Luksus er ikke en selvfølge

Erling Wolff

Luksus er ikke en selvfølge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Såvel i de elektroniske medier som i dagspressen vrimler det med historier om økonomiske vanskeligheder hos storbanker og ejendomsselskaber, og i detailhandelen er smilene ikke nær så brede som for blot få år siden.

Som kunde kan man konstatere, at det nu går noget hurtigere med at blive ekspederet i butikker og supermarkeder. Der er ikke længere overlæs på så mange indkøbsvogne, og flere og flere kunder går efter tilbudsvarer, mens mere luksusbetonede ting ikke virker så tillokkende på folk, som har været nødt til at skrue ned for blusset for at få familiens budget til at hænge nogenlunde sammen.

Det kan man konstatere, når det lykkes at få detailhandelens og andre virksomheders topfolk til at kommentere den øjeblikkelige økonomiske situation, selv om mange ikke er meget for at fortælle om noget, der minder om en nedtur.

 

Prisen på madvarer har taget et gevaldigt hop opad, og endda så mærkbart, at mange restauranter har givet op og drejet nøglen, fordi stigningen i råvarepriser ikke i tilstrækkelig grad kan hentes hjem på salg af mad og drikke.

I en aktuel undersøgelse, foretaget af Ugebrevet A 4, som er organ for LO, kan man konstatere, at det næppe er folkepensionister, som skal redde butikker og restauranters økonomi.

Undersøgelsen viser, at mens reallønnen for folk i beskæftigelse i de seneste 10 år er steget med 15 procent, har folkepensionister og andre på overførselsindkomst kun fået fem procent at gøre godt med.

Der er pensionister som kan belåne deres mursten, mens mange ældre må nøjes med at leve af den beskedne pension.

Mennesker på overførselsindkomst er meget sårbare over for store prisstigninger på madvarer og brændsel, og der er grænser for, hvor meget der kan skæres i et budget, hvor indtægten udelukkende hentes hjem via folkepensionen.

 

Hos mange svage ældre er prisen for at bo på plejehjem steget dramatisk, og i nogle kommuner så voldsomt, at folkepensionen ikke kan dække udgifterne til husleje, mad, varme, el og vask, således at de pågældende kommuner må gå ind og dække en del af udgifterne og desuden må udbetale lommepenge til de pågældende.

Det er vedtaget, at ældrechecken stiger med 2500 kroner til næste år, men det er langt fra tilstrækkeligt til at dække efterslæbet og de mange prisstigninger de seneste år.

 

Den økonomiske nedtur såvel på internationalt plan som i vort eget lille land kan nok få humøret til at følges ned sammen med årstidens faldende varmegrader. Nu gik det hele lige så godt. Der var gang i hussalget, og der var glade stemmer i fly og busser, når rejseselskaberne sendte danskerne til sydlige himmelstrøg.

Nu er der en del af de rejsende, som har svært ved at komme hjem, fordi rejseselskabet har lukket butikken, mens deres kunder for en stund nød det glade liv ved en solbeskinnet strand.

Det er ikke kun folk med en beskeden folkepension, men også lønmodtagere og de folkevalgte i mange kommunalbestyrelser, som har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen.

 

Efter syv fede år er vi nu måske i gang med syv magre år, og mange må vænne sig til, at luksus ikke er en selvfølge, men noget der skal spares op til.

Heldigvis er der de mange gratis glæder, som kan mildne luften for "de klippede får". En cykeltur mens "skoven falmer trindt om land", en munter leg med børn og børnebørn, en tur på biblioteket for at finde en god bog eller medlemskab af et sangkor kan næppe forårsage kaos i budgettet hos hverken pensionister eller lønmodtagere.

Det er et plaster på såret, mens vi venter på, at syv fede år atter er i sigte.

erling wolff

Spangsvej 126 C, Villestofte, Odense NV

Luksus er ikke en selvfølge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce