Den politiske debat hen over sommeren om familiesammenføringsregler og EU-rettens betydning sætter kritisk fokus på forvaltningen af udlændingeområdet.

Udlændingeservice har en udfordrende opgave, der skal favne et bredt interessefelt. Sidste år håndterede vi ca. 140.000 sager. Den største fejl, vi kunne begå, ville være at hævde, at vi var - eller kunne blive - fejlfri.

Ingen skal derfor være i tvivl om, at vi er klar til at forbedre os. Forbedringskulturen er hele fundamentet for den måde, vi agerer på - vores selvforståelse i 2008.

Senest er vi klar med en såkaldt grundlov for telefonbetjening, som skal give de over 300.000 brugere, der årligt ringer, præcis information om, hvilken vejledning de kan forvente,

Udlændingeservice er en virksomhed under markant forandring. Forandringen er sket hurtigt, og virkeligheden er derfor en anden end den, som en del journalister og andre, der ikke har tæt føling med udviklingen, umiddelbart kender til.

Vores forandring ud fra klare serviceværdier har understøttet det paradigmeskifte, der de senere år har betydet en eksplosiv vækst i antallet af udlændinge, der får ophold i Danmark. 90 pct. af vores afgørelser er positive.

Hele Folketinget bakkede op nyorienteringen ved at stemme for loven om Udlændingeservice pr. 1. februar 2007 - til trods for den politiske debat og uenighed om reglerne.

Det er grundværdier for os, at brugerne skal hjælpes til at forstå regler og procedurer og gives præcise svar om den tid, de skal regne med at vente. Lad mig nævne tre afgørende nyskabelser:

Ansøgningspakker med målrettet vejledning (fulgt op af screening).

Servicemål for sagsbehandlingstiden.

Fokus på brugerdialog.

Ansøgningspakkerne får brugerne til at lykkes langt bedre.

Vi er gået fra, at kun ca. fem pct. af ansøgninger om familiesammenføring var fuldt oplyst ved modtagelsen, til i dag ca. 60-65 pct. Screening af ansøgningerne gør det hurtigt klart, om vi kan afgøre sagen straks, eller om vi har brug for yderligere oplysninger.

Brugerne har nu et klart afsæt for at give med- og modspil, hvilket giver en bedre kvalitet.

Servicemål fortæller, hvor lang tid ansøgeren maksimalt skal regne med at måtte vente på en afgørelse. F.eks. har vi et servicemål på enkle familiesammenføringssager på tre måneder, der opfyldes 97 pct. Dette har afløst tidligere frustration hos brugerne, som ikke kunne få håndfaste svar - kun en gennemsnitstid.

Dialog med brugerne giver basis for løbende forbedringer. Vi har fordoblet vores telefonåbningstid (og vi tager telefonen). Vi holder dialogmøder over hele landet (i år langt over 100 hidtil), og på erhvervsområdet har vi med succes etableret en kontaktpersonordning.

Kontaktpersonen er virksomhedens indgang til at få den fulde klarhed.

Det allernyeste initiativ er et netværk for virksomheder, der ofte har brug for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft - f.eks. Danfoss, som jeg besøgte forleden.

Formålet er at sikre en løbende dialog mellem virksomhederne og Udlændingeservice.

Vores sagsbehandlingstid er blevet klart bedre. I familiesammenføringssager er den faldet fra ca. syv måneder i 2006 til ca. fire måneder hidtil i 2008 - et fald på over 40 pct.

På andre områder er der tale om fald på mellem 20 og 60 pct. En brugerundersøgelse midt i mediestormen viser markant tilfredshed, og 67 pct. mener, at Udlændingeservice i dag leverer bedre service.

Vores 350 dygtige og engagerede medarbejdere har leveret en ekstraordinær indsats de sidste to år under det pres, som en omstilling og krav om resultater giver.

Vi er stadig på vej, men på rette spor.

På vores turne rundt i hele landet er vi i dag på Odense Centralbibliotek fra kl. 16.00 til 18.30 for at informere og besvare spørgsmål om familiesammenføring.

henrik grunnet

direktør i udlændingeservice