Danmark ligger meget højt placeret på diverse oversigter over nationernes konkurrenceevne. Mange faktorer betinger dette, bl.a. en meget høj produktivitet , men det er flere gange nævnt i analyser af Danmarks konkurrenceevne, at et specielt forhold gør sig gældende som noget særligt dansk: Vi har tillid til hinanden. Det betyder, at mange processer og kontakter glider langt hurtigere frem end i andre lande, hvor man ikke umiddelbart "stoler så meget på hinanden".

Denne tillid, som også kan ses som modpol til kontrol, har også i mange år været en grundsten i den måde, det danske samfund har bygget den offentlige service op på: lærernes undervisning, plejepersonalets omgang med borgerne osv. osv. har været kendetegnet ved decentralisering.

Vi har som samfund valgt at lægge ansvaret for det faglige indhold i og kvaliteten af de offentlige ydelser i hænderne på fagpersonalet og dermed givet udtryk for, at vi har tillid til, at de, der er uddannet til at varetage opgaven, også bedst ved, hvordan den løses til borgerens tilfredshed og mest hensigtsmæssigt.

Denne kultur er i opbrud. I stadigt større omfang indføres kontrolforanstaltninger, mens tillid som "styringsmekanisme" skubbes i baggrunden.

Nu skal gymnasielærere, hjemmeplejepersonale, folkeskolelærere, postbude osv. osv. dokumentere deres arbejde - alt skal måles og vejes, for nu tror vi ikke længere på, at det pågældende fagpersonale udfører arbejdet samvittighedsfuldt og ordentligt med et ægte fagligt engagement.

Vi er som samfund blevet mistroiske over for store faggrupper, der tidligere med engagement, indlevelse og - nok så vigtigt: godt humør - har udført sit arbejde. Derfor skal de kontrolleres - og derfor skal disse mange mennesker hver eneste dag bruge tid på at registrere arbejdsdagen og udfylde blanketter i stedet for at gøre det, de gerne vil: udføre det daglige, faglige arbejde.

Samtidig skal der længere oppe i systemet bruges ressourcer på at kontrollere indberetninger, skemaer og arbejdsgange.

Der er i princippet to måder at tilrettelægge den offentlige service på: Enten uddanner vi fagpersonale så godt, det er muligt, til at varetage en opgave, de pågældende har valgt af egen interesse, fordi de synes, det passer til deres kundskaber og jobønsker og fordi, de her ser en mulighed for at udfylde deres plads i samfundet.

Eller vi opfatter disse store grupper af offentligt ansatte som halvdovne og uden tilstrækkelig faglig kompetence som mennesker, der konstant skal have pisken over nakken og i øvrigt kigges over skulderen hvert andet minut, og kontrolleres og tjekkes i en uendelighed.

Vi er godt i gang med nu at indføre kontrolfunktioner ud over rimelighedens grænser - selvfølgelig skal der være en vis evaluering af den offentlige service, så der er sikkerhed for, at den lever op til borgernes ønsker og forventninger. og at ressourcerne anvendes fornuftigt, men vi er på vej mod en styringsmetode, der fratager lærere, plejepersonale osv. glæden ved det daglige arbejde.

Det tager formentligt hundredvis af år at opbygge et samfund baseret på tillid, men det tager formentligt kun få år at nedbryde det hele igen.

Lad os stoppe den udvikling, før det er for sent!
  • fyens.dk