Udhuling af velfærden

Bente Rich

Udhuling af velfærden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen går til valg på at ville sikre velfærden og vilkårene for velfærdsarbejderne. Men en undersøgelse af reformens 180 forslag viser, at kvalitetsreformen overvejende er en styrings- og administrationsreform, ikke en velfærdsreform. Og den handler især om udbygning af markeds-gørelse og markedsstyring.

Kvalitetsreformen ligger her i forlængelse af en længere udvikling af den offentlige sektor mod markedsrationalitet, som har betydet, at de enkelte professioners etik og faglige viden har måttet vige. De offentligt ansattes råderum og mulighed for at sikre en forsvarlig kvalitet i løsningerne indskrænkes, og den enkeltes medindflydelse på opgaveløsningen reduceres.

Kvalitetsreformen vil her yderligere udbygge denne markedsstyring og bureaukratiseringen af de offentlige ansattes arbejde og indskrænkningen af deres faglige og professionelle råderum.

I regeringens oplæg nævnes, at omsorg, nærvær og tryghed skal komme nedefra. Det betyder, at velfærdsarbejderen skal bidrage med et indhold, der ikke respekteres som en væsentlig faktor i beskrivelsen af indholdet af den enkelte velfærdsydelse.

I og med at kontraktliggørelsen af ydelserne kun omhandler kvantificerbare faktorer, usynliggøres de kva-litative sider af velfærdsydelserne.

Markedsgørelsen sker også på bekostning af omsorgen og faglighed. Mange offentligt ansatte oplever, at omsorgsdelen og fagligheden må så at sige sniges ind som en slags "sort arbejde", som ikke ses af registrerings- og evalueringsskemaet.

Den situation for velfærdsarbejderne, som beskrives, kræver, at velfærdsarbejdernes professionelle råderum respekteres og genskabes, samt at velfærden tilføres de fornødne økonomiske og personalemæssige ressourcer.

Men ikke meget tyder på, at kvalitetsreformen og 2015- planen vil ændre herpå. Regeringen vil fortsætte nedprioriteringen af det offentlige forbrug. Stigningstakten i det offentlige forbrug skal falde støt og fra 2009 til 2015 kun udgøre 3,5 mia. kr om året, hvilket er endog lavere, end hvad der er blevet realiseret fra 2001 til 2006.

Blot pga. flere ældre kræves en årlig realvækst i offentligt forbrug på 4,5 til 5 mia. kr. Og skal der ske en løbende fornyelse og opdatering af de offentlige velfærdsserviceydelser i takt med velstandsudviklingen, kræves en real-vækst i offentligt forbrug på omkring seks-syv mia. kr. årligt. Regeringens fortsat stramme udgiftsloft er altså ensbetydende med fortsat økonomisk udhuling.

Regeringens Kvalitetsfond på 50 mia. kr. over 10 år til offentlige investeringer er gammel vin på nye flasker. Regeringen opererer nemlig i forvejen med investeringer på 48 mia. kr. i perioden frem til 2015. Det reelle investeringsløft med Kvalitetsfonden udgør således kun et par mia. kr.

Øgede økonomiske midler til den offentlige sektor i de kommende år er vigtigt, og det er i offentlig velfærdsservice vigtigt at pengene går til flere varme hænder. Men frem til 2015 skal offentlig beskæftigelse kun stige med 9000 personer. Blot pga. flere ældre bør offentlig beskæfti-gelse frem til 2015 stige med 20.000-25.000 personer. Og fornyelse og udvikling af offentlig velfærdsservice i takt med velstandsudviklingen vil kræve 30.000-35.000 personer.

Kvalitetsreformen synes således at lægge op til fortsat forringelse af velfærdsarbejdernes vilkår og fortsat udhuling af velfærdens kvalitet.

Bente Rich

Valhalvej 12, Roskilde, er børne- opg ungdomspsykiater

Henrik Herløv Lund

Engelstedsgade 54, København Ø, er økonom

Udhuling af velfærden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce