"Pas på pengene"

Anders Kjærsig

"Pas på pengene"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Citatet er af Dan Turell. Det skal forstås rigtigt. Enten passe man på dem, altså pengene, og sparer op, fordi de er gode at have, eller man passer på dem, fordi de er farlige og kan frarøve både selvstændighed og dømmekraft.

Det sidste er set før - det med dømmekraften. Man kan dø af økonomiske spekulationer, også selv om man er rig og uden at vide det. Velstand er altid relativ. Selv en millionær kan opleve sig som fattig.

Til gengæld er fattigdom at forsage. Fattigdom er altid, hvad det er: fattigt. Derimod er den grådige rigdom i materiel og økonomisk vækst, vi har set de sidste åre, næsten være.

Rigdom uden mådehold bliver altid fordummende, og er med til at gøre både medierne og menneskene mere overfladiske. Sproget afslører det.

Det gør sendefladen også: "Vild med dans" er blot et eksempel. Men det er slut nu. Danskernes materielle orgasme er udløst. Vi skal til at tage os sammen. Dansen stopper og virkeligheden viser tænder.

Bankskandaler, international økonomisk krise, friværdien, der falder drastisk, og varerne, der stiger proportionalt.

Benzinen suger pungen tom, og man finder ikke længere fylde i samtalekøkkenet.

Det er den retorik, man møder i aviser og i samtale med folk. Det går ikke godt. Eller det går ikke så godt, som det har gjort.

Men gør det noget? Hvorfor skal et civiliseret samfund som det danske fortabe sig så hård i det materielle? Måske kunne vi godt undvære en del af de forbrugsgoder, vi de sidste år har fået livsstilseksperter til at tude os ørene fulde af og i stedet lægge fokus et andet sted?

Vi ved jo godt med os selv, at vi grundlæggende ikke lider den store nød ved at fjerne et par materielle ting eller to:

Man behøver ikke at spise lukullisk hver dag. Og det er ikke nødvendigt at køre i en tonstung firehjulstrækker for at bevæge sig 20 kilometer.

Og hvem siger, at alle skal have samtalekøkkener. Det hjælper jo ikke på samtalen. Hvem siger, at en fladskærm på størrelse med en garageåbning er lykken og gør nogen klogere. Og hvorfor så meget fjernsyn. Hvorfor materiel overforbrug?

Sænkes forbruget, får vi det forhåbentligt ikke dårligere? Alt andet ville være sørgeligt - en generation af konsumere, der grundlæggende forstår sig selv ved at købe det ene ligegyldige forbrugsgode efter det andet - er det attraktiv, er det højden?

Hvis økonomisk krise er lig med materiel nedskæring, så fint med mig. Bare det ikke går ud over den gruppe i det danske samfund, der vitterlig har brug for hjælp, og hvor en økonomisk nedgang er katastrofalt.

Men for de velbjergede er det på ingen måde en krise at skulle besinde sig.

Måske dukker der uforudsete styrker op, der i kraft af forbrug har været hensovne. Hvem ved.

Held og lykke med krisen.

anders kjærsig

sognepræst, Nr. Søby præstegård, Årslev

"Pas på pengene"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce