Postservice i frit fald

Erling Wolff

Postservice i frit fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var engang, da det danske postvæsen blev kaldt Postetaten, og både ansatte og den øvrige befolkning var stolte af den hæderkronede institution, som i mange generationer havde sørget for, at forsendelser nåede frem til modtagerne.

Mange husker endnu, at man engang kunne sende et såkaldt søndagsbrev, ganske vist mod betaling af forhøjet porto, men min tante i Nimtofte kunne være sikker på at få en fødselsdagshilsen på selve dagen, også når det var en søndag.

Nu er postvæsenet blevet et aktieselskab, og under firmanavnet Post Danmark leveres der stadigvæk service, men i stærkt formindsket udgave, og forbrugerne må affinde sig med forringelser og støt stigende udgifter i forbindelse med forsendelser.

Til stor ærgrelse og besvær for kunderne har Post Danmark i de senere år nedlagt det ene posthus efter det andet, og mange kunder må bevæge sig langt for at kunne betale et girokort eller sende en pakke.

Det kaldes for rationalisering og er ikke ukendt i forretningsverdenen, men det kan svimle for en ældre forbruger ved tanken om, hvor ubesværet enhver postbesørgelse tidligere blev håndteret.

Der var også engang, for ikke så længe siden, da dagens sidste tømning af postkasser i byområder fandt sted kl. 22, men det er for længst rykket frem til kl. 20.30.

For endnu længere tid siden, da postvæsenet var en statslig institution, var der tre daglige ombæringer af post. Det blev siden til to. Nu er der en enkelt ombæring, og de fleste kender til, at posten simpelt hen udebliver eller er forsinket i dagevis med mulige problemer til følge for modtagere af forsendelser.

Der er sikkert mange, der kender det charmerende maleri med et motiv af postvognen holdende uden for Lindenborg Kro med hestene forspændt og med kusken på vognens sæde i færd med at trutte i posthornet. Postvognen er for længst kørt i remise, og kusken har forladt denne verden, men billedet sidder på nethinden som et nostalgisk minde.

Nu er det cykler, knallerter og gule postbiler, der befordrer breve og pakker, men af og til kan man undre sig over, at hastigheden lader en del tilbage at ønske.

Jeg modtog den 10. januar et brev med en indbydelse til et møde. Brevet var desværre sendt som B-post den 4. januar og nåede altså først frem efter seks dage, da tilmeldingsfristen angående det nævnte møde var overskredet. Selv om forsendelsen skete som B-post, er det mærkværdigt, at Post Danmark skal bruge seks dage til at levere den.

Til gengæld møder mit flinke postbud frem med reklamer i stakkevis, og som forbruger kan man få mistanke om, at netop reklamer, som erhvervslivet betaler for at få bragt ud, ikke omfattes af forsinkelser, mens almindelige breve ikke på samme måde har postvæsenets bevågenhed.

Borgerne, kunderne, forbrugerne kan frygte, at Post Danmarks service i frit fald er på vej til at ødelægge en tillid, som i generationer var velkendt og respekteret.

Som andre borgere er jeg stærkt afhængig af det arbejde, Post Danmark udfører, og jeg håber inderligt, at vi snart har oplevet de sidste rationaliseringer af den art, der fører til forringet service.

Heldigvis er noget fortsat uforandret. Postkasserne er stadigvæk røde.

Tak for det.

Postservice i frit fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce