablering af dyrkningsfrie bræmmer omkring søer og vandløb, nye vådområder, skovrejsning, nedsat gødnings- og pesticidforbrug, øget økologisk jordbrug, åbning af rørlagte vandløb, øget naturpleje osv. osv.

I Ærøs tilfælde er det Svendborg Kommune, der udarbejder selve vand- og naturplanen, men for at få en så stor lokal indflydelse som muligt, er det vigtigt, at så mange foreninger, organisationer og også enkelt personer som muligt fra øen deltager i denne indledende idéfase, der vil komme til at danne udgangspunkt for hele den videre proces.
  • fyens.dk