5 skarpe

Formanden for Ærøexpressen mener ikke, det bliver et problem at finde de mange millioner kroner, der skal til, for at bygge en ny færge. - Vi står stærkt med planer om moderne tonnage, landevejspenge og en stærk operatør, siger Christian Holm.

Hvert år laver Ærøfærgerne statistik over, hvor mange passagerer og biler de overfører om året på hver rute. I de sidste år faldt passagerantallet på Marstal-ruten. Hvordan kan I tro på en rute, som en anden operatør opgav blandt andet på grund af faldende passagerantal?

- Det kan vi, fordi den anden operatør, som sejlede på ruten, ikke passede ruten ordentligt. Der var konstant forsinkelser og der manglede nytænkning. Man lavede hele tiden om på fartplanerne, og busforbindelsen mellem Rudkøbing og Svendborg blev væsentligt forringet. Vi er ikke i tvivl om, at vi kan gøre det bedre. Faktisk baserer vi vores plan på statistikken fra 2012, altså det "dårlige" år, så jeg er helt sikker på, at vi nok skal få ruten til at køre.

I har p.t. lagt små 800.000 kroner i et aktieselskab, men der skal vel findes et sted mellem 35-40 millioner kroner, for at få projektet op at stå. Hvordan vil I finde de penge?

- Vi vil gå til de fonde, som støtter projekter af vores type. Det er blandt andet Vækstfonden og Skibskreditfonden. Derudover vil vi henvende os til banker, sparekasser og private investorer. Vi står stærkt, fordi vi opfylder tre vigtige krav: vi har en stærk operatør i ryggen, det er Rederiet Færgen. Vi planlægger at bygge en moderne færge, der opfylder de nyeste miljøkrav. Og så har vi fået tilsagn fra økonomi- og indenrigsministeren om, at vi bliver omfattet af statsgarantien på billetterne, hvilket betyder, at vi får del i landevejstilskuddet.

Flere har tidligere forsøgt at besejle ruten, efter at Ærø Kommune trak sig ud. Blandt andet Mads Borg og Langeland Kommune. Hvorfor skulle det lykkes for jer, når det ikke gjorde for dem?

- På grund af de tre ting, som jeg allerede har fortalt dig: Vi samarbejder med Rederiet Færgen, som er en stærk operatør, vi kommer med moderne tonnage og vi får del i landevejstilskuddet.

Udover at I vil prøve at skaffe penge hos private og offentlige instanser, så har I også planer om at sælge folkeaktier til minimum 1000 kroner stykket. Foreningen Broklappen, som samlede ind til en ombygning af færgelejerne i Marstal og Rudkøbing, formåede at indsamle omkring 500.000 kroner. Hvor meget regner I med, at I kan sælge for af folkeaktier?

- Vi regner med mange millioner kroner. Det tog os kun 10 dage af finde de små 800.000 kroner, som det kostede at oprette et aktieselskab. Vi har allerede modtaget mange penge, og det er ikke kun fra folk i Marstal. Vi har også fået penge fra folk oversøisk, der selvfølgelig har en forbindelse til Marstal.

I siger, at I vil indgå et samarbejde med Rederiet Færgen, som blandt andet sejler på Spodsbjerg-Tårs og Bøjden-Fynshav-ruterne. Er det jeres håb, at Rederiet Færgen vil finansiere katamaranfærgen?

- Nej, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis Rederiet Færgen bliver en del af ejerkredsen på et tidspunkt.

I artiklen "Ærøexpressen: Erfarne mænd står bag" kan du læse portrætter af alle de syv mand i bestyrelsen.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle
Ærøexpressen: Se, hvilke erfarne mænd der står bag

Ærøexpressen: Se, hvilke erfarne mænd der står bag