Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Værdikamp om folkeskolen

Væbnerhattem 245, Odense SØ.

Værdikamp om folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når værdikampen om folkeskolen raser, må alle erfaringer og værdier indgå og politisk afvejes, inden man kaster vrag på skolens mange kvaliteter og lader konkurrencen klare resten.

To hovedsynspunkter for folkeskolens udvikling stod i 1950'erne over for hinanden:

Skulle værdierne fra landsbyskolen som fællesskabets skole tegne fremtiden, eller ville kompetenceskolen fra købstæderne blive fremtidens dominerende skolesyn? Landsbyskolen sejrede dengang.

50'ernes skolesyn byggede på veluddannede lærere og en lærerhøjskole, som skulle sørge for lærernes videre- og efteruddannelse. Det var grundlaget for lærernes metodeansvar og engagement byggende på et nationalt formål for fagene og en lokalt besluttet læseplan.

Folkeskolen blev politisk begrundet som en demokratisk og lighedsfremmende skole, der skulle nedbryde socialt betingede og kunstigt skabte skel mellem mennesker.

Eleverne skulle undervises samlet i grundskolen, og undervisningen skulle tilstræbe helhed mellem det faglige og almendannende indhold. Samtidig skulle der være et udstrakt samarbejde mellem skole og hjem, hvor klasselæreren skulle spille en central rolle.

Helt grundlæggende for folkeskolen var det, at forældrene fra et distrikt eller sogn sendte deres børn i den lokale skole. Her skulle alle samfundslag mødes, og alle samfundsopfattelser brydes.

Købstadsskolen havde rødder i en anden tradition med bl.a. faglærere, opdeling af eleverne efter "evner" og ringe kontakt til forældrene.

Samfundsøkonomisk var den tradition begrundet i, så rationelt som muligt, at administrere den mængde begavelse, der fandtes blandt eleverne. De intellektuelt bedst udrustede skulle udskilles.

Den nuværende regering har lagt den linje på skoleområdet, at der skal fokuseres på et snævert faglighedsbegreb, hvor udgangspunktet flyttes fra elevernes udvikling og over til centralt udformede faglige krav rettet mod ungdomsuddannelse og erhvervsvalg. Man genkender købstadsskolen.

Den udvikling peger klart i retning af et nyt formål for skolen med ensidig fokus på faglig indlæring og mere central indholdskontrol koblet sammen med en kommunal kontraktstyring af den enkelte skole.

Lærernes metodeansvar, der giver et vist råderum for valg af stof og tilrettelæggelse af en undervisning, som tager hensyn til elevernes forudsætninger, skal nedbrydes.

Det startede beskedent med en faglig opstramning gennem Centrale Kundskaber og Færdigheder i hvert fag i 1995. For tre år siden blev det til vejledende trinmål, som kommunerne skulle beslutte. I dag er det blevet til bindende trinmål, som er grundlag for nationale obligatoriske test.

Sporerne skræmmer, når der nu tales om, at de nationale test ikke må offentliggøres, og skolerne ikke må ranglistes.

Niels Munkholm Rasmussen, Væbnerhatten 245, Odense SØ, er medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Værdikamp om folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.