Folkeskolens undervisning skal gøres mere effektiv. På skoler, der opnår gode resultater skal de nøglefaktorer, der har betydning for gode resultater, identificeres. Når det er sket, skal de danne skole for andre skoler og for en ny skolepolitik.

Problemet ved projektet er, at det, der på én skole synes effektivt i den pågældende sammenhæng, ikke nødvendigvis dur på andre skoler i en anden, med helt andre vilkår. Detaljerede gode råd i en central styring af stort og småt i folkeskolen er måske overkommeligt og testbart set fra regeringens synspunkt, men den slags gode råd er langt fra altid af det gode.

Der findes da også en omfattende kritik af den effektive skole og dens testkultur. Nyere forskning viser, at test kombineret med faste mål og standarder er et ineffektivt instrument til sikring af faglighed. Test skaber nok konkurrence blandt skolerne, men den gavnlige virkning kan ikke dokumenteres. Test kan bruges til at rangordne eleverne, men der mangler bevis for, at test giver en bedre faglig tilegnelse hos den enkelte elev.

Undervisningsindholdet indsnævres, da lærere især vægter det stof, som eleverne bliver testet i, og de fag, der kun i ringe grad bliver berørt af test, såsom billedkunst, historie, samfundsfag og musik, nedprioriteres.

Sammenfattende kan det siges, at mange forskningsresultater peger på, at test kombineret med faste mål og standarder ikke er nogen god idé. Det fører ikke til en styrket faglighed, og det medvirker ikke til nedbrydning af den negative sociale arv.

Meget af lærernes engagement og professionalisme forsvinder, når andres erfaringer bliver til en administrativ overførsel af et bestemt undervisningsindhold og bestemte undervisningsaktiviteter. Helt galt går det, når undervisningen skal rettes mod simple evalueringer, der eks. ikke vægter elevernes kompetencer i problemløsning, selvstændighed, samarbejdsevne og kreativitet.

Erfaringer fra skoleudvikling og uddannelse er, at det er i klasseværelsets virkelighed og i skolernes erfaringer, man finder det, der er afgørende for god undervisning. Reformer af skolen står og falder med et råderum for lærerne, så de kan bruge deres fulde uddannelse, viden og erfaring.

Regeringen vil gøre skolens undervisning overkommelig ved at skære fagligheden til, så den kan måles og vejes. Men hermed gøres midler som udvalgte konkrete færdigheder til skolen mål.

Kun få kan være tilfreds med så fattig en målsætning for skolens undervisning. Derfor må emner som alsidig udvikling, tilværelsesoplysning og kvalificeret lægmandsperspektiv stå stærkere i skoledebatten. Målsætningerne skal omfatte langt mere end styrket faglighed på udvalgte målbare områder. Skolen skal have en mere uoverkommelig målsætning.

Niels Munkholm Rasmussen, Væbnerhatten 245, Odense SØ, er medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.