Nogle mener, topskatten skal væk, andre at beskæftigelsesfradraget skal forøges. Dog er skattelettelser næppe aktuelt i den nærmeste fremtid. De store overskud på de offentlige budgetter skyldes for en stor dele midlertidige forhold. Så sent som i 2003 var der underskud på de offentlige finanser, og i de kommende årtier vil presset på de offentlige finanser stige kraftigt som følge af flere ældre.

Desuden kører økonomien allerede i allerhøjeste gear. Ledigheden er den laveste siden 1970'erne, og det private forbrug stiger kraftigt, drevet af lav rente, stigende huspriser og høj forbrugertillid. For at undgå overophedning af økonomien er det vigtigt at holde en stram finanspolitik.

Til gengæld er der allerede rigeligt i regeringens politik at glæde sig over for de skatteplagede danskere. Finansloven for 2007 bliver den 6. i træk uden skatte- og afgiftsstigninger. Med skattestoppet er der lagt loft over ejendomsværdiskatten, så den enkelte husejers skat ligger fast i kroner og ører trods de senere års kraftige stigning i ejendomsvurderingerne. Derudover er en række andre afgifter låst fast i kroner og ører. Det gælder for eksempel afgifterne på vand, el og benzin.

I 2004 blev der indført et såkaldt "beskæftigelsesfradrag" for alle, som yder et bidrag på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfradraget gør det mere attraktivt at tage et arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Samtidig blev grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, hævet med ca. 48.000 kroner. Derved slap ca. 700.000 skatteydere helt for at betale mellemskatten på 6 pct., hvilket betød en betydelig reduktion i skatten på den sidst tjente krone for disse mennesker.

Skattelettelserne i 2004 betyder, at det er blevet mere attraktivt for borgere med lav- eller mellemindkomster at arbejde eller tage en uddannelse for derved at kunne oppebære en højere indkomst. Denne ekstra tilskyndelse er helt nødvendig i den lave ende af indkomstskalaen, hvor de offentlige velfærdsydelser ofte gør det lidet attraktivt at lægge en indsats på arbejdsmarkedet. Med over 900.000 i den arbejdsdygtige alder på forskellige former for overførselsindkomst er det nødvendigt at sende et klart signal om, at vi ønsker, det skal kunne betale sig at arbejde.

Samlet betyder regeringens skattestop og skattelettelser, at en typisk LO-arbejderfamilie med to indkomster og eget hus har fået et ekstra rådighedsbeløb på over 20.000 kroner i 2006. Det har været med til at sætte gang i økonomien,

På længere sigt skal skatten endnu længere ned. Vi konkurrerer stadig med Sverige om den tvivlsomme ære at have verdens højeste skattetryk. Det er uholdbart i længden. En stadig skarpere konkurrence i den globale økonomi kommer til at sætte vores skattesystem under pres.

Skattelettelser bør gennemføres, så de styrker det langsigtede vækstpotentiale i dansk økonomi. Målet må være at skabe bred opbakning i befolkningen bag en politik, som gradvist sænker skattetrykket over en årrække. Det kræver, at skattelettelserne gennemføres, så de kan mærkes bredt i befolkningen.

Kim Andersen, Skovbrynet 16, Skanderborg, er MF (V), skattepolitisk ordfører.