Konflikten på de offentlige områder er overstået for denne gang, uden at regeringen og Folketinget kom med et indgreb. Men havde forhandlingsparterne andre muligheder end at indgå forlig?

Svaret må være et stort, rungende nej.

Forhandlingsrammen for både staten, regionerne og kommunerne var fasttømret på forhånd af finansminister Lars Løkke, så den reelle frie forhandlingsret var ikke tilstede!

Vi forstår godt, at mange offentligt ansatte, stadig er frustrerede ovenpå den langvarige konflikt, og at målet med ligeløn mellem uddannelse, fag og køn, er en kamp værd. Derfor er kravet om en lønkommission et ufravigeligt krav fra arbejdstagerside. Navnet er ligegyldigt, for det vigtigste er indholdet af kommissoriet for kommissionens arbejde.

Kommunalreformen og eksempelvis politireformen har medført store konsekvenser for borgerne og medarbejderne. Vi må desværre konstatere, at udmøntningen af reformerne ikke har været en dans på roser, men nærmere på tidsler.

Regeringens stort anlagte kvalitetsreform på 50 milliarder, der skulle forbedre kvaliteten i den offentlige service, bliver nu kun udmøntet, hvis konjunkturne tillader det.

Kommuneaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2009 er blevet til en 0-løsning. Konsekvensen er, at kommunerne skal nedskære på så vitale områder som ældrepleje, skoler og børnepasning.

Den offentlige sektor har dygtige medarbejdere, der brænder for deres fag. De ønsker hver eneste dag, at levere kvalitetsydelser til borgerne, men oplever, at besparelser, kontrol og lappeløsninger gør det umuligt.

Ledigheden er historisk lav på det danske arbejdsmarked, men desværre er antallet af langtidssygemeldte tilsvarende historisk høj. Hver eneste sygemelding får konsekvenser, både for den sygemeldte, men så sandelig også for kollegerne og borgerne.

Regeringens forestilling om at skabe forbedret service til samme pris er illusorisk. Over de næste otte-ti år vil der mangle ca. 220.000 ansatte i den offentlige sektor.

Vi kan konstatere, at hverken staten, regionerne eller kommunerne er blevet ultra offensive i rekruttering af elever, eller via seniorpolitik har fastholdt flere ældre medarbejdere. Det svarer til at spille russisk roulette med fremtidens fælles velfærdsydelser.

Også politireformen har skabt flere frustrationer end glæder. Politiet har aldrig været så usynligt og fraværende som det, borgerne og sågar betjentene nu oplever.

De store politikredse skulle netop frigøre flere ressourcer til de borgernære ydelser, men effekten har været modsat. Mange betjente oplever, at de udfører mere administrativt arbejde end nogen sinde. Politiets faglige kompetencer skal bruges blandt borgerne, også i udkantsområderne.

Vi finder det yderst vigtigt, at medarbejdernes kompetencer bruges og anvendes rigtigt, forsvarligt og fornuftigt.

Ved ansættelse af kompetente HK'ere til løsning af de administrative opgaver, kan der, for 50 millioner kroner, frigøres 200 betjente fra administrativt arbejde på landsplan.

Vi håber stadig på en sammenhængende plan, der viser og beskriver, hvordan fremtidens borgerservice skal udmøntes, og hvordan de rigtige og nødvendige hænder kan rekrutteres og fastholdes.

Vi vil gerne være en del af løsningen.

Niels Chr. Nielsen er 1. suppleant til Folketinget (S).

Pia Tørving er formand for HK/Kommunal Midt.
  • fyens.dk