Uddannelsesindustriens Pyrrhussejr


Uddannelsesindustriens Pyrrhussejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Marie Holmgaard Søvsø, Skovgårdsparken 3, Morud - udviklingskonsulent
Billede
Synspunkt. 

15. marts skal unge mennesker vælge videregående uddannelse via kvote 2. Derfor er den store markedsføringskaravane i højt gear på samtlige videregående uddannelsesinstitutioner, og det skorter ikke på fremtidsvisioner og lyse drømme, og kombinationerne af studiested, uddannelsesform, retning og muligheder synes uendelige.

Men er det altid en ubetinget fordel, at valgmulighederne er ubegrænsede, og at porten er blevet gjort bred og vid? Hvis den brede port ikke sikrer en færdiguddannet, der robust og realistisk kan indgå i den del af velfærdssamfundet, som står i første linje sammen med borgeren, hvad er så pointen med den brede port?

Men før man når så langt, så skal den unge have en færdiggjort en ungdomsuddannelse, og meget tidligt i folkeskolen skal man vælge ungdomsuddannelse, og man bliver sågar også vurderet 'uddannelsesparat' af tre omgange i 8. og 9. klasse. Samfundet screener altså populationen for at vide, hvem der skal have ekstra hjælp og intensivt fokus, eller bare skal oplyses. Næste mål efter ungdomsuddannelsen er den rigtige videregående uddannelse, og den skal de selvsagt klare så overbevisende, at der venter dem et job i den sidste ende. Trappen har mange trin.

Man kan indvende, at det kun er rimeligt, at den unge forholder sig til sin fremtid, der alene finansieres af velfærdssamfundet, både hvis det går efter planen, og i særdeleshed, hvis planen glipper. Så kunne man måske fromt forvente, at langt flere unge går den lige vej. For med stor støtte fra uddannelsesvejledere, studievejledninger, brobygningsforløb, mentorforløb og velmenende lærere og pædagoger burde den sikre vej til endt uddannelse og job være brolagt.

Men for majoriteten af en ungdomsårgang er valget af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse ikke nødvendigvis en banal øvelse. Kompleksiteten kan synes stor, og det selvom man kommer fra et hjem, hvor både mor og far ved, hvad det vil sige at tage en kort, mellemlang eller meget lang uddannelse.

Rigtig mange professionsuddannede (sygeplejerske, lærer, socialrådgiver etc.) får sig et såkaldt praksischok, når uddannelsen endelig er afsluttet. Virkeligheden man øvede sig på og gjorde sig professionel i, viser sig at være mere rutinepræget, mere voldsom, tung eller bare ikke helt det, man troede.

Så hvilken forskel gør alle de velmenende støttepersoner og repræsentanter fra uddannelsesindustrien, som den unge har mødt fra sit 12. til 25. år?

Svaret findes ikke, for der findes ingen kommuner, der strategisk satser på at være den kontrolgruppe, hvor ingen unge får vejledning og alene må søge viden via Google og Facebook. Man ved reelt intet om, hvad vejledningen positivt betyder for den stærke såvel som den svage elev. Derfor kan man heller ikke fra denne side af være behjælpelig med at sikre flere unge, der vælger fx en erhvervsuddannelse. En retning, der ellers har konkrete og reelle beskæftigelsesmuligheder, og samtidig lever vi vel også i et land med frit valg. Så hvad er det reelt, vi kan styre og kontrollere?

Måske er valgmulighederne for mangfoldige? Måske har man i en kamp for at få 95% (nu justeret til kun at omfatte 90%, da resten forventes at være i ufaglært arbejde) af en ungdomsårgang udstyret med en ungdomsuddannelse gjort det unge menneske ukampdygtigt i skoven af uddannelser, støtteordninger og kombinerede forløb? En ukampdygtighed, der også skaber skuffelse og afmagt over den rigtige virkelighed i 7.B, på plejecentret eller i et nedslidt jobcenter med lysstofrør i loftet.

Enkel fysiologi vil tilsige, at man kan støtte og hjælpe i en grad, så der ikke udvikles tilstrækkeligt med muskler og retningsfornemmelse.

Vi kan som samfund ikke overleve, hvis der ikke meget tidligt skabes robuste børn, som kan og vil deltage og bidrage til velfærdssamfundet. Pyrrhussejren, den dyrekøbte sejr, vil måske nok give samfundet et højt uddannelsesniveau, men med en ikke-robust arbejdsstyrke, som allerede nu viser sig at være en reel udfordring, så har vi reelt løst opgaven forkert.

Uddannelsesindustriens Pyrrhussejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce