Det slår ikke fejl, at man hver eneste sommer i pressens agurketid skal have en debat om folkekirken. I år er det dagbladet Politiken, der har lagt sig i front med en artikelserie om folkekirkens elendighed.

Dels bruger folkekirken for mange penge, dels er den her i denne farefulde verden efterladt uden ledelse, og derfor har den så mange samarbejdsproblemer.

Og det er alt sammen rigtig nok. Til overmål bliver elendigheden bekræftet af hidkaldte organisationsteoretikere, ledelsesspecialister og kommunikationskyndige med Hans Ravn Iversen, Kaj Bollmann og Simon Kangas i spidsen. Så det skal nok være rigtigt.

Men det er bare ikke nogen nyhed!

Kristeligt Dagblad, som har gjort det til en hjertesag at bagtale folkekirken ved enhver given lejlighed, kunne midt i juli meddele, at folk ikke forstår, hvad der bliver sagt i kirkerne.

Nogle kommunikationsteoretikere, marketingsfolk og kirkesociologer med Simon Kangas, Kaj Bollmann og Hans Ravn Iversen i spidsen kunne bekræfte, at det rigtignok forholder sig sådan. Hvis kirken skal overleve, bliver den nødt til at forny sit sprog og sin kommunikation. Men det har vist nok altid været en kirkelig bestræbelse.

Nogenlunde samtidig viste en undersøgelse, at en hel del af præsterne ikke tror på Djævelen mere. Det skulle man egentlig synes var en god nyhed. Men nej, det blev udlagt som et eksempel på kirkeligt forfald og et tegn på, at præsterne ikke mener noget med det, de prædiker.

Nogle samtidsteologer, kultursociologer og religionsforskere med Kaj Bollmann, Simon Kangas og Hans Ravn Iversen i spidsen bekræftede, at der nok var noget om snakken, og at kirken derfor burde besinde sig noget mere på virkeligheden.

Det kan godt være, at Tim Knudsen, Tim Jensen og Svend Andersen også har blandet sig med kommentarer til folkekirkens elendighed. Og det er muligt, at jeg husker forkert med hensyn til hvem, der blandede sig hvornår. Men det er lige meget, for der skal nok være noget om snakken.

Desuden bekræftes det hele ved en hastig rundspørge til en del af landets præster.

En anden af sommerens kirkelige nyheder gik på, at der nu snart bliver mangel på præster, for optaget på den teologiske uddannelse er faldet mærkbart. Man har forundret spurgt om, hvad grunden kan være.

Set i mit bakspejl er forklaringen, hvad angår præsteuddannelsen, ret indlysende. Hvem i al verden vil lade sig uddanne til et arbejde i en institution, der er så bagtalt som den danske folkekirke.

Selv institutionens egne ansatte deltager energisk i bagtalelsen. Hvis det havde været en privat virksomhed, ville en hel den af dem for længst være blevet fyret på grund af illoyalitet mod firmaet.

Under omstændighederne er det besynderligt, at nogen overhovedet vil være medlem af så elendig en institution.

Folkekirken bagtales af sine egne medlemmer, af sine egne ansatte og af sine egne interessenter, hvoraf Kristeligt Dagblad indtager en fremtrædende plads, al den stund dette dagblad i kraft af ikke mindst menighedsrådenes abonnementer må være den avis, der forholdsmæssigt får den største offentlige støtte.

I alle de mange år jeg har fulgt med i folkekirkens liv, har man talt om institutionens elendighed og på den baggrund spået den snarlige død. Deri er der faktisk ikke noget som helst nyt. Man har tidligt og sent beklaget sig over den elendige kirkegang. Det gjorde man også, da jeg var barn.

Jeg kan huske, hvordan kirken dengang så ud i gudstjenestetiden.

Men jeg kan ikke huske, at der dengang var flere kirkegængere end nu.

Alligevel viser de førnævnte eksperters undersøgelser, at kirkegangen har været konstant faldende. Og der skal jo nok være noget om snakken, eller også gør snakken, at der på et eller andet tidspunkt bliver noget om det.

Men dér, hvor jeg går i kirke, kan jeg ikke se, at det er tilfældet.

Dermed har jeg ikke sagt, at folkekirken har det godt. En skønne dag afgår den vel også ved døden, hvilket ikke betyder, at Guds kirke dermed også gør det. Men at folkekirken stadig findes, forekommer mig at være et stærkt udtryk for, at talen om en skabende og opretholdende Gud ikke er det rene nonsens. Der skal nok være noget om snakken!

kresten drejergaard

biskop, Klaregade 17, Odense C