Nu er valget så overstået, og regeringsgrundlaget er ved at blive udarbejdet. I det nye grundlag bør der også indgå en pensionsreform.

Folketinget skal jo alligevel næste år omlægge pensionslovgivningen, så det ikke er muligt at trække indbetalingerne fra i Danmark, og senere få pensionerne udbetalt skattefrit i et andet land.

De pensionsordninger, som vi i dag har på arbejdsmarkedet, er slet ikke dynamiske nok. I dag er det tit arbejdsgiverne og fagforeningerne, der egenrådigt bestemmer, hvor de ansattes pensioner skal indbetales og forvaltes. Andre lønmodtagere er tvunget ind i tværgående pensionskasser igennem deres overenskomster, især i den offentlige sektor.

Hvorfor skulle vi lønmodtagere, da ikke have mulighed for frit at disponere over vores egen pensionsopsparing. Vi har da heller ikke et diktat om, at vores løn skal indbetales i en bestemt bank, hvor fagforeninger og arbejdsgiverne kan sidde og disponere over pengene, indtil vi skal bruge dem.

Vi har da heller ikke længere organisationstvang her i Danmark. Vi blev på dette område underkendt i EU.

De tvungne pensionsordninger udgør også et problem for personer, der flytter til nye job. I længden vil mange ende med, at de sidder med en sjat i en ordning og sjatter i en del andre ordninger.

Den enkelte har ikke mu lighed for en sammenhæng i planlægningen af familiens alderdom. Og tit er mand og kone ikke i den samme kasse.

De fleste ville blive et langt bedre "papir", hvis de til deres bank sagde, at de ville indbetale måske 120.000 kroner om året til pension i de næste 30-40 år. Så garanterer jeg for, at man ville få både kaffe og lagkage til det næste møde med sin bankrådgiver.

Der er også brug for at kigge på hele ydelsespaletten i de pensionsordninger, som vi har i dag. Der er ofte ikke muligt at tilvælge/fravælge ydelser. Mange pensionsordninger er lavet efter princippet "One size fits all", men sådant burde det ikke være i et dynamisk samfund, hvor noget, der hedder it-systemer, jo er opfundne.

F.eks. er jeg pligtig til at aflevere 40 procent af min opsparing hvert år til en rasende dyr invalideforsikring, som løber helt til, jeg passerer de 67 år. Hvorfor kan jeg ikke selv vælge, om jeg vil købe netop denne forsikring.

En pensionsreform kunne jo tage udgangspunkt i den såkaldte Bremer-rapport fra 2003 med titlen "Større valgfrihed i pensionsopsparingen".

Jeg synes, at det er på tide, at vi får kigget vores pensionssystem igennem og indrettet det efter dagens globaliserede verden.

Jeg ved godt, at med disse synspunkter er jeg oppe mod mægtige arbejdsgiver- og fagforeningsinteresser (og bestyrelseshonorarer i kilometermål), men vi almindelige lønmodtagere burde ikke finde os i tvang på dette område.

En sådan pensionsreform vil også få helt afgørende betydning for vores velfærd for pensionister fremover.

Og til arbejdsgiverne vil jeg kun sige, at hvis ikke I giver nye ansøgere frit valg med hensyn til deres pensionsopsparing, så får I altså ikke de smarte og kloge unge ind i jeres virksomhed.

Lars Kalsen

Brorsonsvej 19, Pandrup