Vold mod kvinder diskriminerer ikke, den rammer kvinder i alle samfundslag og skelner ikke mellem alder, uddannelse og oprindelse. De fleste af os vil nok mene, at det er en selvfølge, at man ikke udøver vold mod kvinder, men ikke desto mindre siger statistikkerne, at 64.000 kvinder i Danmark hvert år udsættes for vold (kilde: Landsorganisationen for Kvindekrisecentre).

Det værste sted, man kan opholde sig, er ironisk nok i hjemmet, det sted, hvor man bør føle sig mest tryg - ikke desto mindre forekommer ikke færre end 41.000 af alle overgreb mod kvinder i Danmark netop i hjemmet. Man kan derfor undre sig over, at der er så stor en uoverensstemmelse mellem en generel afstandstagen i samfundet mod vold mod kvinder og det antal af overgreb, der faktisk finder sted.

Den 24. oktober tog Etnisk Rådgivning, Amnesty International, Odense Integrationsråd, Krisecentret, Sundhedscentret og Odense Politi initiativ til en aktion i Vollsmoses indkøbscenter for at sætte fokus på vold mod kvinder. Vi gjorde det ikke for at påpege, at vold mod kvinder er særligt udbredt i Vollsmose eller et fænomen, som hænger sammen med andet etnisk tilhørsforhold end dansk. Tværtimod ville vi med vores aktion i Vollsmose gøre klart, at vold mod kvinder er et fænomen, der angår alle.

Amnesty har siden 2004 prioritet problemet højt med en verdensomspændende kampagne, og Krisecenteret i bl.a. Odense kan dokumentere, at behovet for hjælp stadig er enormt.

Det er således vigtigt at understrege, at vold mod kvinder netop ikke er nogen speciel etnisk foreteelse, men er et fænomen, der forekommer på tværs af hudfarve, religion og oprindelse. Det er dog alligevel særligt vigtigt, at de kvindelige beboere i Vollsmose - og her særligt dem med anden etnisk oprindelse - bliver gjort opmærksom på deres grundlæggende rettigheder, som f.eks. hvad der helt præcist sker, når man anmelder vold; hvilke krav til dokumentation, der stilles, hvilke konsekvenser, det har i forhold til en opholdstilladelse, hvis man forlader sin mand, og andre omstændigheder.

Vi andre, der måske står uforstående over for, hvorfor disse kvinder dog ikke bare forlader deres mand, skal desuden være opmærksom på, at vold i hjemmet kan være særligt svært at tackle, fordi offeret deler hjem, familie og økonomi med gerningsmanden. Mange kvinder er både økonomisk og følelsesmæssigt afhængige af deres mænd, og afhængighedsforholdet forstærkes tit af diskriminerende love om bl.a. arv, arbejdsduelighed og forældremyndighed.

Kvinder, der flygter fra et voldeligt forhold, risikerer at miste både deres børn og hele deres eksistensgrundlag.

Når en voldsramt familiesammenført kvinde vælger at forlade sin mand, inden hun har været gift med ham i syv år, risikerer hun at blive udvist af Danmark. Det betyder, at familiesammenførte kvinder, der bliver udsat for vold, må vælge mellem at udholde volden eller lade sig udvise af Danmark. Amnesty International har bl.a. kritiseret denne lovgivningspraksis. Kvinden skal blandt andet dokumentere, at hun har været udsat for vold, og at volden er den direkte årsag til, at hun forlader sin mand. Hvis hun først forlader ham nogen tid efter, at manden har tæsket hende, så anerkender myndighederne ikke volden som direkte årsag for samlivets ophør.

Mange voldsramte familiesammenførte kvinder vælger i stedet at blive i det voldelige forhold og udholde volden af frygt for udvisning. Andre vender fraskilt tilbage til en for manges vedkommende yderst usikker fremtid i oprindelseslandet.

Aktionen i Vollsmose gik i korte træk ud på, at beboerne skulle give klart udtryk for deres afstandstagen til vold mod kvinder, og på små tre timer blev der indsamlet næsten 400 stemmer, der symbolsk tog afstand for vold.

Hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at vold mod kvinder stadig er et tabuemne, som der heldigvis kan rokkes ved. Og det er os alle sammen, der skal sige fra.

Anders Jacobsen

centerleder, Amnesty International Odense, Vestergade 57, 2., Odense C