Landsbysamfundene er atter truet. Her sidst med risiko for nedlæggelse af ca. 300 landsbyskoler, bragt frem i lyset af Kommunernes Landsforening. Der er mere og mere, der tyder på, at de kommende storkommuner får alvorlige økonomiske problemer. I en sparesituation, vil alt, der er småt, være i farezonen, og vore landsbysamfund vil uden tvivl blive de første, der rammes af den kommunale sparekniv.

Der må derfor gøre noget. Vi må ikke bare sidde og vente på skolenedlæggelser, nedlæggelse af dagplejepladser, lukning af børnehaver og fritidsordninger, nedskæringer af de offentlige tilskud til forenings- og kulturlivet, en dårligere ældrepleje i eget hjem osv. Der lever dog over en million danskere på landet, og velfærdssamfundet er også for landbefolkningen.

Det er vækst og udvikling i vore landsbyer og landdistrikter, der skal til. Og heldigvis har landsbysamfundene selv de fysiske rammer. Vi har mere end 60.000 ubenyttede landbrugsbygninger. I mange af disse kan iværksættere skabe nye arbejdspladser, der kan indrettes ferieboliger, og der kan oprettes flere helårsboliger.

Det er nye arbejdspladser og mere bosætning, der er brug for.

Men en sådan udvikling kan ikke bygge på eventuelle lovmæssige og politiske dispensationer, men kræver en positiv og aktiv lovgivning, hvilket vi i de sidste årtier ikke har haft.

Årsagen er, at kommunalreformen i 1970, opdelte Danmark i byzoner, sommerhusområder og landzoner.

Det var i byerne og i sommerhusområderne udviklingen skulle foregå - ikke på landet.

I landzonen tillader zoneloven kun tre erhverv: landbrug, skovbrug og fiskeri. Erhverv, der i de sidste årtier har gennemgået store rationaliseringer og strukturelle ændringer, og som derfor slet ikke kan skabe grundlaget for et velfungerende lokalsamfund. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vore mange landsbysamfund har det svært.

Hvis ikke beboerforeninger, borgerforeninger, lokalråd og mange ildsjæle i de sidste årtier havde kæmpet så tappert, var der i dag ikke levende landsbysamfund tilbage.

Og nu trues livet på landet så igen. Må det være den alvor, der omsider får Folketingspolitikerne til at ændre landzoneloven, så lovgivningen ud over at støtte landbrug, skovbrug og fiskeri også aktivt støtter håndværk og småindustri, turisme og bosætning.

Landsbysamfundene og livet på landet kan reddes, men det kræver politisk handling, en aktiv lovgivning og samarbejde mellem Folketing, kommuner og landsbysamfund.

Carsten Abild, Strandvejen 50, Otterup, er formand for Landsbyerne i Danmark.