Tradition kan være stopklods

Nur Beier

Tradition kan være stopklods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bertel Haarder vil, at læreruddannelsen foregår på universiteterne, hvor hvert universitet kan få lov til at have sin egen læreruddannelse. Akademisk læreruddannelse er et must for Danmark set i lyset af manglen på fagligt dygtige lærere.

Vidensskabsminister Helge Sander skønner en opgradering af læreruddannelsen ikke hensigtsmæssig ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Professionhøjskolernes Rektorkollegium skønner, at en egentlig læreruddannelse på universitetet vil underminere en mangeårig tradition for uddannelse af lærere og skade sammenhængskraften i folkeskolen.

Netop traditionsbundetheden kan være en stopklods for kvalitetsbevidstheden og en trussel for samfundsøkonomisk stabilitet.

Tyrkiet er ikke ligefrem et land, vi i Danmark har tradition for at sammenligne os med. Men når det gælder dårlige strategier og erfaringer på uddannelsesområdet, kan det være vigtigt at tolke resultaterne i en bredere sammenhæng for at afveje resultaterne med hinanden i et forsøg på at skabe en samlet forståelse af et mønster, der giver mening.

Læreruddannelsen i Tyrkiet er ligesom i Danmark en mellemlang uddannelsesgren, og den lider af lignende fejl og mangler.

De mest fremtrædende er den lave faglighed og imagespørgsmålet: Den niche, uddannelsen er sat i, tiltrækker en gruppe elever, der enten ikke vil eller ikke kan gennemføre en akademisk uddannelse. Mere personpsykologiske faktorer spiller ind, der virker imod rekrutteringen af dygtige elever til læreruddannelsen.

Det viser sig i praksis ved, at interessen for læreruddannelsen er dalende især blandt dygtige elever, mens de svagere stillede samles til uddannelsen via økonomiskstrategiske rekrutteringsformer.

Dette skaber et imageproblem, der holder den stærke elevgruppe ude, mens deres udeblivelse gennemsyrer uddannelsens kvalitet og modellerer endeproduktet: den nyuddannede lærer. Der begynder en kædeeffekt, der går fra lærer til elev, hvis resultater er alarmerende:

Ifølge tal fra TÜIK er arbejdsløsheden blandt de unge i aldersgruppen 18-29 år 19 pct., hvorimod arbejdsløshedsprocenten blandt tyrkere i den arbejdsdygtige alder (15-64) "kun" er ni pct. Kun 30 pct. af de 15-24-årige tyrkiske unge med en erhvervsuddannelse er i beskæftigelse.

I 18-29 aldersgruppen er arbejdsløsheden på 12 pct. blandt de nye universitetsuddannede.

Arbejdsgiverne tøver med at ansætte nyuddannede unge (lige meget fra erhvervs- eller universitetsuddannelse) pga. det velkendte lave kvalifikationsniveau i skolerne og favoriserer i stedet ældre arbejdskraft i håb om, at deres mange års erfaringer har bygget en reel kompetence, der bedre kan leve op til arbejdsgiverens kvalitetsforventninger.

Dette skaber nye flaskehalse:

- Mens arbejdsløsheden topper for de nye uddannede unges vedkommende, daler den støt, jo ældre, man bliver, og når sit laveste niveau i 44-64 aldersgruppen (en tredjedel i forhold til de 18-29-årige), både blandt de unge fra en erhvervs- eller universitetsuddannelse.

- Arbejdspladserne falder tilbage pga. manglen på ung dynamik, frisk blod og kreativ tænkning. Dette skaber en trussel for deres sunde og stabile udvikling, der kan løfte de globale udfordringer.

Fælles konklusionen i 2007 undersøgelser fra internationale og lokale organisationer som OECD, EU, Verdensbanken, TEPAV, TISK, TUSIAD er, at jf. skævheder primært skyldes dårlig folkeskole. De advarer om en overhængende trussel for samfundsøkonomisk og politisk ustabilitet.

Vil man tyrkiske forhold i Danmark?

nur beier

Mithat Unlu Sok. 15, Levent, Istanbul

Tradition kan være stopklods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce