Professor Christen Sørensen retter skytset mod Undervisningsministeriet og mod den kendsgerning, at skoleelever til foråret skal introduceres til de tre første af i alt 10 obligatoriske test. Christen Sørensen mener, "at det politisk opportune får alt for meget spillerum". (FS 4/1).

Men har han sat sig ind i, hvad det er et bredt flertal i Folketinget gerne vil opnå med test?

Testene vil kun fylde cirka en promille af tiden i et barns samlede skoleforløb. Eleven skal kun bruge én time om året på test i gennemsnit. Den obligatoriske testning vil samlet set udgøre 10 gange 45 minutter ud af de i alt cirka 7000 klokketimer, som et helt skoleforløb udgør.

Testene er computerbaserede og "adaptive". Hvis man kan besvare opgaverne, går man videre til de lidt sværere - hvis ikke man kan svare, får man et spørgsmål, der er lidt lettere. Derfor er der ikke to test, der bliver ens i en klasse. Og det vil være umuligt at indrette undervisningen efter dem.

Testresultaterne kan hverken bruges til at stemple børn eller rangordne. De er fortrolige og må ikke offentliggøres. Lige før jul var over 235 skoler og 18.000 elever og deres lærere med til at afprøve mange af de testspørgsmål, der skal indgå i de tre første test. Jeg var selv med på en skole i Gladsaxe for at prøve dem. Der var faktisk et af spørgsmålene, jeg ikke kunne svare på, selv om jeg er matematiker. Jeg syntes generelt, at opgaverne var lidt svære. Og det er jo netop for at kunne justere dem, at vi har lavet sådanne prøveforløb.

En it-baseret test af 45 minutters varighed kan ikke teste alle fags delområder. En test er først og fremmest et pædagogisk værktøj, som giver den enkelte lærer et billede af elevens udbytte af undervisningen. Samtidig kan testene bruges til at dokumentere god praksis, så vi får bedre viden om, hvad der virker.

Test er kun ét element for at få en styrket evalueringskultur i folkeskolen. Selv om der allerede evalueres meget i folkeskolen, har vi måttet konstatere, at den viden, der er blevet skabt, ofte har været usystematisk og flygtig. Det har både OECD og Danmarks Evalueringsinstitut peget på. Vi har ikke været gode nok til at lære af hinanden og sprede de gode eksempler.

Det ændrer testene i sig selv ikke på. Men det gør de, hvis de bliver en del af den løbende evaluering. Der skal mere fokus på systematikken, og det skal være mere tydeligt, hvad det egentlig vil sige at have en evalueringskultur - at gennemføre evalueringen systematisk og veldokumenteret.

Undervisningsministeriet stiller fra 1. marts en evalueringsportal til rådighed for lærere, skoleledere, forældre, elever og kommuner. På hjemmesiden kan alle interesserede søge oplysning om evaluering og læringsmuligheder i folkeskolen. Hjemmesiden tilbyder lærerne en gennemgang af forskellige evalueringsværktøjer - hvoraf test er et af dem. Hjemmesiden skal inspirere skolerne og lærerne i den løbende evaluering, så de anvender mange andre værktøjer ud over test.

Skolelederen kan blive klogere på sine overvejelser om skolens evalueringskultur, og forældre kan læse mere om f.eks. elevplaner og testrapporter.

Bertel Haarder, er undervisningsminister (V).