Tøv med at gå på efterløn

Debat.

Tøv med at gå på efterløn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke meningen med dette indlæg at varetage politiske eller nationaløkonomiske interesser, altså den bekendte idelige jammer over, at så mange går på efterløn i 60 års alderen, og at antallet af "efterlønnere" stiger trods al den elendighed, der fremmanes med hensyn til manglende arbejdskraft og så videre. Disse linjer har kun ét sigte:at blive rettet til den enkelte, der står overfor valget mellem efterløn eller at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Det er rigtigt, at går man på efterløn, får man en masse tid til sin egen rådighed, åh, denne frihed, ikke sandt? Det er ganske vidunderligt at kunne vælge mellem at skulle stå op kl. 6, 7 eller 8 om morgenen, og så forresten beskæftige sig med lige det, man har længtes efter i måske mange år. Vælger man efterlønstilværelsen, skal man imidlertid på forhånd være helt klar over hvad man vil bruge den til, ellers kan efterlønstiden let blive til et lediggangens helvede. Man skal også være klar over, at samme dag man forlader sin arbejdsplads for at gå på efterløn, er man ude af arbejdsfællesskabet, ude af det fællesskab, man har haft med kolleger gennem måske mange år, ude af den oplevelse, det er hver dag at have bidraget til at frembringe noget, der er til gavn ikke alene for sig selv, men også for det samfund, man er en del af.

Din efterløn vil gå ind påbankkontoen, uden at du behøver at røre en finger, din løn fra din arbejdsgiver går også ind på din konto, men hér ved du, at det er din alene og dig, der står for denne indbetaling; det er din præstation, der udløser lønnen. Nå, ja, efterlønnen kan vel også betragtes som et resultat af éns indsats på arbejdsmarkedet, javel, men nogen direkte indsats er der nu ikke tale om, selv om man gennem mange år har indbetalt et beløb til efterlønnen. At være på arbejdsmarkedet, ligegyldigt hvilken status man har på det, giver anseelse, selvrespekt. Du kan naturligvis bevare din selvrespekt også som efterlønsmodtager og senere som pensionist, men, selv om man ikke vil indrømme det, så anses efterlønsmodtagere og pensionister nu engang som værende sat ud på et sidespor. Det kan den enkelte måske leve med, hvis man ikke er alt for forfængelig. Måske har man en opfattelse af, at man da kan besøge sin arbejdsplads nu og da, og en kop kaffe og en sludder kan der vel altid falde af, en snak om "dengang".

Mit råd er: Lad være! Er du gået af, er du gået af, du er ude, du hører ikke mere til hér, og hvad man ikke siger, men tænker, det er: Hvordan i alverden slipper jeg af med ham eller hende, jeg har minsandten ikke tid til at sidde her og underholde "gamle medarbejdere".

Bliv ved så længe, du kan. At være med i et arbejdsfællesskab er så værdifuldt, at man skal være særdeles kreativ for at kunne udfylde sin efterlønstid på en lige så positiv måde.

På arbejdsmarkedet er man noget, som efterlønsmodtager er man . . . ja, efterlønsmodtager. Så tøv en kende.

Børge Martin Jeppesen, Engdraget 3, Otterup.

Tøv med at gå på efterløn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce