Skolen. Skolefagligheden vinder
Af: Niels Munkholm Rasmussen, Korsgade 2, Nyborg - lærer ved Rosengårdskolen og styrelsesmedlem i Odense Lærerforening

Meget tyder på, at der i det nye år vil blive øget fokus på skolefag og faglighed i folkeskolen.

Det er også på tide efter næsten 10 år med skolefaglig tørke og floskler som: "Fokus på faglighed bremser læring" og "Struktur sætter læring i bur." Solide gennemprøvede begreber som elev, undervisning, dannelse, lærer og undervisningstilbud blev udskiftet med barn, læringsaktiviteter, læring og pædagogisk personale, så skolen fik et skær af et socialpædagogisk tilbud.

Skolens fag er fortsat hele omdrejningspunktet for undervisningen af eleverne. Ifølge folkeskoleloven er lærernes tilgang til eleverne alene gennem skolens fag og tværgående emner og problemstillinger suppleret af understøttende undervisning i direkte sammenhæng med fagene eller som styrkelse af elevernes kompetencer.

Det udspringer af, at skolefagene vægter det almendannende og tilsammen er fagene det mest dækkende udtryk for vores kultur. De giver det bredest mulige grundlag for at forstå tilværelsen og for kvalificeret personlig stillingtagen. Dermed er der også en fin sammenhæng mellem de enkelte skolefag og folkeskolens formål.

Flere undersøgelser viser da også, at høj faglighed i skolen har topprioritet i befolkningen, sammen med en god dialog mellem skole og hjem og med en attraktiv skole i lokalområdet.Dertil kommer den nøje sammenhæng, der er mellem lærerens kompetencer og elevernes udbytte af undervisningen. Dansk Clearinghouse påviste for nogle år siden samspillet mellem tre afgørende forhold: Læreren skal kunne indgå i sociale relationer med den enkelte elev, læreren skal i forhold til klassen kunne lede undervisningen og læreren skal besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de enkelte undervisningsfag i særdeleshed. De tre forhold hører sammen og foregår samtidig. De kan ikke udskilles i enkeltelementer, uden at det får konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen.

Den tyske didaktikprofessor Hilbert Meyer sammenfattede i 2004 den internationale forskning om virkningsfuld undervisning med bl.a. følgende kvaliteter: Klar struktur i undervisningen, positivt klima, indholdsmæssig klarhed og flerhed af undervisningsformer og -metoder.

Derimod var det for mange overraskende, at det ikke var muligt at påvise indlæringsmæssige forskelle på en lærercentreret undervisning og en undervisning med meget projekt- og gruppearbejde.

Følgeforskningen på skolereformen viser nu et mindre fald i lærernes fokus på faglighed. Det er i særlig grad tilfældet i indskolingen, hvor der er et tydeligt fald på lærernes fokus på faglighed. Når det faglige fokus nu skrider på de første klassetrin, er det bl.a. som følge af lange skoledage, øget inklusion og flere elever i klasserne til de samme sparsomme ressourcer. Samtidig viser den seneste læseundersøgelse, at eleverne i 4. klasse er blevet dårligere til at læse sammenlignet med sidste undersøgelse. Det understreger behovet for at eksempelvis lærerfaglige eksperter i læseundervisning er vigtigere end det at ansætte personale uden undervisningsfaglige kvalifikationer.

Folketinget med undervisningsministeren i spidsen viser også større respekt for lærerfagligheden. Efter skolereformen blev den såkaldte læringsmålstyring indført som obligatorisk metode på mange skoler og i mange kommuner med udgangspunkt i de nye, såkaldte "forenklede" Fælles Mål. De indeholdt 215 kompetencemål og hele 3170 færdigheds- og vidensmål i skolefagene. Erkendelsen i Folketinget er nu, et lærerne kan tilrettelægge en bedre undervisning i skolefagene uden hensyntagen til en så håndfast central målstyring.

Der er trods svære tider for folkeskolen nu en del, der peger frem mod en lysere fremtid. Et større fokus på skolefagene og lærerfagligheden i skolen er en vinder, for her bygger vi på en sikker erfaring og solid forskning.