Folketinget vedtog sidste år en meget væsentlig lov, nemlig loven om uddannelse for unge med særlige behov. Nogle kommuner har da også taget imod muligheden for at tilbyde disse unge, som ellers er henvist til perspektivløs forsørgelse uden udviklingsmuligheder, en individuelt tilpasset uddannelse efter folkeskolen.

Men der er andre kommuner, der slet ikke er kommet i gang med opgaven til trods for, at loven blev vedtaget i 2007 med ikrafttræden 1. august 2007.

Det er en lovgivning, mange af os er meget glade for, fordi den kommer de unge i møde, der ellers ikke ville få en uddannelse, men som også gennem de muligheder, loven giver, kan få et helt nyt livsindhold. Også fordi de unge via loven kan få mulighed for at være med i et socialt netværk, som netop de kan have meget svært ved at etablere eller fastholde.

Årsagerne til, at flere kommuner endnu ikke er gået i gang med opgaven, kan være mange: opgaven kan føles ny for kommunerne, og der skal være et tæt samspil mellem mange forskellige instanser, som kan besværliggøre opgaven.

Men det, der navnlig synes at have været en hæmsko for, at alle kommuner ikke er i gang og dermed lader denne svage gruppe unge i stikken, er desværre et slagsmål om penge mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

Resultatet blev, at Kommunernes Landsforening tidligt i forløbet ligefrem frarådede kommunerne at gå i gang med opgaven.

For at få sat fokus på loven, dens muligheder, men også for at få sat skub i tingene, har Folketingets uddannelsesudvalg afviklet en høring om loven.

En lang række aktører på området fortalte om deres forhåbninger til, men også arbejde med loven. Høringen viste hvilke perspektiver, der er i loven. Men den satte heldigvis også i den grad fokus på, at de unge med loven har fået et retskrav, og at det ikke skal forplumres af, at kommunerne og regeringen ikke kan blive enige om, hvad dette arbejde vil koste. Derfor blev dagen også en stærk opfordring til, at dialogen mellem de relevante ministerier og Kommunernes Landsforening intensiveres.

Sker det ikke, kan det let blive de unge, der har allermest behov, der kommer i klemme.

Og loven er vedtaget, og med den får de unge og deres forældre et retskrav på, at de unge, der har særlige behov, får en individuelt tilpasset uddannelse. Det betyder, at kommunerne ikke kan undslå sig. Hvorfor skulle de også det? Det er deres unge, det handler om.

Hvis ikke disse unge efter skolen får mulighed for en individuelt tilpasset uddannelse og dermed også udviklingsmulighed, så kan de være henvist til at leve et helt anonymt liv, men man kan jo også let forestille sig mere dramatiske reaktioner som følge af almindelig kedsomhed og lediggang.

Det må dog være vigtigt, at disse unge føler, at der også er brug for dem, så de ikke bare er henvist til (dyr) forsørgelse - som også koster kommunerne mange penge.

britta schall holberg

MF (V), medlem af uddannelsesudvalget, Hagenskov, Slots Allé 1, Ebberup