Ombygning. Bankbygningen og storbydrømmen
Af: Finn Møller-Olsen, Klosterbakken 20 F, 1. tv, Odense C

For med egne øjne at se, hvor forfærdelig de nye facader på Danske Banks hus på Albani Torv er, har jeg besigtiget den fra alle verdenshjørner samt fra den udsigtspost, der er bygget foran den, hvor man også får indtryk af anlægsarbejdet ovenpå den tidligere Thomas B. Thriges Gade.

Jeg synes, bankbygningen er rigtig, rigtig flot og et udtryk for god og moderne arkitektur. Når politikerne nu én gang har sat sig i hovedet, at provinsbyen Odense kan forvandles til en storby ligesom den grimme ælling blev til en svane, ja, så er bankbygningens arkitektur da et skridt mod noget storbyagtigt.

Modstanderne, inklusive vores ellers dygtige arkitekt Kristian Isager og hans menighedsråd, savner røde mursten som i domkirken, men da den blev bygget, var Odense vel også en slags storby.

Hvor mange røde mursten ser man egentlig i moderne storbyer?

Kigger man på bygningerne rundt om byggepladsen på torvet, har vi en kedelig bagside af rådhuset i røde sten. Vi har højhuset med de misforståede lysreklamer a la storby, Arbejdernes Landsbank, med byens grimmeste facade, samt Hafniahus, der heller ikke er nogen skønhedsåbenbaring. Røde mursten på Danske Bank ville ikke kunne fjerne indtrykket af provinsby, hvor tilfældige bygherrer gennem tider har kunnet vælge arkitektur og facader, som vinden blæste, og økonomien rakte til.

Midt i den arkitektoniske tristhed troner Ruinen, som endnu en gang skal flyttes til et nyt, synligt sted, og soklen er ved at blive støbt. Der er intet som helst storby over den ruin. Den har ingen historisk, arkitektonisk eller æstetisk betydning, men den bliver behandlet som Odenses Akropolis, Eiffeltårn, Colosseum. Den har alene værdi på genbrugspladsen, eller man kunne placere den midt på Flakhaven som en skamstøtte over politikerne storbyfantasier. Her kunne den også leve op til sit folkelige navn, Urinen, da den især benyttes til sene nattevandreres nødtørft.

På to små områder er Odense ved at markere sig - ikke som storby, men som foregangsby med hensyn til robotteknologi og udvikling af droner. Når vi nu indenfor disse to områder har en masse flittige, kreative, visionære og teknisk højtkvalificerede mennesker, hvorfor så ikke bruge nogle seminarer og sætte dem på opgaven at finde fremtidens trafikmodel for en by med ambitiøse drømme?

Mon ikke fleksible, eldrevne, førerløse busser, der kunne køre overalt, ville komme på tavlen i stedet for tunge letbane-sporvogne med skinner i gaderne, køreledninger i luften og stive køreplaner?

Det var en fejl at Thomas B. Thriges Gade blev bygget for 50 år siden, og en fejl, at den nu bliver lukket og vanskeliggør trafik i centrum. Det er en ny fejl at etablere et gammeldags og stift sporvognssystem, der vil vanskeliggøre alle andre trafikformer langs ruten.

Desværre er det for sent at tænke om. Projektet er for stort og prestigemæssigt, og som historien viser, skal der gå nogle årtier, før fejlbeslutninger bliver åbenbare.

Til den tid er Odense stadig ikke en storby, og interessen for røde mursten lever sikkert stadig.