Nogle er mere religiøse end andre. Personlig tror jeg, at der er mere mellem himmel og jord. Noget helt uforklarligt, der blot sker, eksempelvis budgetoverskridelserne i forbindelse med byggeriet af TV-byen i Ørestaden. De dukker bare pludselig op med jævne mellemrum.

Overskridelserne er på flere hundreder millioner hver gang. Ingen kender tilnærmelsesvis tallenes rigtige størrelse - det bliver hver gang et skud - ingen kan forklare fænomenet.

Selv i revisorhåndbogen for begyndere har man ledt forgæves efter svar. I og for sig kan det også være ligegyldigt. Ingen har tilsyneladende vist den helt store interesse for at få sagen opklaret.

Det helt væsentlige er trods alt også, at danskerne pr. årsskiftet har fået udfyldt et kæmpe tomrum i deres tilværelse. Det forjættede ord hedder nyheder.

Det er som om at livet er blevet lettere her ved begyndelsen af det nye år, hvor DR 1-nyhederne befinder sig på land, til vands i en ubåd og i luften, hvor en helikopter med bunden rotation cirkler over nyhedsstudiet, hvorfra der evt. kunne ske et eller andet.

Hvad angår ubåden er dens position indtil videre hemmeligholdt, men det forlyder, at man fra ubåden snart vil kunne sende billeder, der skulle være så livagtige, at seeren fornemmer at stå på bunden af hajbassinet i Kattegatcentret, skønt man sidder hjemme i sin sofa. Jo, det er noget, der rykker.

Vi har fået et skatteyderbetalt glas-, stål-, og marmorpalads i milliardklassen i Ørestaden. Omdrejningspunktet skulle være nyheder som grundlag for projektets berettigelse.

Slående nok lægger udenlandske serier, dokumentar, film og genudsendelser beslag

på 85 pct. af programfladen. 10 pct. er reserveret til Søren Ryge og Jarl Friis-Mikkelsen, sidstnævnte med den geniale programtitel AHA. Førhen hed programmerne noget

som UHA, HOV-HOV og vistnok VOV-VOV.

Underligt nok kommer nyhederne, projektets krumtap, derfor kun til at fylde mindre end fem pct.af sendetiden. Ej heller findes næppe noget menneske, der kan give en forklaring på dette mærkværdige fænomen.

Men ingen tvivl om, at vi har fået en landsdækkende biograf med det mest medarbejdervenlige og flotteste operatørrum. Ret skal være ret.

Generaldirektør Plummer er ikke blind for, at der må gøres et eller andet og har foreslået fyring af 300 mand. Der er naturligvis ansat flere i Ørestaden, end der er behov for.

En tilbygning er på forkant med diverse fyringsrunder. Heri er der nemlig indrettet et center for krisehjælp til de kommende fyringsramte medarbejdere, en krisehjælp, der først ophører, når de pågældende er blevet genansat. I øvrigt vil ingen seer bemærke, om der er 300 flere eller færre ansatte til at starte båndmaskinen.

Generaldirektøren garanterer således også, at kvaliteten ikke vil falde som følge af afskedigelserne. Han har givetvis ret. Alligevel forekommer det mig, at der er noget magisk, uforklarligt også på dette punkt.

John Bové, Møllebakken 7, Skanderborg