Odense skal være en demensvenlig by
Af: Brian Skov Nielsen - rådmand, Enhedslisten, Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense

Vi har sikkert alle sammen prøvet det. At stå i kø i supermarkedet og blive en lille smule irriterede over, at den ældre mand eller kvinde ved kassen fumler, er forvirret og ikke rigtig kan finde ud af at få betalt. Eller at cykle forbi en medborger og registrere, at vedkommende virker lidt fortabt, måske som én der er faret vild, men uden at stoppe op og gøre noget. 

Måske mærker vi et lille stik af dårlig samvittighed over ikke at have hjulpet. Måske gør vi ikke og tænker heller ikke mere over det. Men vi bør faktisk både tænke og handle. For når vi ser en ældre fumle ved kassen i supermarkedet eller vandre hvileløst rundt i nabolaget, så er det højest sandsynligt et menneske med demens, der har brug for at blive mødt med venlighed og imødekommenhed. 

I dag lever ca. 2700 mennesker med demens i Odense, og hvert år kommer der flere til. Dette skyldes bl.a., at vi lever længere - og jo ældre man er, jo højere er risikoen for at få demens. Men også flere og flere midaldrende oplever desværre at få demens, så denne sygdom er virkelig en udfordring, vi som kommune, samfund, by og enkeltpersoner er nødt til at tage alvorligt, og som vi alle skal være indstillet på at være med til at løse. 

Demens er en alvorlig sygdom, som har stor påvirkning på hverdagen - både for den der bliver syg og for de pårørende. Men selvom hverdagen gradvist bliver en anden, må det ikke betyde et farvel til livskvalitet og tryghed. Vi skal skabe nogle rammer, der gør, at hverdagen kan fortsætte så normalt som muligt så længe som muligt. Og vi skal skabe en by, som man, selvom man får demens, stadig kan færdes og være tryg i - bl.a. fordi byen er hensynsfuldt indrettet, og fordi vi som helt almindelige borgere er klar til at række hånden ud. 

I Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder vi allerede indgående med demens og har gjort det i mange år. Vi har en ambition om at være førende på området og at tilbyde de bedste indsatser og tilbud inden for demens. Men vi kan som forvaltning ikke gøre Odense til en demensvenlig by alene. Derfor har vi indbudt mange andre aktører så som handelslivet, den kollektive trafik, kirkerne, vores kommunale kolleger og forskellige organisationer til at være med, og vi vil i løbet af de næste tre år arbejde benhårdt på at lykkes med ambitionen. 

Men vi har også brug for den helt almindelige borger i Odense. Vi har brug for DIG - og din tålmodighed, forståelse og tolerance. For ambitionen er ikke bare, at det er busturen eller turen på biblioteket, der skal blive nemmere pga. uddannet personale, men også at der f.eks. er hjælp at hente ved kassen i supermarkedet fra et helt almindeligt medmenneske. 

Demens er noget, der på et eller tidspunkt i livet kommer til at berøre os alle. Og jo før vi alle sammen rækker en hånd ud, jo før bliver Odense til en rar og tryg demensvenlig by - skal vi ikke se at komme i gang?