Svære sygehusspørgsmål


Svære sygehusspørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har i kronikken den 19. januar stillet et antal spørgsmål i forbindelse med sygehusreformen. Det er ikke faldet i god jord hos alle. I hvert fald konstaterer fru Ingeborg Moritz Hansen i en kommentar, at hun aldrig har hørt magen; og det udsagn er næppe positivt ment.

Fru Ingeborg Moritz Hansen henviser i sin kommentar til artiklen "Eksperter giver sygehusreform kniven", der er en journalistisk sammenfatning af vores kronik. Vi skal gerne medgive, at artiklen er knap så nuanceret som kronikken, men der stilles begge steder i bund og grund de samme spørgsmål:

1) Det er en forudsætning for reformen, at der kun sjældent må gå mere end 15 minutter fra et alarmopkald, og til ambulancen er på stedet. Dette vil uomtvisteligt kræve flere ambulancer, fordi den enkelte ambulance med et færre antal sygehuse med akutmodtagelse vil få længere køretid på vejene. Er der foretaget en egentlig beregning af, hvor mange yderligere ambulancer dette vil kræve?

2) Det er en forudsætning, at et sygehus med akutmodtagefunktion skal have et opland på mindst 230.000 indbyggere. Er dette tal begrundet i en kvalificeret beregning af en hensigtsmæssig mindstestørrelse for et sygehus i dagens Danmark?

3) Vi er meget enige i, at nogle diagnoser kræver en højt specialiseret indsats. Det er derfor ikke nogen god ide at insistere på, at alle sygehuse skal tilbyde behandling af alle sygdomme. Det forekommer tværtimod aldeles fornuftigt at forvente en kvalitetsstigning ved samling af visse indsatsområder på bestemte sygehuse. Problemet er blot, at næppe alle diagnoser kræver en meget højt specialiseret indsats. Det har været anført i debatten, at dette nok i virkeligheden gælder de færreste, og vi stillede derfor spørgsmålet, om dette problemfelt har været undersøgt.

Man kan mene, at disse meget enkle spørgsmål afspejler udokumenterede påstande og populistiske holdninger. Ikke mindst i lyset af, at begrebet populisme kan defineres på flere måder, og at synspunkter, der tillægges denne betegnelse, ofte er forankret i "det jævne folks" interesser og virkelighedsopfattelse - og vi har på den baggrund et aldeles afslappet forhold til det at blive betegnet populister. Vi er i godt selskab - også med medlemmer af regionsrådet.

Problemet er meget enkelt, at spørgsmålet om, hvor mange sygehuse vi skal have, og hvor disse skal placeres, dårligt kan besvares ud fra lægefaglige hensyn alene, fordi der også er en nærhedsdimension i spil. Spørger man "det jævne folk", om man ønsker kvalitet, er svaret ja. Og spørger man, om man ønsker nærhed, vil mange også svare ja. De fleste vil nok være enige i, at det handler om at finde en fornuftig balance. Ikke mindst i forbindelse med behandling af dårligdomme, der ikke kræver en højt specialiseret indsats.

Vi skal blot gøre opmærksom på, at hvis det er rigtigt, at en konsekvent centralisering fører til den højest mulige kvalitet i behandlingen, så vil et enkelt sygehus her i landet være en rigtig god løsning. Når man ikke ønsker den løsning, så er det fordi, nærhed også er et ønske. Og hvis nærhed er en god ting, så er eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt 230.000 definerer den mest hensigtsmæssige mindste oplandsstørrelse for et sygehus aldeles relevant.

Vi har i kronikken peget på nogle spørgsmål, som fortjener et svar, og har ikke noget ønske om at gå ind i en detaildiskussion her.

Vi er dog nødt til at adressere et enkelt af de synspunkter, fru Ingeborg Moritz Hansen giver udtryk for, nemlig at: "Man kan derfor virkelig undres over den tilsyneladende manglende dialog mellem fagfæller".

Baggrunden for dette udsagn er, at vores gode kollega, professor Kjeld Møller Pedersen har været medlem af det ekspertpanel, der på baggrund af en vurdering af regionernes planer har indstillet, hvilke planer der skulle tilgodeses.

Vi har en aldeles fortræffelig dialog med Kjeld Møller Pedersen, men vi er ikke nødvendigvis altid enige om alting og har altså ikke for vane at afstemme synspunkter, før vi giver vores meninger til kende.

For det første hverken kan eller skal de synspunkter, vi har givet udtryk for i vores kronik, tages som udtryk for SDU’s holdning. Og for det andet er diskussion nogle gange et godt udgangspunkt for at finde bedre løsninger.

søren holm

professor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU.

niels christian petersen

professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Svære sygehusspørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce