Hvilken magt havde debatten efterhånden fået over os i det forgangne år? En debat der, uden at vi havde opdaget det, var kørt helt af sporet. Alt var tilladt i ytringsfrihedens navn.

Det betød også, at man først rigtig fangede andres opmærksomhed, når man greb til ekstreme udtryk eller udsagn. Måske var opmærksomhed vigtigere end indhold. Måske var selvhævdelse vigtigere end at hæve niveauet i den offentlige debat. Måske var vinding vigtigere end værdier.

Christian Koch rettede i februar 2006 i en artikel i Prent en kritik af debatten i Danmark - af både dens indhold og form. Den offentlige debat var kendetegnet af manglende argumenter og generaliseringer. Et eksempel herpå var de generaliserende udsagn, som alle muslimer påduttedes. En hel trosretning blev således gang på gang hængt ud og gjort til syndebuk for alverdens ulykker. Statsministeren havde endog selv i sin nytårstale brugt ordet dæmonisering, hvilket han klart fordømte.

Godt, men hvad gjorde han ved det? Og hvad gjorde vi?

Tonen i debatten, som statsministeren altså selv kritiserede, havde længe været kørt af sporet. Og de famøse tegninger i det forgange år var et prægtigt eksemplar på en misforstået ytringsfrihed - decideret misbrug af denne frihed.

At ville dialogen, er et udtryk for at forsøge at forstå og finde løsninger og kompromiser. Et udtryk for at vi alle er ligeværdige mennesker med ret til at tro og mene noget forskelligt. Det, vi imidlertid kan samles om, er værdier som medmenneskelighed og tolerance - centrale begreber i menneskerettighederne, som er hævet over forskellige overbevisninger, politik, kultur, religion osv.

Ikke at ville dialogen, er udtryk for det modsatte. Man ønsker ikke at forstå, at løse misforståelser og konflikter. Hver holder på sit, på sin ret og ingen vil nærme sig hinanden. Alle lever i frygt og vrede, splittet og delt i to lejre, og dette kommer til udtryk i alt, hvad vi siger og gør.

Hvordan forsvare at gøre noget, bare fordi man kan? Uffe Ellemann-Jensen har formuleret sagens kerne meget præcist: "Vi har ytringsfrihed, der er ingen grund til at demonstrere det".

Nej, og da slet ikke på bekostning af andre mennesker. På bekostning af noget meget større end os selv: værdierne. På bekostning af den selv samme ytringsfrihed, der på denne måde mister sin betydning.

Debatten har allerede gjort megen skade og været med til at øge afstanden mellem mennesker i Danmark og mellem Danmark og verden.

Det er okay at stille krav. Det er faktisk vores pligt. Og lad det være et mål for 2007: I det nye år vil vi stille flere krav til hinanden og vores politikere.

Vi vil stille krav om en fornuftig argumentation i den offentlige debat, og vi må alle gøre vores bedste for at leve op til en sådan. Men hjertet bør også være med. Medmenneskelighed, forståelse og tolerance bør præge enhver debat - og forhåbentlig kan de herfra slå rødder ud i alle aspekter af vores liv og vise sig i vores handlinger.

Anne Lemmeke, St. Rise Skolevej 26, Ærø