Stigende priser på mad og brændsel, samt kommunernes trængte økonomi, har bragt mange pensionister på en uønsket slankekur.

Høje priser på fødevarer og energi er en hård belastning for mange pensionisters budget, som i forvejen ikke levner mulighed for luksus som charterrejser, udskiftning af møbler eller invitation af familie og venner til et godt måltid.

Ældresagen har foretaget en udregning, som fortæller, at enlige folkepensionister skal betale 5000 kroner mere om året for at opretholde en beskeden levestandard, og det er penge, som mange af de pågældende ikke har til rådighed.

Undersøgelsen viser, at fødevarepriserne det seneste år er steget med 9,4 procent, mens fyringsolie er steget med hele 39 procent.

For pensionister med et gammelt slidt oliefyr er det en ekstra belastning, at der ikke er råd til at skifte oliefyret ud for på den måde at nedbringe fyringsudgifterne.

Ganske vist steg folkepensionen 1. januar i år med 2,9 procent, men det er så beskeden en stigning, at den langt fra får budgettet til at hænge sammen.

En enlig folkepensionist med ATP-bidrag får - før skat - omkring 150.000 kroner om året. Hvis der ikke er indbetalt ATP-bidrag, udgør beløbet kun omkring 130.000 kroner, og selv om de dårligst stillede pensionister - efter ansøgning - måske kan få bevilget økonomisk hjælp til f.eks. varme- og tandlægeregninger, er det hverdagen med alle dens mange udgifter, der gør tilværelsen til en byrde for alt for mange.

 

På mange plejecentre har de ældre fået stærkt forhøjede udgifter, fordi den gennemsnitlige madpris de seneste otte år er steget med 33 procent, fra 2200 til 2900 kroner om måneden, en stigning som er dobbelt så stor som de øvrige udgifter i samfundet er steget i samme periode.

Et bemærkelsesværdigt eksempel er Egedal Kommune, hvor prisen på mad til de ældre er steget eksplosivt. Alene i år udgør stigningen 62 procent fra 97,50 kr. om dagen til 158 kroner, en stigning som træder i kraft 1. august.

Viceborgmester i Egedal Kommune, Jens Jørgen Nygaard, begrunder den voldsomme prisstigning med, at man ellers må lukke en børnehave eller forringe forholdene på kommunens skoler.

Ældresagen har foreslået at fremrykke ældrechecken, samt at der fra næste år bliver fuld regulering af folkepensionen, uden fradrag af beløb til satspuljemidlerne. Det vil betyde en forbedring til de dårligst stillede pensionister på 5000 kroner om året, men når skat har gjort indhug i beløbet, er der desværre tale om en stigning af meget beskeden art.

Folkepensionister er almindeligvis et beskedent folkefærd, som ikke har for vane at råbe højt, fordi de i et langt liv har vænnet sig til en beskeden levevis, og netop derfor bør politikerne på Christiansborg, når de vender tilbage efter en lang sommerferie, tage sig sammen til for alvor at se på et problem, som i stigende grad er til stort besvær for de dårligst stillede pensionister.

 

Der er mange ældre, som via opsparing, pensioner fra et arbejdsliv hos det offentlige eller i private virksomheder ikke har økonomiske problemer, og hvis de oven i købet sidder i eget hus med stor friværdi, kan de leve en økonomisk sorgløs tilværelse.

Til gengæld er der mange andre, som udelukkende må basere en tilværelse på folkepensionen, og med voldsomme prisstigninger i samfundet er tiden inde til at gøre noget ved problemet, om muligt lidt mere end blot et plaster på såret.

erling wolff

Spangsvej 126 C, Villestofte, Odense NV