Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Markedsstyring sættes fri

Henrik Herløv Lund

Markedsstyring sættes fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med gennemførelsen af universitetsloven i 2003 gennemførtes en drastisk reform af styringen af universiteterne med udgangspunkt i det nyliberale New Public Managementkoncept for styring af det offentlige, som handler om markedsorientering og styring gennem markedsmekanismer. Der skal være en lige linje "Fra forskning til faktura".

Indførelsen af New Public Management på universiteterne er sket på bekostning af demokratiet, bl.a. i form af medarbejder- og studenterindflydelse.

I stedet har universitetsreformen som anført medført opkomsten af et veritabelt ledelsesbureaukrati. Bureaukratisering og afdemokratisering er således konsekvensen af New Public Management på universiteterne.

Det er imidlertid styrings- og ledelsesformer, som er i dyb modstrid med, at netop det moderne vidensarbejde i videnssamfundet forudsætter medarbejdernes stærke eget engagement og en høj grad af motivation og selvledelse, hvilket fremmes langt bedre af demokratiske og flade ledelses - og organisationsstrukturer og betydelig medarbejderindflydelse.

Det angivelige mål med reformen har været, at universiteterne skulle "sættes fri" gennem selvstyre. Men reformen er tværtimod blevet ledsaget af øget politisk styring.

En anden konsekvens af universitetsreformen er, at uddannelser og forskning i langt højere grad vil blive styret politisk og/eller bindes langt snævrere til et samarbejde, hvor det er erhvervslivet, der sætter dagsordenen.

Det første navnlig gennem konkurrencen om forskningsmidlerne - det sidste ikke mindst gennem den massive repræsentation af erhvervslivets bestyrelser.

Men spørgsmålet er, om stærkere politisk styring tjener langsigtede samfundsøkonomiske interesser? Det forudsætter, at politikerne ved styringen af forskningens retning har evnen til i høj grad at forudse den langsigtede retning af den teknologiske, erhvervsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Det er imidlertid meget tvivlsomt, om politikkerne har denne evne.

Også ved det tættere samarbejde med erhvervslivet, ikke mindst gennem den tunge erhvervsrepræsentation i universitetsbestyrelserne, består muligheden af en sådan konflikt mellem kortsigtet og langsigtet interesse. Hermed er der nemlig risiko for en snævrere målretning af forskningen mod kortsigtede virksomhedsinteresse er i modstrid med mere langsigtede samfundsøkonomiske interesser.

Med en erhvervsstruktur som den danske med mange små virksomheder, er det imidlertid den offentlige sektor, som i høj grad gennem uddannelsessektoren, infrastrukturudvikling, sundhedssektor og arbejdsmarkeds- og socialpolitik skaber forudsætningerne for det danske samfunds samfundsøkonomiske konkurrenceevne.

Derfor skal forskningen netop ikke bindes snævert til erhvervslivet, men i lige så høj grad have den offentlige sektor og bred samfundsmæssig udvikling som mål.

Hertil kommer, at det ofte er gennem langsigtet grundforskning og kritisk forskning, at der skabes nye idéer, nye metoder og ny udvikling. Men det forudsætter, at den offentlige forskning kan fastholde en principiel frihed og ubundethed for snævre og kortsigtede økonomiske interesser.

Man kan - bortset fra enkelte universiteter - diskutere, hvor store konkrete ændringer for det enkelte fag og den enkelte underviser/forsker, som reformen endnu har medført, idet mange af de hidtidige ændringer er sket på styrings- og strukturniveau.

Det har imidlertid skyldtes, at de erhvervslivsprægede bestyrelser på en række områder hidtil har været begrænset af de statslige budget- og bevillingsregler og andre statslige regler.

Men med frihedsbrevet fra videnskabsministeren, må der forventes anderledes dybt indgribende omprioriteringer, herunder en klar opprioritering af teknologiske, naturvidenskabelige og kommercielle samt økonomisk orienterede fag og omvendt en klar nedprioritering ressourcemæssigt af en række humanistiske og samfundsvidenskabeligt kritiske fag.

henrik herløv lund

økonom, cand.scient. adm., Engelstedsgade 54, København Ø

Markedsstyring sættes fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.